Bag kulisserne i det store klimamagtspil

Imens klimaforhandlerne frem mod COP21 i Paris i december arbejder med at lægge byggestenene til et klimaregime post 2020, udfolder der sig en global armlægning blandt verdens lande. Det er den globale vækstkage, der skal skæres, men hvordan kommer det til at foregå?

Klimaforhandlingerne har deres egen logik, og forhandlerne deres eget sprog, som blot de indviede forstår. Især forhandlingssproget synes til tider fjernt fra den virkelige verden og sært utidssvarende set i lyset af de seneste 20 års globale udvikling og fordeling i vækst og forbrugsmønstre. Derfor er det på nuværende tidspunkt også svært at se konturerne af en kommende klimaaftale ud fra de næsten 90 siders udkast til en aftaletekst med indviklet terminologi og forkortelser, der er blevet sendt i cirkulation. Men den mulige aftale ligger lige under teksten, og den er i det fælles forståelsesrum, som forhandlerne baserer forhandlingerne på.

Uden for forhandlingsrummet gennemføres der i disse måneder en armlægning blandt verdens lande, der ikke kun handler om at redde kloden. Den handler mindst lige så meget om handelsbalancer, tilgang til verdens ressourcer, konkurrenceevne, beskæftigelse og vækst. Og så handler den også om, hvordan man træffer beslutninger globalt, og hvem, der skal bestemme hvad.

For nok forhandles der i et globalt system etableret i efterkrigstiden af de daværende stormagter. Men verden ændrer sig. Klimaforhandlingen er en bold, der ruller mod et nyt globalt beslutningssystem, som bl.a. er determineret af de velfærdsforskydninger og historiske opbrud, som har fundet sted de seneste 60 år begyndende med dekolonialiseringen.

Flere af de store udviklingsøkonomier som Kina og Indien står for en stadig større del af den globale økonomiske aktivitet og globale drivhusgasudledninger. Begge lande argumenterer for, at deres udledninger er en nødvendig konsekvens af bestræbelserne på at sikre fortsat vækst og reduktion af fattigdom i deres befolkninger, ikke mindst i de fattige landregioner. Den vækst er afgørende ikke blot for fattige menneskers tarv, men også for sammenhængskraften i et stort land som Kina.

Omvendt har industrilandene haft store udledninger af drivhusgasser siden 2. Verdenskrig, og de kæmper nu for at bevare arbejdspladser i den globale konkurrence. Her har billig arbejdskraft i udviklingslandene skabt et skift i de globale produktionsmønstre, som særlig skaber et pres på de lavest uddannede i industrilandene.

Alt imens kæmper de fattigste og mest udsatte i Industrilandene for blot at overleve, vel vidende at klimaændringerne vil få vidtstrakte konsekvenser for dem, også selvom der kommer en effektiv aftale post 2020.

Banen er dermed kridtet op mellem udviklingslandene organiseret i G77 på den ene side og EU, en række industrilande og en mindre mellemgruppe med bl.a. Mexico og Schweiz på den anden. Og så er der USA, der er ligningens ubekendte.

Men hvem sikrer fremdrift og ambition?

Intern splid trods fælles fodslag udadtil

EU har traditionelt været en vigtig drivkraft i forsøget på at tøjle klimaforandringerne. Det er EU stadig, men den interne fragmentering er måske mere udpræget nu end tidligere. Nok forhandler EU som samlet blok, men internt er det svært at opnå fælles fodslag.

[quote align="left" author=""]Men der er grænser for det pres, der kan lægges på USA, der jo som global supermagt er en kernespiller i sikkerhedssamarbejde over hele kloden.[/quote]

Hvor Storbritannien har stærke bånd til USA, er Frankrig og Tyskland mere forbeholdne. For Europas to store industriøkonomier handler klimaforhandlingerne også om deres egen nationale industriproduktion og dermed deres eksportmuligheder til ikke mindst det voksende asiatiske marked.

Og så er der de nye transitionsøkonomier i øst, der har svært ved at acceptere, at de nu skal være med til at levere mere end lande som Israel og Singapore. Med optagelsen i EU gik de fra at være transitionsøkonomier med særlig status til at være industrilande, hvilket betyder, at de nu er underlagt et udledningsloft.

På trods af de interne stridigheder er det lykkedes EU at nå til enighed om at spille ambitiøst ind på udledningsreduktion på baggrund af den seneste klima- og energipakke. Men EU bliver hurtigt en usmidig spiller i forhandlingerne, når man insisterer på, at unionens autonomt vedtagne reform skal modsvares af andre store kernespillere. Samme strategi forsøgte EU sig med i Doha-handelsrundeforhandlingerne, som lanceredes i 2001, hvor vanskelige reformer i den europæiske landbrugspolitik med begrænset succes stadig bliver forlangt modsvaret af særlig USA.

Hvor EU tidligere har kunnet regne med støtte fra andre store industrilande, placerer disse sig nu forsigtigt. Japan har tidligere brændt sig på sit værtskab for Kyoto-protokollen, som førte til omfattende forpligtelser for japansk industri, alt imens USA, Kina og Sydkorea stod udenfor. Derfor er det nu det stærke japanske industriministerium, som sidder i forhandlingsstolen.

Canada tilsluttede sig også protokollen, da den blev vedtaget tilbage i 1997, men har haft svært ved at overholde den. Samtidig medfører udvindingen af olie fra sand, at Canada vil have svært ved at overholde en fremtidig aftale, hvis væsentlige mængder af energien og den canadiske konkurrencekraft samtidig skal sikres.

