‘Bange eller beredt?’ – Sverige ruster borgerne mod truslen fra Rusland

I fredsommelige Sverige forbereder myndighederne såvel skolebørn som voksne indbyggere på en krise, der for bare 10 år siden virkede helt utænkelig: en russisk militær-invasion.

USA og landets europæiske allierede betragter en russisk invasion som mindre sandsynlig nu end under den kolde krig, hvor såvel borgere som erhvervsliv var mere forberedt på at skulle spille en rolle i forsvaret af deres land.

Men både Rusland og Kina har aktivt søgt at underminere og svække Vesten med angreb, der ikke betragtes som væbnede konflikter, såsom cyberangreb og misinformation. Det har gjort regeringerne, især i små lande tæt på Rusland, opmærksomme på behovet for at gøre deres økonomier og samfund mere modstandsdygtige.

“Grænsen mellem krig og fred er blevet udvisket, og vi kan se, at vi bliver udfordret på flere områder af fjender, der anvender en lang række forskellige redskaber: misinformation, cyberangreb, udnyttelse af svagheder i kritisk infrastruktur,” sagde NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, for nylig.

Efter Ruslands besættelse af dele af Ukraine i 2014 støvede de svenske myndigheder deres forsvarsplaner fra den kolde krig af og moderniserede dem. ’Totalt forsvar’ hedder planerne, der skal forberede hele det svenske samfund på at bekæmpe en invasion. Formålet er, at svenskerne ved hjælp af informationskampagner og rollespilsøvelser bliver klædt på til at forsvare sig selv i alle former for krisesituationer, fra pandemier til cyberangreb.

“Der er mange mennesker, som siger ‘jamen, kan regeringen ikke bare hjælpe os?’,” siger gymnasielærer Jenny Karlsson fra Örebro, som har undervist i kriseberedskab. ”Men det kan regeringen ikke altid.”

Kræver ærlig snak

Ligesom nabolandet Finland er Sverige ikke medlem af NATO men en tæt samarbejdspartner med forsvarsalliancen.

De litauiske myndigheder har udgivet deres egen beredskabsbrochure, der blandt andet beskriver, hvordan man kan lave sin kælder om til et beskyttelsesrum. I Letland er der planer om at indføre undervisning i nationalt forsvar i gymnasierne, inklusive indlæring af grundlæggende militære færdigheder og træning i hvordan man forholder sig under en krise. Tjekkiet gennemførte i januar cyber-beredskabsøvelser med virksomheder med henblik på at beskytte kritiske sektorer. De engelske myndigheder meddelte i marts, at de vil skabe en omfattende national strategi for modstandsdygtighed, der kommer til at dække alle dele af samfundet fra enkeltpersoner til erhvervslivet.   

Vi er så vant til at bo i et lille vestligt land, der aldrig har været dybt involveret i krig, og vi er vant til at føle os utroligt sikre.

Jenny Karlsson
Gymnasielærer

“Hvis man ønsker, at civilsamfundet og den private sektor skal yde deres del, skal man være ærlig over for dem og ikke tale uklart om mulige krisesituationer,” siger Elisabeth Braw, som er fellow i tænketanken American Enterprise Institute i Washington. “Hvis folk forstår, hvad en potentiel krise indebærer, vil de være mere villige til at bidrage til at forebygge krisen eller begrænse dens omfang.”

Sverige fører an i det arbejde sammen med Finland og de baltiske lande. Svenskerne, som har knyttet tættere forsvarsmæssige bånd til både USA og naboerne i NATO, er bekymrede over, at Rusland udvider sin militære tilstedeværelse i den nordvestlige del af landet, men også en række skjulte russiske aktiviteter vækker svensk bekymring. I 2017 skrev den svenske tænketank Swedish Institute of International Affairs i en rapport, at russerne benyttede sig af misinformationskampagner og forfalskede dokumenter for at påvirke interne svenske forhold.

Svenskernes svar var at genoplive ’Totalt forsvar’ med en oprustning af militæret og kampagner rettet mod civilbefolkningen i en indsats ledet af den svenske beredskabsstyrelse.  

Vant til fred

I 2018 modtog alle svenske husstande en 20 sider lang brochure fra myndighederne med titlen “Hvis krisen eller krigen rammer”. Den indeholdt grundlæggende råd – fra en tjekliste over vigtige fornødenheder til en forklaring af, hvad de forskellige svenske sirenesignaler betyder. Brochuren indeholder også råd om, hvordan man skelner ægte information fra misinformation i både krigs- og fredstid.  

“Hvis Sverige bliver angrebet af et andet land, vil vi aldrig overgive os. Alle oplysninger, der indikerer, at modstand skal ophøre, er falske,” står der i brochuren.

Gymnasielæreren Jenny Karlsson fortæller, at brochuren udløste en diskussion blandt elever og lærere på hendes skole i Örebro, der ligger cirka 160 kilometer vest for Stockholm. ”Vi begyndte at tale om, hvor mange dage vi ville overleve,” fortæller Jenny Karlsson. ”Jeg sagde: ’Jeg tror, at jeg har nogle plastre’.”

Med hjælp fra den svenske beredskabsstyrelse afholdt de en række møder med teenagerne for at drøfte, hvad man har brug for at have i huset, hvis en krise opstår, og hvad man skal gøre i forskellige krisesituationer, som for eksempel en strømafbrydelse eller et sammenbrud af kommunikationskanalerne. De talte også om, hvordan man spotter misinformation. 

“Vi er så vant til at bo i et lille vestligt land, der aldrig har været dybt involveret i krig, og vi er vant til at føle os utroligt sikre. Vi voksne opfatter krig som en krig med bomber og ikke som en situation, hvor der mangler rent drikkevand, og vi tænker ikke på, hvad vi skal gøre, hvis der pludselig mangler strøm, eller internettet går ned,” siger Jenny Karlsson.

Øger cybersikkerhed og psykologisk forsvar

Sidste år lavede den svenske beredskabsstyrelse en række videoer under overskriften ’Bange eller beredt?’ I videoerne følger man en musiker, der finder ud, hvordan han kan hjælpe Sverige ved at forberede sig grundigt på en krise, for eksempel ved at lokalisere sit lokale beskyttelsesrum, vælge en stærkere adgangskode til sin computer og lære, hvordan man læser et kort uden at bruge en telefon.

Med videoerne følger øvelsesmateriale, der opstiller scenarier for firmaer, organisationer og skoler, som kan bruges under “Kriseberedskabsugen”, som bliver afholdt hvert efterår.  

Sverige har planer om at oprette et center for cybersikkerhed og åbner til næste år et nyt Agentur for Psykologisk Forsvar, der skal uddanne svenskerne i at finde frem til livsvigtig information og reagere korrekt på misinformationskampagner. 

Beredskabsstyrelsen uddanner allerede embedsmænd og har oprettet teams, som kan rykke ud og hjælpe de lokale myndigheder, hvis de bliver angrebet, fortæller Mikael Tovfesson, som er chef for agenturets efterretningsafdeling.

Sidste år hjalp beredskabsstyrelsen et hospital i Södertälje tæt på Stockholm, der var genstand for ”en stribe mærkelige angreb fra fremmede aktører”, hvor det blev påstået, at hospitalet svigtede patienterne og var tæt på kollaps, forklarer Mikael Tovfesson.   

Bragt i Wall Street Journal 7. maj 2021. Oversat til dansk af Nina Skyum-Nielsen.