De store banker har sat sig så tungt på de investeringsforeninger, der forvalter godt 260 milliarder af danskernes opsparingskroner, at foreningerne reelt har mistet deres suverænitet. Princippet i investeringsforeningerne er, at de er uafhængige og ejet af medlemmerne. Men reelt har de uhyre tætte bånd til de banker, der har grundlagt dem. Blandt andet er der indgået helt centrale forretningsaftaler mellem parterne, som foreningernes medlemmer ikke kan få indsigt i. “Der er et alt for snævert samarbejde mellem bankerne og investeringsforeninger. Investeringsforeningerne har overhovedet ingen suverænitet,” siger direktør i Dansk Aktionærforening, Claus Silfverberg. Han kalder det direkte uanstændigt at holde aftalerne skjult for medlemmerne. Det nære forhold medfører, at banken både skal fungere som rådgiver og samtidig tjene penge på de råd, den giver. I værste fald kan det resultere i investeringer, der mere gavner banken end investeringsforeningens medlemmer. Eller at foreningen ender som skraldespand for de aktier, banken har svært ved at skille sig af med.