Allerede inden EU-topmødet i Bruxelles begyndte i går eftermiddag, kunne EU’s stats- og regeringschefer sætte et flueben ud for mødets vigtigste enkeltsag. De 27 EU-lande havde indgået en aftale om at skabe det europæiske finanstilsyn, der er startskuddet til en regulær bankunion og på længere sigt til en væsentligt tættere europæisk union med udgangspunkt i eurozonen. 

Fremover skal det være slut med, at kriseramte banker i Europa får lov til at køre videre, fordi nationale finanstilsyn af politiske grunde tager for blidt på dem. I stedet bliver det nu Den Europæiske Centralbank i Frankfurt, der står for tilsynet med ét hensyn for øje: at sikre den finansielle stabilitet i Europa.

Selv om Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), i går eftermiddag afviste at afsløre sin holdning til, om Danmark skal med i bankunionen eller ej, glædede hun sig over, at topmødet på den måde allerede havde opnået et vigtigt politisk resultat. 

Både Thorning og økonomiminister Margrethe Vestager, der var med til at forhandle aftalen om den såkaldte Single Supervisory Mechanism færdig natten til torsdag, gjorde det klart, at de først vil tage stilling til dansk deltagelse, når de konkrete EU-forordninger er på plads. Men de to danske toppolitikere efterlod ingen tvivl om, at Danmark ikke skal tælles blandt de lande, som har gjort det klart, at de ikke vil være med: Storbritannien, Sverige og Tjekkiet. 

Når den danske regering ikke vil melde klart ud, skyldes det, at deltagelsen meget vel kan blive et spørgsmål, der skal afgøres ved en folkeafstemning. Hvis Danmark vælger at gå med i det europæiske finanstilsyn, betyder det, at tilsynet med i hvert fald Danske Bank, Jyske Bank og Nykredit Bank flyttes fra København til Frankfurt. Nordea Bank er svenskejet og vil altså i første omgang ikke komme under det europæiske finanstilsyn. Dog forlød det i går fra Finland, at både Nordea og Danske Bank, som har store forretninger i Finland, vil blive omfattet af det europæiske finanstilsyn, eftersom Finland som euroland er selvskrevet som medlem af bankunionen.

Store ord

Mens den danske regering taler finanstilsynets og bankunionens betydning ned, blev der brugt anderledes store ord blandt førende europæiske medier og politikere.

Den britiske avis The Financial Times taler om den største nyskabelse i Europas finanssektor siden indførelsen af euroen og påpeger, at reformen fratager regeringerne den kontrol over nationale banker, som de hidtil har forsvaret med stor nidkærhed. Den toneangivende franske avis Le Monde taler om en politisk reform af det europæiske samarbejde af samme betydning som skabelsen af Kul- og Stålunionen. Dengang, i 1950’erne, kunne man godt tro, at det var et teknokratisk projekt af interesse for kul- og stålindustrien. Men i virkeligheden var der tale om et stort politisk fremskridt, som gjorde krig mellem Frankrig og Tyskland materielt umulig.

”På samme måde markerer denne beslutning et skridt fremad, som har til formål at gøre euroens død til en umulighed,” skriver den franske lederskribent, som konstaterer, at EU’s medlemslande hermed fortsætter deres efterhånden mangeårige praksis med at gennemføre store politiske reformer, der umiddelbart tager sig ud som teknokratiske foranstaltninger, men i virkeligheden er dybt politiske.

Før topmødet talte Tysklands kansler, Angela Merkel, i sin redegørelse til den tyske Forbundsdag om en beslutning, ”hvis betydning man ikke kan sætte højt nok”. 

Gav efter for presset

Storbritanniens premierminister, David Cameron, sagde, at eurozonen har brug for en bankunion, og at Storbritannien med aftalen har forsvaret sine interesser i EU’s indre marked, selv om man forbliver uden for bankunionen. Og han viste sig altså at være modtagelig for det pres, som er blevet lagt af både Tyskland og den britiske finanssektor, som i de seneste måneder har kæmpet for at undgå et britisk veto mod bankunionen.

Når Cameron valgte den vej, hænger det sammen med, at et veto ville have kastet London Citys store finanssektor ud i et potentielt dybt skadeligt slagsmål med EU’s kernelande, Tyskland og Frankrig. De to lande er enige om, at bankunionen er en forudsætning for at stoppe eurokrisen, der i sin kerne er et produkt af, at en række kriseramte eurolande ville ende i en statsbankerot, hvis de skulle refinansiere deres kriseramte finanssektor uden hjælp fra deres europæiske partnere. 

Omvendt kan Cameron påpege, at han fik gennemtrumfet vigtige ændringer i de afstemningsregler, der kommer til at gælde for det nye finanstilsyn. Dette gælder både i Den Europæiske Bankmyndighed, EBA, og det særlige rådgivende organ for finanstilsynet under ECB, hvor også ikke-eurolandene får plads. Der er dog fortsat tvivl om, hvilken indflydelse disse to fora reelt får over for ECB’s styrelsesråd, hvor kun eurolandene sidder.

Det eneste land, der turde tale den gode topmødestemning midt imod, var Sverige. Finansminister Anders Borg talte allerede onsdag eftermiddag, før aftalen var i hus, om en ”sørgelig dag for Europa”, fordi det nye finanstilsyn og al snakken om ”eurobanker, eurokommissær, euroskatter og euroobligationer” efter hans opfattelse skaber splittelse i Europa.

”Det er klart, at vi står mere splittet end tidligere […] Hvis vi tror på et EU med et velfungerende indre marked, skal vi passe meget på med at skabe splittelse i Europa,” sagde Anders Borg.