Atomtøbrud mellem EU-stormagter kan styrke EU's’ klimamål og dansk havvind

Aftalen i Folketinget forleden om at opføre tre nye havvindmølleparker er en stor sag for Danmark, men det er kun et lille projekt på den gigantiske byggeplads, som Europas grønne omstilling er.

Titusinder af milliarder kroner vil i de kommende 25 år blive investeret i de 27 EU-lande, Storbritannien og Norge i et helt nyt energisystem med nye transmissionssystemer, klimavenlige kraftværker og sofistikeret energilagring.

Det fundamentale spørgsmål om, hvilke energikilder der skal gøre Europa fossilfrit, har i næsten 15 år været genstand for en slags teknologisk religionskrig mellem EU's to centrale magter, Tyskland og Frankrig.

Med andre ord: Tyskland er klar til at imødekomme Frankrig inden for civil atomteknologi, fordi man mener at kunne få behov for Frankrigs militære atomteknologiske knowhow.

Den dybe strid, som bundede i Angela Merkels 2011-beslutning om at udfase Tysklands atomkraft, er nu blevet bilagt af Tysklands nye kansler, Friedrich Merz, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, under førstnævntes besøg i Paris i begyndelsen af maj måned.

Macron sagde ved den lejlighed, at Europas energimæssige suverænitet skal sikres med udgangspunkt i respekt for EU-landenes ret til selv at vælge deres energikilder.

”Derfor opfordrer vi til et stop for enhver diskrimination mod fossilfattige energier, uanset om de er nukleare eller vedvarende.”

Dette krav har Friedrich Merz accepteret, skriver avisen Financial Times med anonyme citater fra højtstående embedsfolk i Paris og Berlin.

Tøbruddet kommer ifølge energieksperten Guntram Wolff fra Bruxelles-tænketanken Bruegel til at gøre det energipolitiske samarbejde i EU væsentligt lettere, fordi balladen om atomkraften har fyldt meget på rigtig mange energiministermøder i EU. Wolff siger videre til avisen, at den tyske kanslers kompromisvilje skal ses i forbindelse med Tysklands stærkt voksende interesse for at være dækket af Frankrigs atomarsenal. Med andre ord: Tyskland er klar til at imødekomme Frankrig inden for civil atomteknologi, fordi man mener at kunne få behov for Frankrigs militære atomteknologiske knowhow.

Stor betydning for Jørgensen og Aagaard

Tysklands nye holdning til atomkraft er ikke enestående i EU, hvor også regeringerne i Danmark og Belgien inden for de seneste uger har flyttet sig fra atomforbud og konkrete udfasningsplaner til nu at se atomkraften som en legitim del af Europas energifremtid.

Det bliver i høj grad op til to danske politikere, Dan Jørgensen og Lars Aagaard, at drage de politiske konsekvenser af, at Tyskland nu opgiver den modstand mod atomkraft i EU, som landet reelt har forfægtet ved EU’s energiministermøder siden 2011.

Med de nye holdninger til atomkraft i Tyskland, Danmark og Belgien er gruppen af atomkraftmodstandere blandt EU-landene nu så svækket, at der reelt hersker en kontinental konsensus om, at EU’s energifremtid skal bygge på en teknologialliance mellem vedvarende energi og atomkraft. Det er et massivt nybrud i forhold til situationen for ti år siden, hvor atomkraft blev betragtet som en solnedgangsindustri.

I Bruxelles skal energikommissær Dan Jørgensen sørge for, at alle EU’s beslutninger fra de senere år om skelnen mellem vedvarende energi og atomkraft i fremtiden kan leve op til det fælles tysk-franske krav om ikke-diskrimination af atomkraften.

Klima- og energiminister Lars Aagaard får på sin side opgaven med at sikre, at det tysk-franske atomtøbrud inkorporeres i EU’s klimapolitik, når han sammen med resten af regeringen overtager formandskabet i EU 1. juli.

