Bæredygtighed i Babelstårnet

Bæredygtighed handler også om ord. Begreber som tredobbelt bundlinje, vugge-til-vugge, pyramidens bund, den cirkulære økonomi, adfærdsøkonomi, biomimetik og Zero Impact Economy skaber babelsk forvirring blandt aktører, der er på samme side i kampen for bæredygtighed. Der er brug for et fælles sprog, mener John Elkington, stifter af tænketankene Volans og SustainAbility.

Når man ser på, hvilken tilstand debatten om bæredygtighed er i, er det svært ikke blive mindet om en af de mest betydende historier i den vestlige litteratur, den om Babelstårnet. Historien er kort fortalt denne: Efter syndfloden forenede menneskeheden sig – med et enkelt sprog – for at bygge et massivt tårn, der skulle strække sin top ind ”i himlene”. Men så var det, at tingene blev lidt spegede. Gud opdagede, hvad de var i færd med, og kom ned for at tage et kig på værket.

Gud blev bekymret for, at hvis menneskene fik lov at gøre tårnet færdigt, ville der ikke være nogen måde at stoppe deres byggetrang på, og han besluttede at forstyrre deres forehavende ved at splitte deres sprog og sprede dem ud over Jorden. Historien viser, at når det er bedst, kan sproget være en stor forener, men det kan også skabe splittelse og anspore til dybe misforståelser.

Vi er der ikke helt endnu, men min fornemmelse er, at der allerede nu sker en opsplitning af det sprog, vi bruger i diskussionen om bæredygtighed, og at dette sandsynligvis vil blive værre. Så selv om det kan synes umuligt, er det måske nu tid til at tænke over, hvordan vi kan køre historien om Babelstårnet baglæns og skabe et samlet sprog og ordforråd for alle dem, der arbejder for at drive vores økonomier i en mere bæredygtig retning.

Login