Aviserne har ingen svar på den digitale udfordring

En ny kortlægning af danskernes medieforbrug må være skræmmende læsning på chefredaktionerne. Kun 7 pct. ser i dag dagbladene som deres mest uundværlige nyhedsmedie. De flygter fra print- til online-nyheder i et hæsblæsende tempo, men betalingsviljen på de digitale platforme er langtfra opmuntrende. En kommende reform af mediestøtten skal forsøge at tage højde for befolkningens faktiske adfærd. Men den vil ikke løse mediernes økonomiske krise. Reelt har dagbladene intet svar på den digitale udfordring. De ved ikke, hvad de skal leve af om ganske få år. I sidste ende må svaret komme fra redaktionslokalerne. Det er ikke kun forretningen, der skal revolutioneres, men også produktet.

Det er noget af et dilemma, kulturminister Uffe Elbæk står i, når han i næste uge skal indkalde Folketingets partier til en drøftelse af den nye mediestøtteordning. Da det såkaldte Dyremose-udvalg sidste år præsenterede sin model, var løsningen ellers grydeklar: De 400 millioner støttekroner til dagbladene skulle omlægges, så strukturerne understøttede mediebrugernes adfærd – fra distribution til produktion, og fra print til online. Og havde det ikke været for regeringsskiftet, kunne forhandlingerne være begyndt allerede i oktober. I stedet har arbejdet trukket ud i over et halvt år, og usikkerheden har bredt sig.

For mens politikerne nøler, og mediebranchen famler for at finde nye indtægtskilder, der kan redde deres blødende forretninger, ændrer danskernes nyhedsforbrug sig i rekordfart. Det viser en ny undersøgelse af danskernes forbrug af nyhedsmedier, der er udarbejdet af Center for Nyhedsforskning på RUC. Se figur 1.

I forskernes første undersøgelsesuge i 2008 havde 49 pct. af befolkningen læst i et dagblad for at få nyheder. I 2011 var andelen styrtdykket til 32 pct. Til gengæld er andelen af danskere, der bruger mobiltelefonen og tabletcomputeren til nyheder, steget til henholdsvis 29 og 6 pct. 70 pct. af befolkningen bruger computeren til at dække deres nyhedsbehov. Og spørger man befolkningen, hvad der er deres mest uundværlige nyhedsmedie, peger kun sølle 7 pct. på de landsdækkende aviser. Det er en halvering på tre år.

Login