Bekymring om Lundbecks nye milliardmiddel lurer

Studie efter studie forsøger at advare lægeverdenen om, at klassiske depressionsmidler sjældent virker bedre end placebo. Alligevel forgylder milliardsalget af lykkepiller Lundbeck og konkurrenterne. Nu spirer en bekymring om, hvor godt Lundbecks nyeste milliardmiddel egentlig virker.

Mængderne af lykkepiller, som verdens befolkning prikker ud af blisterpakningerne hver eneste dag, er enorme. Men en stribe omfattende studier har længe forsøgt at råbe verden op med en advarsel om, at medicinalselskabernes populære lykkepiller af typen SSRI sjældent virker bedre end placebo. Og det er ikke kun de klassiske og gennemtestede depressionsmidler, der vækker bekymring. Lundbecks nyeste kort på hånden, Brintellix, møder også tvivlende miner fra læger og myndigheder.

Den mest fasttømrede kritik rettes mod de klassiske SSRI-midler (selektive serotoningenoptagshæmmere eller i populær tale lykkepiller). Senest har en række danske forskere publiceret et såkaldt metastudie – dvs. en forskningsgennemgang – af 131 tidligere studier med data fra i alt 27.422 depressive patienter.

”Det er uden sammenligning det bedste svar, vi har på, om de her stoffer gavner. Vores studie tyder desværre på, at de skader mere, end de gavner, og at det er tvivlsomt, om de gavner overhovedet,” siger overlæge og ph.d. Janus Christian Jakobsen fra Copenhagen Trial Unit under Rigshospitalet, der er hovedforfatter på studiet.

Metaanalysen bygger oven på en lignende konklusion, som forskere i 2010 nåede frem til i et metastudie publiceret i det anerkendte tidsskrift Journal of the American Medical Association.

Trods tvivlen om SSRI-pillernes virkning fosser kapitalen ind i medicinalselskabernes pengetanke – også hos Lundbeck – fra det 90 milliarder kroner store marked, viser en gennemgang af selskabets regnskaber.

”Igler har man jo brugt i lægevidenskaben i mange hundrede år og narret de ypperste videnskabsfolk,” siger Janus Christian Jakobsen.

To af de stoffer, som blev undersøgt i det danske metastudie, er citalopram og escitalopram, der er de aktive stoffer i Lundbecks depressionsmidler Cipramil og Cipralex. Megasællerten Cipralex er ifølge Lundbeck selv blevet brugt til at behandle mindst 300 millioner mennesker verden over. Selv om patentet på stoffet er udløbet i USA og Europa, betød et fortsat flot salg i 2016, at der flød 760 millioner kroner ind på Lundbecks toplinje fra Europa for depressionsmidlet.

Lundbeck gemmer es i ærmet

Lundbecks nye opfindelse til depressionsmarkedet, Brintellix, skal erstatte den svindende omsætning fra Cipramil og Cipralex, som altså begge er løbet ud af patent. Brintellix har en anden virkningsmekanisme end SSRI-midlerne, og det er i høj grad godkendelsen og lanceringen af det middel, der har fået investorer til at sende aktien i vejret med 146 pct., siden de amerikanske sundhedsmyndigheder vendte tommelfingeren opad for midlet.

Investorverdenen regner med, at Brintellix – eller Trintellix, som er det navn, det bliver markedsført under i USA – bliver Lundbecks største lægemiddel i 2019. Midlet solgte for 1,1 milliard kroner alene i 2016, og Lundbeck har selv løftet sløret for et årligt topsalgsestimat på mellem 5 og 10 milliarder kroner.

Brintellix er så nyt, at antallet af gennemførte virkeevnestudier af det aktive stof vortioxetin ifølge Clinicaltrials.org, der hører under MD Anderson Cancer Center, begrænser sig til 23. Samtlige studier er finansieret af Lundbeck eller partneren Takeda. En gennemgang – også finansieret af Lundbeck – fra 2015 af 12 studier af vortioxetin viser, at vortioxetin i 4 af forsøgene havde samme eller mindre effekt på depression end placebo.

”Det er lidt bekymrende. Vi vil jo gerne have nye effektive stoffer, men det får mig til at spekulere på, hvor godt det egentlig er. Vi bliver nødt til at afvente flere undersøgelser, før vi kan bruge det i stor stil,” siger Poul Videbech, professor i psykiatri og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup.

