Arbejdsmarkedets parter viser ny ansvarlighed

Tryghed, tryghed og tryghed. Sådan har LO-formanden Harald Børsting sammenfattet sit indtryk af medlemmernes ønsker til forhandlingerne.

I en tid med fyringer, og hvor dagpengene udgør omkring 60 pct. af lønnen for faglærte metalarbejdere, giver de nye overenskomster økonomisk tryghed, fordi fratrædelsesgodtgørelser gør løntabet i de første arbejdsløshedsmåneder mindre.

Til gengæld er lønstigningerne også tilsvarende mindre. Den landsdækkende sats for mindstebetaling stiger med bare 1,06 pct. i 2010. Skal lønmodtagerne have mere, må de hente pengene hjem i direkte forhandlinger på de enkelte virksomheder.

Dermed lægger overenskomsterne for første gang i årevis op til lønstigninger, som kun er på niveau – og ikke over – lønstigningerne i vores nabolande.

Og meget tyder på, at det er på høje tid, hvis dansk konkurrenceevne skal undgå et knæk. I efterårsrapporten 2009 dokumenterer de økonomiske vismænd, at lønningerne i Danmark år for år har ligget over lønnen i Tyskland og andre nabolande. Derfor kan konkurrenceevnen kun opretholdes, hvis lønstigningerne opvejes af en højere produktivitet i Danmark. Men da dansk produktivitet er steget mindre end i andre lande, er bundlinjen i regnestykket negativ. I de seneste tyve år er konkurrenceevnen derfor forringet mærkbart (se figur 1)

Overenskomstresultatet er blevet udlagt som en triumf for den danske model, hvor parterne på arbejdsmarkedet med stor ansvarlighed forhandler løsninger på plads, der forhåbentlig kan genvinde noget af den tabte konkurrenceevne. Hvis det er tilfældet, vil det være første gang i de seneste tyve år, parterne har taget skridt, der vil påvirke den samlede konkurrenceevne positivt.

Et blik tilbage i historien viser, atden danske model rummer en økonomisk optimisme, der fører langt mere uansvarlighed med sig end hidtil antaget. I gode tider har parterne svært ved at holde igen. Og lavkonjunkturer skal nå enorm styrke, før ansvarligheden så småt begynder at indfinde sig.