Australien er afvisende og kæmper med udledninger fra deres landbrugseksport og kuludvinding. New Zealand støtter op, men er en smule afventende og vil næppe kunne vende hele industrilandegruppen.

Speget spil i G77

Udviklingslandene er den anden store og meget centrale blok, der traditionelt har stået stærkt over for industrilandene via deres samarbejde i G77. Men udviklingen i den globale økonomi, drivhusgasudledninger og forskydninger i globale magtstrukturer betyder, at lande som Kina, Brasilien, Indien og Sydafrika er blevet markante spillere, som forventes at bidrage reelt til en aftale.

[graph title="COP21: Den globale armlægning om klimaet" caption="Figur 1" align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c907e-thomas_figur01.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c5c2e-thomas_figur01.png" text="Den aktuelle armlægning handler dybest set om, hvordan og hvem der træffer fremtidens globale beslutninger. I 2050 vil Indien og Kina have verdens to største økonomier, USA vil være nummer tre, mens ingen europæiske lande forventes at være med i top-10. Den udvikling afspejles ikke i det nuværende beslutningssystem."]Kilde: Mandag Morgen.[/graph]

Da de fattigste og mest udsatte lande har sværest ved at tackle de fremtidige klimaudfordringer og også står over for den største byrde, kunne det synes indlysende, at de hænger på, for at sikre at de store udviklingslande bidrager for derved at mindske effekten af klimaændringerne.

Men sådan hænger FN-verdenen ikke sammen. De fattigste udviklingslande har også brug for de store udviklingslande som Brasilien og Kina til at fremme deres synspunkter, og skønt gruppen tæller lande som Singapore og Saudi-Arabien, som har langt højere BNP end flere lande i Europa, så betyder limen fra det historiske partnerskab i G77, at presset derfra bliver mindre end det, som ville være naturligt.

I 2011 i Durban ved COP17 lykkedes det EU og de fattigste og mest udsatte lande at holde sammen under sydafrikansk lederskab og få lanceret en forhandling frem mod Paris, hvor alle lande bidrager i samme system uden skelen til udviklingsstatus. Men hvor langt udviklingslandene vil presse Kina og andre store udledende udviklingslande, er det helt centrale spørgsmål.

Og selvom man kan tænke på G77 som en elefant på lerfødder, så er den største elefant fortsat USA, for det er notorisk svært at lave klimapolitik i USA, også selvom det er lykkedes Obama at gennemføre klimatiltag gennem anvendelse af de præsidentielle beføjelser. Kyoto-protokollen blev i sin tid afvist af Senatet, og en ny global aftale bliver svær at få igennem den republikansk dominerede kongres med de fornødne to tredjedele af stemmerne. Den amerikanske administration har prøvet at skabe en ventil i form af liberalisering af handel med miljøvenlige produkter. Det er aftalt i samarbejdsorganisationen for Asien og Stillehavet, APEC. Nu presser USA og EU på for det samme i Verdenshandelsorganisationen, WTO. De industrirestriktioner, som indføres gennem klimatiltag, skal opvejes af nye markedsmuligheder.

USA og Kina i samme sandkasse

USA har det traditionelt svært med FN og multilateralt samarbejde. Men i den konkrete sag handler det ikke mindst om job og amerikansk livsstil og den skæve amerikanske handelsbalance i forhold til Kina, som USA kræver underlagt samme forpligtelser.

Det har især Kina svært ved at acceptere – det har de øvrige udviklingsøkonomier også – men det har de fattigste lande også. De forventer, at USA går forrest. Og det er svært for EU og andre industrilande ikke at kræve det samme over for et land, som de seneste mange år har udledt mest og samtidig holdt sig selv uden for det globale samarbejde med klare økonomisk horisontale mål for reduktion af drivhusgasser.

Men der er grænser for det pres, der kan lægges på USA, der jo som global supermagt er en kernespiller i sikkerhedssamarbejde over hele kloden, og som samtidig finansierer en række store udviklingsaktiviteter i netop de fattigste og mest udsatte lande på kloden. Samtidig er USA ledende i Verdensbanken og andre klimafinansieringsfora, hvor omfanget af finansiering oftest etableres på baggrund af en første indmelding fra USA, som resten af donorlandene så lægger sig i forlængelse af.

Med forhandlingsmandatet fra COP17 i Durban ophørte opdelingen af verdens lande i en industrilandegruppe og en udviklingslandegruppe. Det betyder, at Kina og USA nu er i samme sandkasse. Spørgsmålet er så, hvad det betyder i forhold til reduktionen af de globale drivhusgasudledninger, hvor meget det vil ændre forhandlingsdynamikken, og dermed hvor let eller svært, alt efter øjnene der ser, det bliver at skabe fælles fodslag.

De reduktioner, som indmeldes fra verdens lande på baggrund af deres nuværende indsatser, vil akkumuleret ikke være tilstrækkeligt til at nå det fælles, globale mål.

Vil det lykkes EU og verdens fattigste og mest udsatte lande at presse industrilandene og de store udviklingsøkonomier til at løfte ambitionsniveauet? Kan man lave en aftalekonstruktion, som USA vil kunne ratificere, og som alle andre vil synes er ambitiøst nok?

Det handler selvfølgelig først og fremmest om mål for reduktion af drivhusgasser, men også om overholdelse, rapportering og måling og nok endnu vigtigere om at finde den mekanisme, der kan levere endnu flere reduktioner for at nå det fælles, globale mål.

Det er det springende punkt, vi nu spændt venter på, at klimaforhandlerne skal blive enige om frem mod COP21 i Paris.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Tre strategier, der tegner fremtidens journalistik Næste artikel Den fremragende lærer fortjener hyldest

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.