I en anden studiegennemgang af vortioxetin, ligeledes finansieret af Lundbeck, giver forskerne denne forklaring:

”I lyset af at der med andre effektive, godkendte antidepressiva har været vanskeligheder med at demonstrere virkeevne (selv i veldesignede placebokontrollerede kliniske studier), er det måske ikke overraskende, at succesen med kliniske studier med vortioxetin også er blandet.”

Forskerne anfører, at der ikke er nogen konsistent forklaring på, hvorfor studierne slår fejl. Lundbeck har ikke villet kommentere vortioxetin-studierne.

Myndigheder er forbeholdne

I sin vejledning til landets læger anbefaler det anerkendte britiske medicinprioriteringsinstitut NICE, at sundhedspersoner behandler vortioxetin som en tredje mulighed, hvis to andre depressionsmidler har slået fejl forinden. Men instituttet understreger, at der ikke er nogen overbevisende kliniske data, der demonstrerer, at vortioxetin er mere eller mindre effektivt end andre antidepressiva.

Heller ikke de danske myndigheder er begejstrede.

”Den antidepressive effekt af vortioxetin er i flere studier ikke bedre end placebo,” står der i vejledningen fra Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), som er en del af Sundhedsstyrelsen og står for at anbefale de mest hensigtsmæssige behandlinger til læger i Danmark.

I de studier, hvor effekten var statistisk signifikant, var vortioxetins ekstra effekt beskeden, skriver IRF.

Studierne har dog vist stor nok effekt til, at både de amerikanske og europæiske myndigheder har godkendt Brintellix, og at sundhedsmyndigheder lister stoffet som en behandlingsmulighed. Virkeevnen er væsentlig for depressionsmidlets succes, men det vigtigste er markedsføringen, mener seniorporteføljeforvalter Claus Walther Jensen fra Gudme Raaschou.

”Det er et marketinggame. Når midlet først er godkendt, kan du markedsføre det. Kan du markedsføre det, kan du også få det solgt ind til læger i landet,” siger han.

De 1,1 milliard kroner, som Brintellix solgte for i 2016, levede ifølge Bloomberg ikke helt op til analytikernes forventninger. Det kan dog hurtigt ændre sig. I øjeblikket jagter Lundbeck en tilladelse fra de amerikanske sundhedsmyndigheder til at kunne skrive på etiketten, at midlet forbedrer patienternes kognitive funktion. Hvis Lundbeck får lov til at anføre det, skiller pillen sig yderligere ud fra de øvrige præparater på markedet. Og det kan sætte fut i salget, til trods for at over 90 pct. af markedet for depressionsmidler er billig kopimedicin.

”Lægerne får ikke besøg af repræsentanter fra medicinalselskaber, som sælger generiske depressionsmidler, så der har Lundbeck en fordel,” siger Claus Walther Jensen.

I USA koster Brintellix ifølge Bloomberg cirka 11 dollar per pille før rabatter, mens en generisk SSRI-pille koster 20-30 cent.

"Mange patienter er på en endeløs rejse, hvor man prøver antidepressiva af. Nede i rækken er man villig til at betale væsentlig mere, hvis det har en anden virkningsmekanisme. Derfor er Lundbecks salgskurve opadgående – for der er et marked derude for at prøve noget andet," siger aktieforvalter Niels Andersen fra kapitalforvalteren Bankinvest.

Rune Majlund Dahl, analytiker i DNB Bank, tvivler på, at Lundbeck eller nogen anden medicinalkoncern kan gentage en lancering af et middel som Brintellix og kræve de høje priser uden også at bevise markant bedre resultater.

Ingen negativ effekt for Lundbeck

I investorkredse er det alment kendt, at de klassiske SSRI-depressionsmidler ofte kun i begrænset omfang virker på patienterne. Det danske metastudie kommer da heller ikke bag på Bankinvest, som ejer Lundbeck-aktier for omkring 15 millioner kroner.

”Der er generelt langt mellem snapsene for antidepressiva. Det er ikke nyt, så det overrasker mig ikke, at pillerne kun virker på en begrænset patientgruppe,” siger Niels Andersen.

Morten Larsen, medicinalanalytiker hos ABG Sundal Collier, mener ikke, at studier – selv af det omfang – får nogen mærkbar betydning for Lundbeck eller aktiekursen.

