Avivas køreplan til bæredygtig kapitalisme

Efter et besøg i Londons finanscentrum, læsning af forsikringsselskabet Avivas nye rapport om bæredygtig kapitalisme og et møde med et forhistorisk tempel funderer John Elkington i sin klumme over, om det overhovedet er muligt at sikre sig, at fremtidige generationer tager ved lære af vor tids fejltagelser.

Forestil dig dette: Tre personer, heriblandt en Chief Responsible Investment Officer, står ved siden af et enormt spejlglasvindue ved forsikringsselskabet Avivas ultramoderne hovedkvarter. Vi er i hjertet af London City, den britiske hovedstads finanscentrum, og vi ser ned på byggepladsen, hvor Bloombergs nye europæiske hovedkvarter er ved at tage form. Projektet har været ramt af massive komplikationer, fordi området engang husede et romersk Mithra-tempel – et slående eksempel på, hvordan fortiden kan gribe ind i nutidens kapitalisme.

Globalt udsyn

Mandag Morgens internationale klumme Globalt Udsyn skrives på skift af Richard Branson, stifter af Virgin Group og superserieiværksætter, Paul Krugman, økonom og nobelprisvinder, samt John Elkington, stifter af Volans og SustainAbility. John Elkington er stifter af tænketanken Volans og medstifter af SustainAbility. Han skriver primært om bæredygtighed.

Men emnet for samtalen med Avivas CRIO, Steve Waygood, var noget andet, nemlig hvordan fremtiden har indflydelse på både kapitalisme generelt og de finansielle markeder i særdeleshed. Aviva har al mulig grund til at notere sig dette. Firmaets oprindelse kan dateres helt tilbage til 1696 og er Storbritanniens største skadesforsikringsselskab og førende udbyder af pension og livsforsikringer. Det har over 30 millioner kunder i 16 forskellige lande. Det har også udmærket sig ved at bidrage til initiativer inden for bæredygtig kapitalisme, eksempelvis til Forum for the Future-projektet “Sustainable Economy in 2040”.

Alligevel må jeg indrømme, at snakken om templet sendte min opmærksomhed i adskillige historiske retninger. Jeg funderede for eksempel over parallellerne mellem nutidens hemmelighedsfulde pengeverden og den forhistoriske Mithra-kult, hvis tilhængere fokuserede på ting som kontrakter, festmåltider og håndtryk. (Ja, ja – visse ting tager tid at ændre). Hvor mange af dem, der besøgte Bloombergs kommende bygning, genkaldte sig mon de mere mørke sider af Mithra-myten?

Nye risici

Men så trak Steve mig tilbage til nutiden, da han uddelte eksemplarer af Avivas nye rapport: “Roadmap for Sustainable Capital Markets”. Da jeg var på vej hjem i toget sad og læste rapporten, kørte jeg næsten forbi min station.

[quote align="left" author=""]Hvilket symbol kunne vi stille i receptionerne rundt om i alverdens finansielle institutioner som en evig påmindelse om, at kapitalisme underminerer sin egen fremtid, når kortsigtet profit trumfer længerevarende levedygtighed?[/quote]

Køreplanen starter med et spændende perspektiv fra Avivas CEO, Mark Wilson. “Som både forsikringsselskaber og investorer er vi vant til at tænke på lang sigt,” siger han.

Han forudser en ny kategori af strategisk risiko, der truer den globale økonomiske vækst, og som er knyttet til den måde, hvorpå de fleste mainstreamøkonomer tager ubegrænsede naturressourcer for givet. Dette kan hjælpe dem med at forenkle og forme komplicerede økonomiske realiteter, bemærker han, “men det skaber et fejlbehæftet prissystem”.

Og han lægger ikke fingrene imellem. “I en verden, hvor vi ville have brug for fem planeters ressourcer, hvis alle lande havde samme forbrug, som de mest udviklede lande har, er denne forenklende antagelse stadig farlig for vores fremtidige velstand,” hævder han.

