Når storfilantropen Bill Gates udtaler, at han ”ikke giver penge til operahuse”, rammer han hovedet på sømmet i det, der er kernen i den katalytiske filantropi. Den katalytiske model er en ny måde at arbejde med filantropien på, som skaber nye muligheder for at øge effekten og nytteværdien af de filantropiske fondes investeringer. Fondene forlader den klassiske donorrolle for i stedet at blive synlige og ambitiøse samfundsudviklere.

Der er en række forhold, der trækker den filantropiske sektor i retning af den katalytiske model og skaber særdeles gunstige muligheder for de fonde, som arbejder med denne form for filantropi. Det gælder fondenes særlige position i samfundet, deres øgede formuer og donationer i de senere år og samfundets voksende behov for nye investorer og udvikling af nye bæredygtige modeller.

Men den katalytiske tilgang er ikke en model, som kan integreres i en filantropisk fonds arbejde overnight. For skal fondene blive vigtige katalysatorer for løsninger af store komplekse samfundsudfordringer, er der en række forudsætninger, de skal opfylde.”

Den katalytiske filantropi kræver en omstilling og professionalisering af de filantropiske fondes arbejde. Denne model kalder på nytænkning, nye arbejdsformer og en udvikling af fondens kompetencer,” siger Mark Kramer, grundlægger og direktør for det amerikanske konsulentfirma FSG og forfatter til en række videnskabelige artikler og bøger om katalytisk filantropi.

[graph title="Filantropisk nytænkning" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5edc0-kap3_fig01_de_fem_praemisser_for_den_katalystiske_fond.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c18ab-kap3_fig01_de_fem_praemisser_for_den_katalystiske_fond.png" text="De katalytiske fonde står for en markant nytænkning af den filantropiske sektor – og sætter nye standarder for, hvordan en filantropisk fond kan arbejde."]Kilde: Mandag Morgen. [/graph]

Den katalytiske tilgang ændrer med andre ord fundamentalt rammerne for, hvordan man agerer filantropisk. Derfor må de fonde, som ønsker at gå denne vej, iværksætte en udviklings- og professionaliseringsproces, der tager højde for dette.

På baggrund af Mandag Morgens omfattende kortlægning af førende katalytiske fonde og en række interview med danske og internationale eksperter og praktikere inden for den katalytiske filantropi kan der identificeres fem grundlæggende forudsætninger, der er afgørende for et vellykket katalytisk arbejde. Det drejer sig om et helt anderledes ambitionsniveau, en ny magtstruktur, en nyfortolkning af fondenes værdiskabelse, et fokus på hele værdikæden og en omstilling til at blive en lærende organisation. Se figur 1.

Ny bevidsthed og nye ambitioner

Når Bill & Melinda Gates Foundation kan bryste sig af et markant fald i malaria i udviklingslandene, og når The William and Flora Hewlett Foundation kan tilskrive deres kampagne- og netværksarbejde en lovændring på uddannelsesområdet i Californien, sættes der en tyk streg under, at ambitionsniveauet i den katalytiske filantropi er hævet markant. Se tekstboks.

De katalytiske fonde har en stærk bevidsthed om, hvad de kan bidrage med, og flere af frontløberne på området beskriver eksplicit sig selv som katalysatorer for forandring. Dette gælder f.eks. både den engelske fond Thomson Reuters Foundation, den lille amerikanske familiefond Tow
Foundation og ikke mindst Bill & Melinda Gates Foundation.”

Det at være en katalysator for forandringer er essensen af vores fond,” siger Monique Villa, som er direktør for Thomson Reuters Foundation.

Et billede på det ambitiøse forandringsniveau er, at fondene måler og evaluerer succesen af deres filantropiske aktiviteter ud fra udviklingen i globale og nationale statistikker – og ikke kun ser på den direkte effekt af det enkelte projekt. Et andet billede er de katalytiske fondes strategiske overvejelser om, hvad de skal levere, og hvordan de gør det bedst muligt. De frontløbende katalytiske fonde baserer deres filantropiske arbejde på en gennemarbejdet plan, der bygger på deres overordnede værdigrundlag, fokusområde, målsætning, primære uddelingsstrategi og de katalytiske redskaber, de anvender. Det gælder f.eks. eksplicitte formuleringer om fondenes levetid, valg af indsatsområder, antal og typer af ansatte og udvælgelse af partnere.