Det er en opgave, han uden tvivl ser frem til, i den forstand at den tyske indrømmelse fjerner en stor del af Frankrigs forbehold mod at tilslutte sig det ambitiøse klimamål på 90 procent reduktion i 2040, som Danmark arbejder for i EU.

Og et ambitiøst klimamål i EU er en vigtig forudsætning for, at Danmark kan finde afsætning i andre europæiske lande for al den fossilfattige strøm, der i begyndelsen af 2030’erne vil begynde at strømme fra havvindmølleparkerne i Nordsøen og i Kattegat.

Havvinden har brug for medvind

Vigtigheden af de tysk-franske atomtøbrud for Danmark som vindland bliver tydelig, når man ser på udviklingen i elektricitetsproduktionen i EU i de senere år.

Udviklingen fra 2023 til 2024 er først og fremmest præget af massiv vækst i produktionen af strøm fra sol, der ifølge analysen European Electricity Review 2025 fra London-tænketanken Ember buldrer frem med en vækst på næsten 22 procent fra 2023 til 2024. Også vandkraft og atomkraft vokser markant med en fremgang på henholdsvis cirka ti og cirka fem procent. 

Den klart mindst dynamiske udvikling i industrialiseringen af de fossilfattige energiteknologier i EU ses inden for vindenergien til lands og til vands. Den er stort set slet ikke vokset fra 2023 til 2024.

Set fra den europæiske vindmølleindustris side er Danmarks nye aftale om de tre havvindmølleparker en velkommen nyhed, fordi den markerer, at et velhavende EU-land nu er klar til at give omfattende statsstøtte i bestræbelserne på at øge produktionen af den fossilfattige energi. Uden statsstøtte er der ikke nogen businesscase i havvindmølleparker på samme måde, som der ikke findes en businesscase i Europa for opførelse af nye atomkraftanlæg uden statsstøtte.

Andre gode nyheder for vindmøllefolkene er kommet fra Storbritannien og USA.

Set i et europæisk perspektiv står det imidlertid klart, at der ikke længere er nogen grund til at spilde mere krudt på en skyttegravskrig mellem atomkraften og de vedvarende energier, som kan produceres ved hjælp af sol, vind og vand.

Den britiske nyhed handler om, at regeringen i London har indgået en omfattende aftale med EU om blandt andet fortsat samarbejde på energiområdet – ikke mindst import og eksport af elektricitet mellem Storbritannien og en række lande som Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig. Udvekslingen af elektricitet mellem disse velhavende Nordsø-nationer er en forudsætning for succes med havvind i Danmark.

Fra USA er det en selvstændigt vigtig nyhed for vindmølleindustrien, at Trump-administrationen har ophævet det byggestop på en stor havvindmøllepark i farvandet ud for New York, som man udstedte i midten af april.

Det er den norske energigigant Equinor, der er i gang med New York-projektet, som er over 30 procent færdiggjort. Byggestoppet sendte chokbølger gennem hele industrien og ramte blandt andet den danske vindmølleudvikler Ørsteds aktiekurs, som til gengæld steg kraftigt igen, da byggestoppet blev afblæst.

I Danmark har debatten om energipolitikken i de seneste måneder været præget af, at atomkraften har haft medvind i offentligheden.

Omvendt har havvindmølleparkerne og alle de teknologiske følgeprojekter omkring brint og P-t-X været under hård beskydning, efter at det i december 2024 stod klart, at ingen virksomheder længere havde mod på at bygge havvindmølleparker uden statsstøtte.

Set i et europæisk perspektiv står det imidlertid klart, at der ikke længere er nogen grund til at spilde mere krudt på en skyttegravskrig mellem atomkraften og de vedvarende energier, som kan produceres ved hjælp af sol, vind og vand.

Alle fire teknologier kommer nemlig til at bidrage til at nå de centrale mål i EU’s klima- og energipolitik: At blive klimaneutrale i 2050 ved at skrue så meget op for strømmen, at den til den tid udgør 75 procent af EU’s energiforbrug mod kun 23 procent i dag. Energien skal samtidig være så billig, at den kan bidrage til at styrke Europas industrielle konkurrenceevne.