Bankunionen splitter Danmarks økonomiske elite

Mens eurolandene er født ind i bankunionen, kan landene uden for euroen selv vælge, om de vil tilslutte sig. I den danske finansielle elite kører debatten på højeste blus og viser med al tydelighed, at toppen af den finansielle magt langtfra er enige om, hvad der vil være bedst for Danmark.

Claus Kragh

Skal Danmark følge Tyskland ind i kerne-Europa, sådan som industrien og landbruget ønsker sig det? Eller ligger Danmarks europæiske fremtid snarere i at deltage i en slags uformel nordvesteuropæisk finansunion sammen med Storbritannien, Sverige og Norge, sådan som dele af Danmarks politiske og finansielle elite hælder mere til?

Med åbningen af det europæiske finanstilsyn i Frankfurt i næste måned begynder nedtællingen til den mest vidtrækkende europapolitiske beslutning, Danmark har stået over for siden euroafstemningen i 2000. Danmark skal vælge, om man vil være i EU’s bankunion eller ej.

[quote align="right" author="Jesper Rangvid Professor i finansiering, Copenhagen Business School"]Jeg vil helst tro, at de mange forskellige holdninger til bankunionen skyldes forskellige faglige vurderinger. Men det er også klart, at fordele og ulemper vægtes forskelligt, alt efter hvilke interesser der står bag analyserne.[/quote]

Mens bankunionen næppe bliver en del af den kommende valgkamp, har sagen meget høj prioritet i Danmarks finansielle elite. Topembedsmænd, direktører i Nationalbanken og i de private banker, Finansrådet og en hær af finansprofessorer har travlt med at analysere sagens finansielle, juridiske og politiske aspekter. Analyserne er omfattende, men konklusionerne er langt fra enslydende.

”Jeg vil helst tro, at de mange forskellige holdninger til bankunionen skyldes forskellige faglige vurderinger. I økonomi analyserer vi jo på data og forsøger at konkludere på, hvilke fordele og ulemper Danmark vil have af at gå med eller ikke med i bankunion. Men det er også klart, at fordele og ulemper vægtes forskelligt, alt efter hvilke interesser der står bag analyserne,” siger Jesper Rangvid, professor i finansiering ved Copenhagen Business School.

Den nuværende danske debat om bankunionen har fået et langt friere rum at udfolde sig i, end det har været tilfældet i eurolandene, hvor beslutningen hurtigt blev taget. Bankunionen bliver en central spiller i fremtidens politiske system, og det er derfor også helt naturligt, at emnet afstedkommer uenigheder blandt finansielle magthavere i Danmark, forklarer Nicolas Véron, ekspert i finansiel regulering ved tænketankene Bruegel og Peterson Institute for International Economics.

”De finansielle virksomheder i de enkelte lande har ikke kun stillet finansiering til rådighed for virksomhederne. De har også finansieret regeringernes projekter, og de har finansieret krige. Bankvæsenet har været en del af kernen i det nationale politiske system, og den europæiske bankunion er i en vis forstand kernen i det nye politiske system, der nu er på vej i Europa med eurozonen som den hårde kerne,” siger Véron.

Entusiasme og skepsis

Alene i sidste uge fik debatten to nye indspark. Finansrådet udgav en omfattende analyse af bankunionens indflydelse på den danske finanssektor i tilfælde af både et ja og et nej. Finansrådet erklærede sig samtidig som tilhænger af den yderligere harmonisering af spillereglerne i den europæiske finanssektor, som bankunionen medfører. Bundlinjen var dog, at Finansrådet opfordrer regeringen til at vente længst muligt med at træffe Danmarks beslutning.

Mere pro-bankunion var til gengæld Tænketanken Europa, der er finansieret af industriens arbejdsgivere og lønmodtagere. I et notat anslår tænketanken, at det kan koste Danmark op til 11 milliarder kr. om året at stå uden for bankunionen, eftersom renterne i Danmark vil kunne ventes at stige.

Den hidtil mest entusiastiske tilhænger af bankunionen blandt finanselitens topfolk er Nationalbankens direktør Lars Rohde. Han sagde forleden ved realkredittens årsmøde, at bankunionen vil være en klar fordel for Danmark, for husejerne og for realkreditinstitutionerne. Han gjorde det ved samme lejlighed klart, at realkreditsektoren står med helt særlige udfordringer i forbindelse med bankunionen, og at det efter hans opfattelse vil være lettest for realkreditten at sikre sig forståelse for det unikke danske system, hvis Danmark hurtigst muligt kommer med i bankunionen.

Analysernes forskellige konklusioner bliver anerkendt af Nicolas Véron, der regnes for en af bankunionens fædre.