De katalytiske fondes store ambitioner om at skabe størst mulig effekt ses også i forhold til deres valg af fokusområder. De satser på områder, hvor de forventer at kunne gøre en forskel, og kaster sig ikke ud i projekter, hvor der i forvejen er mange aktører, eller hvor den offentlige eller den private sektor står stærkt. De søger ”forældreløse” samfundsudfordringer – og zoomer ind på områder, hvor der forekommer systemfejl, og hvor andre aktører ikke slår til.

”Fondene tager udgangspunkt i den kompleksitet og sammenhængskraft, som præger vores verden i dag. De identificerer de områder, hvor der er brug for forandringer, og forsøger at gå ind der,” siger Leslie Crutchfield, seniorrådgiver i det amerikanske konsulentfirma FSG og medforfatter til bogen ”Do More Than Give”, som er en af de første bøger, der har analyseret perspektiverne i katalytisk filantropi.

Det høje ambitionsniveau bekræftes af Flemming Borreskov, der er direktør for den filantropiske forening Realdania, som arbejder eksplicit med den katalytiske model i deres strategi.

”Vi skal løfte de opgaver, samfundet har brug for. Det er et opgør med en naturlov om, at der er visse ting, som fondene ikke kan eller skal løse. Grænserne for, hvilken rolle fondene kan spille, er ved at flytte sig.”

Dertil kommer, at de katalytiske fondes ambitioner rækker langt ud over det enkelte initiativ. De stiller sig ikke tilfredse med en succes eller et færdiggjort projekt. Tværtimod animerer projekterne ofte til, at den enkelte fond breder sine aktiviteter ud. Mandag Morgens analyse af førende katalytiske fonde viser således, at de bruger deres erfaringer og viden til at udbygge og opskalere deres aktiviteter. Fondene involverer sig med andre ord i en langsigtet forandringsproces.

Et eksempel er Tow Foundation, som startede lokalt med at ville skabe bedre sociale og retlige forhold for kriminelle unge. På baggrund af deres lokale erfaringer, udbredte de derefter deres aktiviteter til statsniveau i Connecticut og arbejder nu med at skalere projektet til andre stater og til det nationale niveau.

”Vi ville starte i det små – i det lokale miljø, hvor vi kunne lære spillerne at kende og se om vores arbejde virkelig gjorde en forskel. Men vores erfaringer viste os, at det både er muligt og vigtigt at udvide perspektiv og aktiviteter, hvis man vil skabe fordele for de mange”, siger Emily Tow Jackson, som er direktør for Tow Foundation.

Fra ”power over” til ”power with”

I den katalytiske filantropi er en fond er ikke længere den store donor, hvis gunst modtageren er dybt afhængig af. I stedet er fonden en partner, som i høj grad agerer på linje med de andre aktører. Se tekstboks.

Det skyldes, at partnerskaberne er afgørende for at kunne skabe effekt, fordi projekterne har et omfang, en kompleksitet og en varighed, som gør, at fondene ikke kan styre eller være ansvarlig for hele processen på egen hånd.

Brugen af partnerskaber er ifølge Henrik Mahncke, der er research fellow på CBS Center for Civilsamfundsstudier, afgørende for fondenes muligheder for at skabe større forandringer.

”Inden for den katalytiske filantropi bliver pengene brugt i fællesskab, og fondenes rolle er på linje med de andre aktører. Det reducerer den traditionelle magtrelation og de klassiske afhængighedsforhold mellem fonde og deres bevillingsmodtagere markant. Det er nødvendigt, når fonden arbejder med de store samfundsproblemer,” siger han.

Jeff Raikes, der er direktør for Bill & Melinda Gates Foundation, har i en artikel, ”Catalyzing Change to Build Better Lives”, formuleret behovet for partnerskaber ud fra en logik om, at fonden skal hjælpe og støtte de andre aktører.