Mens Wilson udpensler sin “stærke tro” på, at markedets kraft til at katalysere innovation og iværksætteri er nødvendig for at imødekomme den voksende befolkning, indrømmer han interessant nok, at markederne er opskruede. Og så – hvilket formentlig er gruopvækkende for mange konservative ledere – bevæger han sig offpiste og argumenterer for, at en politisk indsats er afgørende for at afværge og rette op på sådanne fejl.

Er dette blot sofistikeret corporate citizenship? Nej, bliver vi fortalt. Udfordringer som klimaforandringer er i stigende grad grobund for langsigtet succes for mange af de virksomheder og økonomier, som Aviva investerer i. Men på forsikringsdelen af forretningen understreger Wilson, at hvis der ikke gøres noget, vil disse udfordringer “påvirke de forudsætninger, der ligger til grund for de forsikringsprodukter, som vores industri udbyder, og potentielt gøre en betydelig procentdel af økonomien ikke-forsikret og dermed indskrænke vores marked.”

Det er en temmelig slagkraftig advarsel fra en sektor, der som regel nøje overvejer enhver udmelding. Mens de finansielle markeder for tiden, i diverse variationer, kører ubæredygtigt, så tror Aviva, at de kan reformulere deres formål. Køreplanen fremhæver derpå tre årsager til at gøre det. For det første hjælper disse markeder regeringer med at investere i infrastruktur og andre bæredygtighedsrelaterede produkter. For det andet har vores finansielle markeder tydeligvis brug for radikale ændringer, således at overvejelser om bæredygtighed sikres og integreres i ethvert led i værdikæden. Og for det tredje er ejerskab af børsnoterede selskaber et potentielt stærkt afsæt til at fremme bæredygtighed i erhvervslivet.

Nyt tempel?

På den positive side er det nødvendigt at mobilisere store summer af kapital de kommende årtier. Det Internationale Energiagentur vurderer eksempelvis, at hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at nå målet om at holde den globale opvarmning under to grader, så skal de løbende investeringer i energisektoren nå op på omkring 1 billion dollar om året frem mod 2050.

Med den endnu pågående udvikling af FN’s bæredygtighedsmål kommer Aviva med en række udfordrende forslag, bl.a. designet til at forme de endelige mål på kort sigt – og på længere sigt til at finansiere skiftet til en lavkulstoføkonomi.

På listen over anbefalinger er to markeret som værende specielt vigtige. Først opfordrer køreplanen verdens regeringer til at promovere en markedsregulering “som integrerer bæredygtige udviklingsfaktorer i de organer, der fører tilsyn med reglerne for god selskabsledelse og finansiel stabilitet”. For det andet efterlyses der en integreret afrapportering fra selskaber, investeringsbanker, børser, formueforvaltere, investeringskonsulenter, formuende og lignende.

Dernæst adresserer Aviva dog en bekymring, som jeg har i forhold til integreret afrapportering. Fokus er generelt horisontal integration (på tværs af finansielle, sociale og miljømæssige siloer) i stedet for vertikal integration, der forbinder virksomheder med forsyningskæder, med økonomier og med biosfæren. Anbefalingen er: Regeringerne skal oprette nationale lovgivningsrammer, der kræver, at alle aktører i kapitalmarkedets forsyningskæde fremstiller “en integreret bæredygtighedsrapport til samfundet” på en obligatorisk “rapportér eller forklar”-basis.

At få de fleste investorer til at se tre til fem år frem i tiden ville selv i dag være en stor sejr, men Aviva tænker stort – og langt. Wilson forklarer at køreplanen signalerer en interesse for at sikre “bæredygtigheden for Avivas egen succes de næste 300 år”.

Så her er et spørgsmål: Hvilket symbol kunne vi stille i receptionerne rundt om i alverdens finansielle institutioner som en evig påmindelse om, at kapitalisme underminerer sin egen fremtid, når kortsigtet profit trumfer længerevarende levedygtighed? Og det er ikke nok at sige et nyt tempel.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu