Banker klar til at stække Nets

De danske banker ligger i forhandlinger med Nets om væsentlig lavere priser på de clearingydelser, som Nets i dag leverer til bankerne. Kan parterne ikke nå til enighed, går bankerne en anden vej. Det kan være begyndelsen på at trække flere givtige ydelser væk fra Nets.
Morten JohnsenPeter Nyholm

Nets risikerer at miste rollen som leverandør på et af de mest centrale områder til den finansielle sektor. Selve kernen af bankernes forretning inden for pengeoverførsler, clearingdelen, er kommet i spil, og Nets ser ud til at blive taber, uanset hvad der sker i de igangværende forhandlinger.

I Danmark er det bankernes brancheorganisationen FinansDanmark, der ejer systemet, der køber bankernes clearingydelser ude i byen. Det er hidtil sket hos Nets, der har været med til at udvikle løsninger, som har bragt Danmark i front som et af de få lande, hvor man kan gennemføre straksbetalinger. Det vil sige, at man fra november 2014 har kunnet overføre penge op til 500.000 kroner, så modparten har dem i samme sekund, som de overføres. Det kaldes straksclearing i modsætning til sumclearing, der styrer dankortbetalinger, pengeautomater og betalingsservice og afregner om natten. Der findes også intradagclearinger, som er kontooverførsler, der afvikles flere gange i døgnet. I dag fylder straksclearingen dog mere og mere i det samlede billede.

Fælles for alle clearingsystemer er, at det er Nets, der er operatør i systemet, mens de tre datacentraler BEC, SDC, Bankdata sammen med datacentralerne i Danske Bank og Nordea står for it-understøttelsen, og Nationalbanken står for overvågningen.

Men der er alvorlige ugler i mosen. For bankerne repræsenteret ved FinansDanmark er trætte af Nets’ dominans på markedet. Og man har nu sat dem kniven for struben ved at afkræve en væsentlig lavere pris for clearingydelserne. Alternativt ønsker bankerne at søge nye veje og enten udvikle clearingydelserne selv eller købe dem af en anden leverandør, erfarer InsideBusiness. Hos FinansDanmark har man allerede nedsat en arbejdsgruppe, der skal forberede en løsning og finde clearing andetsteds, hvis bankerne ikke kan opnå en tilfredsstillende aftale med Nets.

Der er tale om et trecifret millionbeløb, som Nets risikerer at miste på sin forretning per år. Sker det, tyder alt på, at det kun er begyndelsen til flere opgaver, som bankerne søger løst andetsteds end hos Nets. For netop clearingdelen er på grund af dens centrale rolle i infrastrukturen en base for udvikling af nye forretningsområder, der kan afløse Nets, for eksempel betalingsservice. Bankerne, som er organiseret i FinansDanmark, har ifølge kilder allerede nedsat forskellige udvalg, der skal undersøge mulighederne for at opbygge egne kompetencer eller købe de forskellige ydelser, Nets udbyder, andetsteds.

Det er dog ikke givet, at Nets kommer til at miste flere forretningsområder, men det er klart, at bankernes nye tiltag skaber stor usikkerhed for betalingsgiganten, der for alvor må se sin stærke position udfordret. Det er dog clearingdelen, der først er i spil.

”Der er ikke noget gudgivet i, at det er Nets, der skal levere de her ydelser til bankerne. Der er flere andre aktører på markedet,” lyder det fra en kilde med nøje kendskab til situationen.

Sker der et skifte, så er det FinansDanmarks E-nettet, der kommer til at være projektleder på at finde en ny clearingleverandør. E-nettet er finanssektorens projekt- og forvaltningsselskab, som p.t. er i gang med at overtage forvaltningsansvaret for finanssektorens fælles it-systemer til blandt andet clearing og pensionsudbetalinger.

En leverandør under pres

I det hele taget er det nye tider i bankernes samarbejde med Nets. For efter at bankerne i 2014 solgte Nets til de to kapitalfonde Advent International, Bain Capital og danske ATP, har bankerne ikke længere nogen interesse i at handle med Nets. I stedet ses Nets som en leverandør, der skal presses på prisen, hvis man da ikke vælger at udvikle tingene på egen hånd. Situationen er ikke blevet bedre af, at de store optionsprogrammer til Nets’ ledelse er faldet mange bankfolk for brystet. Modviljen mod Nets stammer ikke mindst fra Danske Bank, som offentligt flere gange har været i clinch med Nets. De to kamphaner konkurrerer da også head to head om betalingsområdet, ligesom MobilePay er i gang med at udvikle markedet for gentagne kortbetalinger i direkte konkurrence med Nets’ Betalingsservice. Generelt er modviljen også tungt funderet i både Danske Bank og Nordea, hvor man er bekymret over, at Nets betyder så meget som leverandør på nordisk plan.

Hos Nets havde man omvendt regnet med, at Danske Bank ville støtte det mobile dankort via MobilePay. Det er ikke sket, og det har ikke gjort stemningen bedre.

Det er dog ikke entydigt, at Nets taber den danske clearingforretning helt på gulvet

”Der er andre spillere på markedet end Nets, for eksempel Wordline, der kan levere clearing. Mange taler om det her. Men skal man effektuere det, så skal man have gode grunde til at gøre det. Det skal ikke ske fra den ene dag til den anden, og det skal have et meget langt perspektiv,” lyder det fra en anden kilde med kendskab til de interne forhold.

En anden mulighed er at vente på, at Den Europæiske Centralbank (ECB) gennemfører det ventede projekt Target Instant Payments Settlement (TIPS), som er en helt ny infrastruktur, hvor alle finansielle aktører i Europa kan gennemføre betalinger i realtid og med forskellige valutaer. Her er der populært sagt mulighed for at blæse MobilePay-konceptet helt op i europæisk format.

De store banker som Danske Bank, Nordea og FinansDanmark har ikke ønsket at kommentere denne artikel. Heller ikke Nets ønsker at kommentere den anspændte situation:

”Vi kommenterer ikke eventuelle forhandlinger,” lyder det fra Søren Winge, pressechef i Nets. Til gengæld er man klar til at gå ind i at levere realtidsclearingen i andre lande end Danmark, lyder det fra en offensiv Søren Winge:

”Den realtidsclearingplatform, vi har udviklet til de danske banker, er skalerbar og har derfor et spændende markedspotentiale – også uden for Norden. Senest har vi leveret denne platform til den italienske banksektor, hvilket vil gøre dem i stand til at understøtte betalinger i realtid”.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu