Askesky kaster lange skygger over verdensøkonomien

Den islandske askesky, som de seneste dage fuldstændig har paralyseret det europæiske luftrum, er måske kun en mild forsmag på, hvad vi kan vente os  i fremtiden.

Ét er de mange millioner af kroner, den akutte katastrofe koster det danske samfund – ifølge DIs beregninger er der tale om op til 150 millioner i døgnet. Noget andet er udsigterne for den kriseramte flyindustri, der i forvejen kæmper med høje oliepriser og faldende omsætning.

Hvis eksperternes forudsigelser om periodiske lammelser af flyfarten i op til to år fremover holder stik, vil det have store økonomiske konsekvenser, ikke kun for industrien, men for hele verdensøkonomien, der kan forvente gigantiske tab som følge af spildtid og begrænsninger af mobiliteten.

På længere sigt er der tilmed risiko for, at det nuværende vulkanudbrud bliver fulgt af væsentligt mere eksplosive udbrud i en af Islands absolut farligste vulkaner, Katla, der ligger knap 30 km fra det aktuelle udbrud.

Et voldsomt udbrud fra den kant vil være katastrofalt for Island og vil  påvirke resten af jorden i et par år.
Når støv og aske fra vulkaner sendes mange kilometer op i atmosfæren, vil en del af solens lys nemlig blive blokeret, hvilket kan få temperaturen til at falde på hele kloden og påvirke vækstbetingelser for planter og dyr.

Selv hvis den store katastrofe udebliver, støvet fra den nuværende sky  lægger sig, og flytrafikken igen kommer på vingerne, vil det islandske vulkanudbrud kaste lange skygger ind i fremtiden.

Mere end noget andet har udbruddet nemlig vist, at kriser er forbundne og grænseoverskridende. Ligesom den islandske bankkrise fik afgørende konsekvenser for andre landes økonomier, kan følgerne af vulkanudbruddet ikke isoleres geografisk. De afhænger bogstavelig talt af, hvilken vej vinden blæser.

I modsætning til finanskriser kan politikerne ikke udstede vulkanpakker. De kan ikke gennem politiske forhandlinger begrænse og forbygge fremtidige katastrofer. Her er det ene og alene naturen, der sætter spillereglerne.

Og det er måske den største lære af den nuværende lammelse: Der er og vil i fremtiden være en lang række risici, vi ikke kan styre. Et vilkår, der bliver stadig mere tydeligt, jo mere vi i øvrigt bliver i stand til at kontrollere vores samfund, liv og økonomi.