”Filantropi spiller en vigtig, men begrænset rolle. Vi kan løbe risici, agere hurtigt og hjælpe til at katalysere forandring. Men store bæredygtige forandringer vil ultimativt blive drevet frem og fastholdt af markedet og vores regeringer. Vores arbejde må derfor gå ud på at styrke eller komplementere disse kræfter frem for at forsøge at konkurrere med eller erstatte dem.”

Dette er et brud med den traditionelle fondskultur, fordi partnerskaber forudsætter fælles strategier og mål. Derfor vil de pr. definition begrænse den enkelte fonds magt, autonomi og selvstyre, hvilket er i direkte modstrid med en lang og fasttømret fondstradition for – som donor – at sidde med magten til at igangsætte, lede og stoppe et initiativ.

”Fondene er vant til at kunne lede top-down i forhold til deres partnere. Men ligesom i resten af vores samfund er denne ledelsesmodel ved at blive afløst af delt lederskab, hvor de involverede aktører indgår i et ledelsesmæssigt partnerskab,” siger Matthew Bishop, som er medforfatter til bogen “Philanthrocapitalism” og erhvervsredaktør på The Economist.

Inden for den katalytiske filantropi sker således en bevægelse fra den meget hierarkiske power over til en mere lighedsbaseret power with. I praksis betyder det, at de katalytiske fonde udformer og justerer deres indsats i forhold til deres samarbejdspartnere og i høj grad arbejder med partnerskabsdrevet og dialogbaseret projektstyring, f.eks. i form af ekstern rådgivning, løbende projektkvalificering og evaluering.

Den ændring af magtforholdet ændrer også ved ansvarsfordelingen. I traditionel filantropi er virkningen af en donation tæt forbundet med den enkelte fond. Et konkret eksempel er A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formåls donation af Operaen i København, hvor den voldsomme kritik af både byggeproces og det færdige resultat i høj grad faldt tilbage på fonden.

Inden for den katalytiske filantropi medfører den partnerskabsdrevne model, at fonden bliver én blandt mange aktører – fra at have ansvaret til at have et medansvar. Bill Gates er således ikke direkte ansvarlig, hvis forekomsten af malaria på globalt plan stiger de næste år. Ligesom TrygFonden, som i dag bl.a. bidrager med en række præventive indsatser for at styrke badesikkerheden ved de danske kyster, ikke er ansvarlig, hvis antallet af drukneulykker begynder at stige.

”I den katalytiske filantropi tager en fond ansvar for en problemstilling, men fonden er jo ikke årsag til problemet,” siger Henrik Mahncke.

Kompetencer er den nye kapital

I den katalytiske filantropi består fondenes kapital ikke længere udelukkende af de økonomiske donationer, men i høj grad af deres kompetencer, viden og netværk i forhold til en given problemstilling. De katalytiske fondes evne til at sætte en problemstilling på dagsordenen, bruge advocacy-teknikker, involvere partnere og bidrage med kvalificeret in-house-ekspertise er mindst lige så afgørende og værdifulde bidrag. Tendensen inden for de katalytiske projekter er da også, at de i stadig højere grad iværksættes med relativt små donationer, men til gengæld trækker meget på fondenes medarbejderressourcer og kompetencer.

”Det handler ikke om, hvad du investerer i penge, men hvad du investerer af tid, kompetencer og energi. De katalytiske fonde arbejder ud fra en stærk overbevisning om, at de har noget værdifuldt at bidrage med ud over deres penge. At de i kraft af deres position, økonomi, kontakter og business-forståelse kan tilbyde en stor værdi. Som katalytisk fond fjerner du dig derfor fra skrivebordet og tager ud i marken. Du placerer dig, hvor udviklingen er, og tilbyder dig selv som en værdifuld ressource,” siger Leslie Crutchfield.

Det skifte har man drevet til det yderste i Thomson Reuters Foundation, hvor man er holdt op med at uddele rene donationer.