”Det er et meget åbent spørgsmål for Danmark. Der er ikke nogen entydig overvægt af argumenter for den ene eller den anden option. Jeg tror, at det vil være bedst for Danmark at deltage i bankunion. Men jeg kan samtidig godt se pointer i argumenterne for ikke at gøre det,” siger Véron.

Han peger på, at det i høj grad handler om tilliden til kvaliteten af det danske finanstilsyn. Hvis man mener, at det danske tilsyn er godt og stærkt, så er det efter hans opfattelse helt fair at sige: ”Lad os vente og se, hvordan det går med ECB som et europæisk finanstilsyn.” Véron anerkender, at det danske finanstilsyn med håndteringen af Amagerbankens konkurs i 2010, som gik ud over både aktionærer og indskydere, har vist sig mere markedsorienteret end hovedparten.

Jesper Rangvid fra CBS hilser de mange udredninger og beregninger velkommen. Men han maner samtidig til forsigtighed.

”Mange spåede, at Danmark under finanskrisen ville skulle betale en højere rente end Tyskland. Men det endte lige modsat, fordi Danmark endte med at blive betragtet som en sikker havn,”  siger Rangvid.

Milepæl

EU’s bankunion er en milepæl i EU’s historie, fordi de lande, som går med i bankunionen, samtidig accepterer at overdrage retten til at udstede og inddrage banklicenser i deres eget land til de europæiske myndigheder i Frankfurt.

”Bankunionen betyder, at vi på det finansielle område er på vej ud i et helt nyt Europa. Det er en kæmpe overdragelse af beslutningskompetence. Derfor mener jeg, at det bør være genstand for en folkeafstemning,” siger Jesper Rangvid.

Danskerne er skeptiske over for bankunionen" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d32b8-ckr_fig01_tegneserie2.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d3919-ckr_fig01_tegneserie2.png | Forstør   Luk

Kilde: Tænketanken EUROPA, 2014. 

Ifølge Jesper Rangvid vil det på langt sigt være en fordel for Danmark at være medlem af bankunionen. Men på den korte bane vil det være klogest at se tiden an, hvilket Danmark som ikke-euroland har mulighed for at gøre.

Præcis hvornår den danske befolkning eller regeringen skal træffe afgørelsen, er endnu ikke klart. Men det ventes at ske inden udløbet af Folketingets næste valgperiode. Det bliver altså enten Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen, der skal beslutte, hvordan det skal afgøres, om Danmark skal være med i bankunionen. Netop nu arbejder Justitsministeriets jurister på at afgøre, om sagen kræver en folkeafstemning med udgangspunkt i grundlovens paragraf 20.

Tæt på eller den britiske vej?

En helt afgørende forudsætning for, at bankunionen bliver en succes, er, at det nye finanstilsyn i Frankfurt opfattes som skarpt og hårdt. Det får man et godt bud på sidst i denne måned, når ECB Frankfurt, der er moderorganisation til det nye finanstilsyn, offentliggør resultatet af en omfattende stresstest af alle Europas banker.

I princippet burde gennemgangen afsløre alle lukningstruede banker i Europa, men både Rangvid, Véron og andre iagttagere venter, at det nye finanstilsyn vil gå forsigtigt frem, så man ikke fra starten skal lukke en stribe banker. Uanset hvor uafhængigt det europæiske finanstilsyn er, vil det ifølge Véron optræde med sans for både diplomati og politisk sprængfare i de enkelte eurolande.

”Det vil være farligt for ECB, hvis man annoncerer, at 15 banker skal lukkes. Derfor vil resultaterne af stresstesten formentligt ikke give det fulde billede af sundhedstilstanden i bankerne,” siger Véron

De mange finansielle argumenter kan imidlertid ikke dække for, at deltagelsen i bankunionen dybest set er et meget politisk valg vedrørende Danmarks økonomiske fremtid. Blandt diplomater, industrifolk og det europapolitiske flertal i Folketinget er holdningen, at Danmarks interesser er bedst tjent ved at være så tæt på Tyskland som muligt.

I sin analyse pointerer Finansrådet, at et nordisk/skandinavisk samarbejde i den finansielle sektor vil kunne få et nyt boost, hvis man vælger at stå uden for bankunionen.

Noget tyder altså på, at den finansielle sektor er indstillet på, at man godt kan leve i EU uden at være med i samarbejdets absolutte inderkreds. Det mener man dog hverken i regeringen, industrien eller landbruget. Men sporene fra euroafstemningen i 2000 skræmmer. Helt inde i hjertet af Finansministeriet nager tvivlen i dag om, hvorvidt det var klogt at plædere for et ja til euroen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu