Andenklasses

Danske skolebørn skal være i top-5 internationalt i år 2020. Sådan lyder en af statsminister Lars Løkke Rasmussens 10 mål for de kommende år. Men der er lang vej igen, før visionen er en realitet.

Hver femte i en ungdomsårgang bliver tabt på gulvet og ender uden en ungdomsuddannelse. Folkeskolerne skal spare de kommende år. Og nu viser det sig, at nogle skoler allerede i dag er nede på fire dages undervisning. Ca. hver tredje elev har færre timer, end lovgivningen finder fagligt forsvarligt.

Det er et gigantisk problem for Danmark, at børn og unge ikke får den nødvendige undervisning. Især de elever, der i forvejen er svagest, får svært ved at opnå de kompetencer, der skal sikre fremtidens vækst og produktivitet i den skærpede globale konkurrence.

Berlingske Tidende har i en stor artikelserie, “På 2. klasse”, skåret problemet ud i pap via de to københavnske 7.-klasses-elever Ask og Kristine. Ask går på den kommunale Brønshøj Skole, Kristine går på den private Zahles Skole, hvor hun har ni timers undervisning mere om ugen end Ask. De to cases illustrerer med al tydelighed, hvorfor så mange forældre vælger at lade deres børn gå i privatskole. Det kan på sigt skabe et A- og B-hold.

Sygefravær, efteruddannelse eller andre begivenheder betyder, at københavnske skolebørn hver uge oplever fire til fem vikartimer eller aflysninger. “Det er en skændsel,” siger professor og medlem af Skolerådets formandskab, Niels Egelund til avisen.

Lars Løkke Rasmussen har bebudet et 360-graders-eftersyn af folkeskolen og oprettet et rejsehold, der i næste måned afleverer sit bud på, hvad der skal ske med folkeskolen. I spidsen står SFI-direktør Jørgen Søndergaard. Han sad som bekendt også med i Velfærdskommissionen og Arbejdsmarkedskommissionen. De to projekter kom der ikke så meget ud af.

Man må håbe, at Lars Løkke har skruet noget mere op for ambitionerne denne gang – og husker det pejlemærke, han selv har sat op for 2020.