”I stedet tilbyder vi det, som vi er bedst til: nyheder, information og netværk, som skaber handling. Efter vi har valgt denne strategi, er vores effekt og værdiskabelse øget markant. Jeg har nu 26 journalister ansat i fonden, som dækker kvinders rettigheder, korruption og humanitære emner – alle emner, hvor vi bidrager med en stor portion information, som skal klæde folk på til at kunne handle. I mange situationer er fonde i en bedre situation end mange andre i forhold til at kunne levere særlige services og særlig viden til deres omverden,” siger fondens direktør, Monique Villa.

Udviklingen af den nye kapital har også ændret de katalytiske fondes syn på omfanget af interne driftsomkostninger. En nedbringelse af disse er en typisk målsætning for de traditionelle fonde, mens de katalytiske fonde ser en intern oprustning af deres medarbejdere som et vigtigt middel til at kunne udvikle den nødvendige kompetencekapital – og dermed ruste fonden til at kunne skalere og hæve niveauet for deres filantropiske ambitioner.

”Traditionelt tænker fonde typisk i, hvordan de kan holde deres interne omkostninger nede for at bruge så mange penge som muligt til filantropiske donationer. Med udviklingen af den katalytiske tilgang kommer en accept af, at fondene bliver dyrere i drift, fordi de udvider deres medarbejder- og kompetenceprofil. Det er påkrævet for at kunne levere en særlig værdi til de projekter og partnerskaber, som fondene er med i,” siger Lars Bo Pedersen, der er senioranalytiker ved Kraft & Partners, der rådgiver en række af de store danske fonde, og som de seneste tre år har udgivet "Den Danske Fondsanalyse", der kortlægger de danske fondes aktiviteter og bidrager med inspiration og værktøjer.

Den langsigtede forandringsproces

De katalytiske fonde begrænser sig ikke i enkeltstående tiltag eller projekter, men tænker sig ind i hele værdikæden – lige fra diagnose af problemets omfang over udarbejdelse af en strategi for fondens arbejde til igangsættelse af konkrete projekter – herunder forskning, udvikling, test, distribution, videreudvikling, evaluering og effektmåling.

”Den katalytiske fond forpligter sig til det lange seje træk. Fonden kan godt have en række projekter med konkrete exitdatoer, men i forhold til fokus og strategi er fondens engagement mere langsigtet,” pointerer Henrik Mahncke.

Det indebærer også, at fondene har en høj grad af tålmodighed og et langsigtet fokus.

”Du bliver nødt til at være tålmodig. Forandring kan tage lang tid. Når du køber tæpper, der kan varme ofrene for en naturkatastrofe, er effekten og værdien meget hurtig. I katalytisk filantropi er belønningen meget større, men kan også tage meget længere tid at opnå,” siger Monique Villa.

Mahncke peger i den forbindelse på, at udgangspunktet for en langsigtet katalytisk indsats skal være en omfattende analyse af problemets omfang og karakter.

”Afsættet for de katalytiske fonde er, at de starter med at forstå problemet, som de zoomer ind på ved at lave en problemdiagnose, og derefter prøver at ændre årsagen frem for blot at symptombehandle,” siger Mahncke.

Ifølge Flemming Borreskov fra Realdania er det netop det lange seje træk i forhold til en forandringsproces, der er en helt afgørende force hos den type fonde.

”Vi har målrettet vores indsats mod en kompleks problemstilling, hvor den store løsning har meget lange udsigter. Det har fondene i kraft af deres særlige frie position i samfundet muligheden for,” siger han.

Den lærende organisation

Skiftet fra at arbejde med ansøgninger og uddelinger til at være forandringsagent i forhold til store problemstillinger medfører også en ændring af de katalytiske fondes interne governance-struktur. Det indebærer en ny rolle til fondenes bestyrelser og direktioner, som bliver overordnede ansvarlige i stedet for at arbejde i fondenes maskinrum. De får ansvaret for at udstikke de overordnede linjer og lede på afstand – for derefter i høj grad at overlade selve udførelsen til både ansatte og eksterne partnere. Det stiller nye krav til bestyrelsernes og direktionernes kompetencer og tankegang.