”Du har rigtig mange ting, der kører imod antidepressiva. Du har en problemstilling om mulig påvirkning i forbindelse med selvmord og fedmeproblemer, og så stiger diabetesprævalensen også blandt patienter, som tager antidepressiva. Metastudierne er en del af den modstand, men jeg tror ikke, at det vil flytte noget for Lundbeck,” siger han.

Men hvordan kan medicinalindustrien blive ved med at skovle penge ind på medicin, som bliver haglet ned af kritik? Det er Lundbeck og konkurrenterne i stand til, netop fordi antidepressiva langtfra virker på alle, lyder forklaringen.

Omkring 350 millioner mennesker verden over er ifølge WHO ramt af depression, og de strømmer ind i sundhedssystemerne i håbet om at blive behandlet. En pille, der tilmed er løbet ud af patent, er en billig og belejlig løsning. Og er man ramt af depression, skal man være heldig, hvis den første pille, man sluger, faktisk virker. Ofte skal patienter teste en lang række forskellige midler af, før man finder et stof, som man reagerer på.

”Der vil altid være potentiale i et marked, der er så underbehandlet. Det er en kæmpe sygdomsindikation, og der findes ingen mirakelkur til at løse problemet, så patienterne er villige til at prøve mange ting,” siger Niels Andersen fra Bankinvest.

Professor kritiserer metastudie

Derudover kan man finde studier, der beviser hvad som helst. Det, der er det vigtige, er, hvad lægesamfundet samlet set vælger at tro på. Boomet i brugen af lykkepiller, som i mange lande er fordoblet på 13 år, viser en slidstærk tro på virkningen. Se figur 1.

Vesten spiser lykkepiller i stor stil

Figur 1 | Forstør   Luk

Over hele den vestlige verden inklusiv Australien og New Zealand har forbruget af antidepressive midler været i voldsom vækst siden år 2000.

Kilde: OECD Health Statistics 2015.

For mens en del af forskningsverdenen forsøger at overbevise folk om SSRI-præparaternes ineffektivitet, så står resten standhaftigt fast på medicinens effekt – om end den er begrænset. Poul Videbech kritiserer forskerne bag det danske metastudie for ukritisk at drage unuancerede konklusioner og ikke tage højde for en række fejlkilder.

”[Studiet] er formentlig en modreaktion på, at præparaterne er blevet oversolgt. Man har været for begejstret, og jeg tror, at de er blevet givet til for mange mennesker. Nu kommer reaktionen, og så kammer det for meget over. Det er ærgerligt, for jeg omgås til daglig mennesker, der vitterlig har brug for en individuel behandling bestående af samtaler og antidepressiv medicin. Der er altså mere i lægekunst end bare at kunne læse metaanalyser,” siger han.

Blandt andet har forskerne bag metastudiet medtaget studier, der er af dårlig forskningsmæssig kvalitet, eller hvor patienterne f.eks. har været alkoholmisbrugere. Det er etisk uforsvarligt over for patienterne så bombastisk at konkludere, at pillerne ikke virker, mener Videbech.

Det får til gengæld overlæge Janus Christian Jakobsen fra Copenhagen Trial Unit til at spørge:

”Er det etisk forsvarligt at give tusindvis af patienter piller, som øger risikoen for skadevirkninger, bare fordi der ikke er alternativer?”

Han giver Poul Videbech ret i, at forsøgene i undersøgelsen ikke er af god metodisk kvalitet. Men det er udelukkende, fordi der aldrig er lavet nogen kvalitetsstudier med SSRI’erne, argumenterer han.

Det er alment kendt og gang på gang bevist i studier, at industrifinansierede forsøg generelt set falder heldigere ud til fordel for den medicin, der testes, end forsøg, der er uafhængige af industrien. Af de 131 forsøg i metastudiet er der kun 4 uden finansielle tråde til industrien.

”Det betyder, at det, vi ser, er et skønmaleri af SSRI-præparater,” siger Janus Christian Jakobsen og fortsætter: ”Det giver også en meget høj risiko for, at vores resultat bliver skævvredet til fordel for pillerne. Så effekten er formentlig værre end det, vores resultater viser.”

Lundbeck selv mener, at metastudiets konklusion er forkert, og at studiet ingen konsekvenser vil få for medicinalselskabet.

”En række andre undersøgelser af samme emne har vist det modsatte, nemlig at SSRI’er er effektive i behandlingen af depression, hvilket jo også er baggrunden for, at de er godkendt hertil,” skriver pressechef Mads Kronborg i en mail.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu