Bankernes konge

 I USA har ugemagasinet Time kåret den 56-årige forbundsbankchef, Ben Bernanke, som årets mand. Han hyldes for at have trukket USA ud af recessionen. 

Bernanke har i pagt med forgængeren Alan Greenspan grebet til en refleksløsning med aggressive rentesænkninger.  Men at give los for alle kreditkanaler er ingen kunst. Derfor fortjener Ben Bernanke ikke prisen som årets mand. Om et par år vil han måske stå tilbage som personen, der med sin alt for lempelige pengepolitik lagde grunden til en ny gigantisk spekulationsboble på finansmarkedet. Bernanke har slet ikke gjort arbejdet færdigt.

I finansverdenen er et bedre bud Goldman Sachs’ benhårde chef, Lloyd Blankfein, der har genrejst sin bank fra krisens ruiner, hurtigere og mere sikkert end andre bankchefer. I efteråret 2008 spåede mange, at investeringsbankernes epoke var slut. Men Blankfein var en af de første til at tilbagebetale redningspakkens TARPpenge til staten, og i løbet af 2009 fulgte alle de store amerikanske banker i hans fodspor.

I 2009 har Lloyd Blankfein og hans folk leveret overdådige profitter, og de har afsat mere end 16 mia. dollar til bonusudbetalinger. Det forarger mange, og Blankfein og de 30 øverste i Goldman-ledelsen har som en symbolsk gestus konverteret deres bonus til aktier. Alligevel står Lloyd Blankfein tilbage som en levende eksponent for grådighedens tidsalder, men han er samtidig en af de mægtigste mænd i den globale finansverden. 

Goldman-imperiets indflydelse rækker dybt ind i Obama-administrationen.  Som en af de største bidragydere til Obamas valgkamp er Goldman Sachs-folk i det forløbne år blevet præmieret med magtfulde positioner.  Det er en GS-mand, der fører tilsyn med futures-børsen for råvarer, en GS-mand har fået en nøglepost i finanstilsynet, en GS-mand styrer fordelingen af statens TARP-penge til banksektoren, og Obamas økonomiske rådgiver, Lawrence Summers, har fået op imod en million kr. for et dagsbesøg i inversteringsbanken. 

Lloyd Blankfein kan trække de afgørende tråde fra New York til Washsington, og i løbet af en dag kan han få en telefonsamtale med USAs finansminister.  Skal en mand udpeges i finanssektoren som en stærk og succesrig leder, er det ikke Ben Bernanke, men netop den jævnaldrende Lloyd Blankfein. Han er mægtig, men han vil være meget sårbar, hvis politikerne gør alvor af at regulere bankernes bonusordninger.