De katalytiske fonde arbejder derfor i retning af en professionalisering af bestyrelse og direktion efter samme principper som i erhvervslivet – og bevæger sig dermed mod en performancekultur, der bygger på en række læringsmekanismer og en dialogbaseret udvikling og kvalificering af fondens arbejde. Den katalytiske fond arbejder således i høj grad læringsbaseret, f.eks. i form af implementering af key performance indicators, interne og eksterne evalueringer, brug af eksterne konsulenter og fokus på at sikre, at fonden har den rette organisation og medarbejderudvikling.

De katalytiske fonde er kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet, hvor gjorte erfaringer udløser løbende justeringer.

”De katalytiske fonde baserer deres arbejde på en stærk læringskultur. De bruger deres erfaringer som afsæt for deres videre arbejde og fokuserer målrettet på at blive bedre til planlægning, eksekvering og evaluering,” siger Leslie Crutchfield.

Samme vurdering kommer fra Lindsay Austin Louie, som er leder af et program for effektiv filantropi i den amerikanske fond The William and Flora Hewlett Foundation.

”Vi arbejder med at sætte klare og målbare mål for vores filantropiske arbejde – og løbende at evaluere og rette vores initiativer for at skabe størst mulig effekt. Vi evaluerer både fonden og vores partnere og bruger eksterne evalueringer som motor for vores videre arbejde”.

Jeff Raikes, direktør for Bill & Melinda Gates Foundation, skriver direkte i sin artikel ”Catalyzing Change to Build Better Lives”, at læring og omstillingsparathed er afgørende for fonden.

”Vi løber kalkulerede risici i forhold til lovende ideer. Nogle af disse risici vil genere stor værdi, andre vil ikke. Men vi forventer at lære af dem alle – og mens vi lærer, vil vi løbende justere vores strategier,” skriver han.

Dette er en vigtig pointe, fordi fondene opererer på en bane, hvor løsningen endnu ikke er fundet, og derfor må eksperimentere og innovere. Dertil kommer, at partnerskaberne øger kravene til fondenes hurtighed og fleksibilitet, f.eks. når de samarbejder med virksomheder. Fondene skal være i stand til hurtigt at sadle om, så de hele tiden bidrager til samarbejdet og ikke bremser det.

”Den traditionelle fond er ikke hurtig på aftrækkeren. Vi kan ikke vente seks måneder til næste bestyrelsesmøde med at komme i gang, hvis vi vil være åbne over for muligheder og indgå i partnerskaber. Hvis en fond er i stand til at agere hurtigt, arbejde proaktivt og være lydhør over for de partnere, som fonden arbejder med, vil der være enorme muligheder for at skabe social forandring,” siger Emily Tow Jackson.

På vej mod katalysatorrollen

De fem grundlæggende forudsætninger danner rammen for den katalytiske fonds arbejde og fokus. Det er givne præmisser for at kunne arbejde med de store problemstillinger og skabe værdi og maksimal effekt af fondens arbejde.

Den kortlægning af de katalytiske fonde, som Mandag Morgen har udarbejdet, viser dog, at det langtfra er alle, som er lige langt i forhold til at gennemføre de grundlæggende ændringer, der er nødvendige for at skabe en mere katalytisk tilgang. De befinder sig på mange forskellige niveauer i forhold til de fem grundlæggende forudsætninger, hvilket tyder på, at en inkorporering af den katalytiske model er en proces, som tager tid, koster meget arbejde og forudsætter en professionalisering af den enkelte fond.

”Den katalytiske filantropi er hårdt arbejde. Sociale forandringer tager tid og er svære at opnå. Det kræver meget af fondene og stiller store krav til deres kompetencer og ressourcer. Derfor er det ikke noget, en fond bare gør,” pointerer Leslie Crutchfield.

Et væsentligt element i dette er udviklingen af de kompetencer, som gør, at fondene kan igangsætte og drive en forandringsproces og involvere og engagere stakeholdere.

”Du kan ikke bare vågne op og gøre det. Det kræver en længere og strategisk transformationsproces, hvor man får bygget den rigtige organisation op. Det kræver den rette struktur at være katalysator,” siger Lindsay Austin Louie.