Arbejderbørn får kun en lille del af uddannelseskagen

I denne måned starter knap 65.000 unge på en videregående uddannelse. Langt de fleste har forældre, der i forvejen har en uddannelse. Hvis flere arbejderbørn skal have en videregående uddannelse, skal indsatsen i daginstitutioner og folkeskole styrkes, mener to forskere.

En af det danske velfærdssamfunds centrale værdier er, at alle skal have lige muligheder for at gennemføre en videregående uddannelse uanset social baggrund og forældrenes pengepung. Det er baggrunden for, at vi har skabt et uddannelsessystem, hvor undervisningen er gratis, og hvor der er et tilknyttet forsørgelsesgrundlag i form af SU.

Men udgifterne til uddannelsessystemet er store, og især udgifterne til SU er stigende. Mens selve undervisningen på de videregående uddannelser koster skatteyderne omkring 15 mia. kr. om året, så løber udgifterne til SU op i næsten 20 mia. kr.

Der er et stort politisk fokus på at holde udgifterne til uddannelsessystemet nede. De videregående uddannelser skal spare to pct. på budgettet hvert år som følge af det meget omtalte omprioriteringsbidrag, og i løbet af efteråret vil regeringen fremlægge et forslag om begrænsninger i SU’en, så udgifterne ikke fortsætter med at stige.

Login