Faldende annonceindtægter og stagnerende oplagstal tvinger nu Jyllands-Posten til at- gennem-føre en omfattende sparerunde. Avisen er i stilhed i gang med en sanering af sine udgifter og skiller sig i den forbindelse af med en række løst ansatte medarbejdere. Chefredaktør Jørgen Ejbøl nægter at kommentere omfanget af sparerunden, som følger et dramatisk fald i annonceindtægterne. I første halvår af ‘99 faldt antallet af millimeter tekstsideannoncer med 26 pct. Samtidig viger rubrikmarkedet, mens avisens oplag er faldet væsentligt tilbage efter en stor fremgang under storstrejken i ‘98. Det økonomiske tilbageslag rammer Jyllands-Posten på et tidspunkt, hvor avisen er relativt sårbår. Sidste år faldt avisens egenkapital, og samtidig må Jyllands-Posten bruge mange ressourcer i den aktuelle aviskrig. Det samfundsøkonomiske tilbageslag synes dermed godt i gang med at ændre styrkeforholdet i de tre store morgenavisers udskilningsløb.