Geoengineering – nødbremsen inden klimaet løber løbsk

Hvis Jorden fortsat skal være beboelig for mennesker, kan det blive nødvendigt at forandre klimaet. Geoengineering kaldes det, og hvis det skal virke, er det stort, dyrt, besværligt og i nogle tilfælde stærkt problematisk. Men det kan vise sig at være den eneste nødbremse, vi har.

Peter Hesseldahl

Hen over sommeren 1991 gik den filippinske vulkan Pinatubo i udbrud. En 19 kilometer høj søjle af aske sendte knap 20 millioner tons svovldioxid op i atmosfæren. I de følgende to-tre år fik det den globale temperatur til at falde med en halv grad celsius, fordi partiklerne blokerede for en del af solens stråler. 

Pinatubos udbrud var en demonstration i fuld skala af teorien om, at det er muligt at manipulere med det globale klima for at afbøde problemerne med klimaforandringer – det kaldes geoengineering.  

Man ville kunne opnå den samme kølende effekt helt bevidst ved at sprede store mængder svovldioxid-partikler (SO2) i atmosfæren i 15-20 kilometers højde fra specialbyggede fly eller balloner. Det ville være et særdeles omfattende projekt. For at opnå en halv grads afkøling ville der skulle spredes tre-fem millioner tons SO2 årligt, hvilket ville kræve i størrelsesordenen 120.000 flyvninger – og spredningen ville skulle fortsætte, så længe man ønsker effekten, for partiklerne falder til jorden i løbet af et par år.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu