En række af landets mest belastede skoler har på få år formået at bryde den onde cirkel og fået nedbragt andelen af tosprogede elever markant. Og nogle af de skoler, der er længst fremme, kan se, at eleverne klarer sig bedre fagligt.

Mens nogle politikere taler varmt for at lukke skoler med særligt mange indvandrerbørn, og kommuner fortsat bruger millioner af kroner på at fragte elever rundt med busser for at få en mere blandet elevsammensætning, har flere skoler stor succes med at tiltrække flere børn af ressourcestærke forældre.

Alene i Københavns Kommune har en række skoler som Nørre Fælled Skole, Tagensbo Skole, Blågård Skole, Bavnehøj Skole, Dyvekeskolen, Ellebjerg Skole og Amager Fælled Skole reduceret andelen af tosprogede elever markant de senere år, så de nu i langt højere grad afspejler deres distrikt.

F.eks. har Blågård Skole nu kun 24 pct. tosprogede elever i sine mindste klasser og afspejler dermed befolkningen i lokalområdet. Til sammenligning ligger andelen i de ældste klasser i udskolingen på 60 pct. Samme mønster går igen på en skole som Nørre Fælled Skole, der oven i købet har formået at fordoble karakterniveauet i sin 9. klasse på få år.

En af landets mest omdiskuterede skoler, Tingbjerg Heldagsskole med stort set udelukkende tosprogede elever, lå for nogle år siden i bunden i alle fag og næsten alle klassetrin. Men et massivt fokus på bl.a. sprog i alle fag har rykket skolens faglige niveau gevaldigt op, og en enkelt 9. klasse scorede 10,2 i snit til eksamen i mundtlig dansk i år. 9.b hører dermed til blandt de bedste i landet.

Børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Pia Allerslev (V), er positivt overrasket over udviklingen. Hun har tidligere argumenteret for at sprede elever til andre skoler, men har nu skiftet holdning.

”Jeg er ikke bleg for at sige, at jeg er blevet klogere. Det er fantastisk som politiker at se skoler, som når ufattelig meget længere ved, at de tager ansvar og får lov til at tage ansvar, end når vi politikere sætter rammer og regler op, som skal overholdes. Når de tiltrækker de børn, som har større og bedre ressourcer både økonomisk, fagligt og socialt, giver det en bedre og langt mere fornuftig sammensætning af eleverne,” siger Pia Allerslev.

Hun støtter heller ikke sin partifælle Venstres politiske ordfører Inger Støjbergs forslag om at lukke skoler med en særlig høj andel af tosprogede elever.

”Det er jeg ikke enig. En solstrålehistorie som den om 9.b på Tingbjerg Heldagsskole, der hører til blandt de bedste i landet i mundtlig dansk, viser med al tydelighed, at det ikke handler om, hvorvidt elever har en anden etnisk baggrund eller ej. Det handler om, at man som underviser går ind og møder eleverne med en forventning om, at de skal kunne levere varen,” siger Pia Allerslev.

Den røde tråd

Mandag Morgens rundspørge viser, at en del metoder går igen hos de skoler, der bestræber sig på at få nedbragt andelen af tosprogede elever. Metoder som andre skoler kan lade sig inspirere af.[graph title="4 fællestræk ved vellykket integration i folkeskolen" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/86ec2-tka_4-fe%cc%88llestre%cc%88k-ved-vellykket-integration-i-folkeskole.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5591a-tka_4-fe%cc%88llestre%cc%88k-ved-vellykket-integration-i-folkeskole.png" text=""]Kilde: Mandag Morgen på baggrund af interviews med skoleledere fra blandt andre Nørre Fælled Skole, Tagensbo Skole,Tingbjerg Heldagsskole, Munkevængets Skole, Blågård Skole og Strandgårdskolen, Undervisningsministeriet, Jill Mehlbye, projektleder hos Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) og Katja Munch Thorsen, vicedirektør hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). [/graph]

De arbejder bl.a. meget målrettet på at lokke distriktets ressourcestærke forældre tilbage i folden, og når det lykkes, bruger de forældrene som ambassadører for skolen. De arbejder systematisk med målstyring og prioriterer efteruddannelse inden for dansk som andetsprog meget højt. Samtidig har de massiv fokus på sprog i alle fag i erkendelse af, at det ikke er elevernes etnicitet, der er den store udfordring, men derimod lærernes undervisningspraksis, hvis man skal nå alle elever. Se figur 1.

Skolerne ser også på elevernes mange vidt forskellige kulturer som et positivt element frem for at gennemtrumfe en ens ”dansk” tilgang til det hele. Som skoleleder Jeanne Jacobsen fra Tagensbo Skole i København udtrykker det:

”Vi er sådan set ligeglad med, om børnene er gule, grønne, sorte eller hvide. Det vigtigste er, at vi har børnene fra distriktet. Det handler om at lave en indsats, så børnene fra distriktet kommer til at gå på den lokale folkeskole.”

Tagensbo Skole er en af de successkoler, der af egen kraft har vendt udviklingen og er blevet en skole, som flere og flere vælger til. For tre år siden var 80 pct. af skolens elever i 0. klasse tosprogede. Da de tre nye 0. klasser startede i august, var det tal kun 40 pct.

Indvandrerelever halter efter

På trods af den positive udvikling på mange af landets mest belastede skoler er der fortsat massive udfordringer for at få mindsket gabet mellem danske elever og elever med indvandrerbaggrund.

En Kraka-analyse fra september i år konkluderer, at børn med ikke-vestlig baggrund opnår et karaktersnit på 5,3 ved 9. klasses afgangsprøver i dansk og matematik, mens børn med dansk baggrund opnår et snit på 6,9. Denne forskel har været nogenlunde konstant gennem de seneste 10 år.

Den nyeste PISA Etnisk-undersøgelse viser også, at næsten halvdelen – 49 pct. – af førstegenerationsindvandrerne og 39 pct. af andengenerationsindvandrerne forlader folkeskolen uden tilstrækkelige funktionelle matematikkundskaber. Det kan give dem store problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse eller klare kravene på dagens arbejdsmarked. Blandt elever med dansk oprindelse rammer det problem ”kun” 13 pct.

PISA-undersøgelsen gør det dog også klart, at den primære årsag til indvandrernes underpræstation er skolernes samlede socioøkonomiske niveau, og at langt flere tosprogede elever end danske kommer med en svag social baggrund.

Jill Mehlbye, projektleder hos KORA, er ikke overrasket over, at mange tosprogede elever først og fremmest kæmper med en tungere social ballast.

”At børnene har en anden etnicitet medfører ikke i sig selv problemer. Det, der slår igennem, er den støtte og det kulturelle klima, man er vant til hjemmefra, præcis som det gælder for etnisk danske børn. I virkeligheden er sproget den eneste udfordring, som indvandrerbørnene har til forskel fra de danske børn,” siger hun.

Regeringen og de øvrige partier bag den nye folkeskolereform håber, at reformen kan komme netop nogle af de sociale skævheder og sproglige udfordringer til livs. Reformen betyder bl.a. et markant timeløft i dansk og matematik, tydelige læringsmål for alle fag, en længere og mere varieret skoledag, øget lektiehjælp, et stort løft af lærernes kompetencer og nye læringskonsulenter med særlig erfaring med undervisning af tosprogede elever.

Skolens forældre er de bedste ambassadører

Hovedparten af de skoler, som med stor succes har formået at nedbringe andelen af tosprogede elever, har kæmpet med næb og klør for at få lokalområdets ressourcestærke forældre – både etnisk danske og indvandrere – tilbage i folden og har gjort dem til en slags ambassadører.

Skoleledere har taget kontakt til kommende indskolingsbørn og deres forældre allerede i børnehaven og er opmærksomme på at skabe en god relation til børnehavepersonalet i deres skoledistrikt. Samtidig er daginstitutionerne på visit på skolerne, så børnene kan lære stedet og lærerne at kende. Og forældrene har dannet netværk for at få ressourcestærke børn indskrevet i skolen.

At satse på forældrene er bl.a. lykkedes for Munkevængets Skole i Kolding, hvor andelen af tosprogede er faldet fra 70 til 50 pct. i indskolingen. Efter lukningen af den nærtliggende Dronning Dorothea Skole, som næsten udelukkende havde tosprogede elever, er andelen dog steget igen.

Munkevængets Skole har i flere år holdt introduktionsaftener, hvor nysgerrige, men tvivlende forældre kunne komme og få en snak. Skolen oplevede dog først en markant fremgang i indskrivningerne, da en gruppe forældre fra de kvarterer, som tidligere valgte skolen fra, nu valgte skolen til og på eget initiativ tilbød at hjælpe med at reklamere for skolen.

”De er de bedste ambassadører for skolen, man kunne tænke sig. Det betyder alverden, at de andre forældre kan se, at der er flere familier i området, som vælger skolen til, og som de kommende forældre kan dele deres bekymringer med,” fortæller skoleleder på Munkevængets Skole Ole Wiese.

Stil høje krav til alle elever

Skolernes lykke er dog ikke gjort med, at eleverne tropper op på matriklen en sommerdag i august. Hvis ikke de skal forsvinde igen, skal skolerne kunne lære alle eleverne noget.

Når det gælder tosprogede elever, har der imidlertid været en tendens til, at både lærere og skoleledere har sænket ambitionsniveauet for den enkelte elev eller endnu værre for hele gruppen af indvandrerbørn, fortæller Katja Munch Thorsen, vicedirektør hos Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

”Mange lærere synes, at det kan være svært at undervise tosprogede elever og ved ikke, hvordan de bedst støtter deres sprogtilegnelse. Derfor kommer de til at sænke ambitionsniveauet. Det er problematisk, fordi vi forskningsmæssigt ved, at lærernes lave forventninger påvirker, hvad eleverne selv tror, de kan, og derfor hvad de præsterer.”

Netop den problemstilling er en faldgrube, som de skoler, Mandag Morgen har talt med, gør alt for at undgå.

”Vi skal have høje forventninger og ambitioner på børnenes vegne. Vi skal stille høje krav, arbejde med faglige målsætninger for alle elever og evaluere de mål for at se, om børnene rykker sig,” siger skoleleder Birgit Andersen fra Strandgårdskolen i Ishøj, en heldagsskole, der tit har været fremhævet som en af de skoler, undervisningsminister Christine Antorini (S) har ladet sig inspirere af i arbejdet med den nye reform.

Lærere skal kunne undervise tosprogede 

Det sværeste ved at løfte indvandrerelevernes faglige niveau er den sproglige barriere. Den gør, at de børn, der ikke behersker det danske sprog i samme grad som deres danske skolekammerater, kan blive hægtet af.

Derfor er den vigtigste ingrediens i succesopskriften fra de skoler, som alligevel rykker elevernes faglige præstationer i den rigtige retning, helt klar: Så mange af deres lærere som muligt bliver efteruddannet i dansk som andetsprog.

Samtidig er ledelserne her opmærksomme på, at sprogindlæring ikke kun finder sted i dansk eller afsides i sprogværkstedet. De har ansat vejledere, som kan give alle lærerne – ikke bare dem, der underviser i dansk som andetsprog – feedback på deres undervisning og redskaber til bedre at integrere en sprogdimension.

”Det er en hel faglighed for sig at undervise elever med dansk som andetsprog. Det kræver en særlig pædagogik og forståelse for sprog,” siger Joy Frimann Hansen, skoleleder på Tingbjerg Heldagsskole i København. Skolen er en af de 14 skoler i landet, der deltager i Undervisningsministeriets udviklingsprogram for at styrke fagligheden blandt tosprogede elever. Se tekstboks. Og hun ved præcis, hvor meget det kan rykke elevernes faglige præstationer, at lærerne kan undervise dem på en måde, de forstår.

Da resultaterne fra de første nationale test blev offentliggjort, lå Tingbjerg Heldagsskole i bunden i alle fag og næsten alle klasser. Nu har skolens faglige niveau rykket sig et gevaldigt trin op, så næsten alle elevers præstationer ligger på middel.

”Det handler om hele tiden at forberede børnene på det, der skal ske, ved at give dem en forudgående forståelse for hvert emne og hver aktivitet, de skal i gang med, så de kender de centrale begreber og ikke på forhånd er bagud på point,” forklarer Joy Frimann Hansen og fortsætter: ”Hvis klassen for eksempel skal arbejde med geometri i matematik, bliver matematiklæreren nødt til først at forklare, hvad selve ordet firkant eller vinkel betyder. Hvis den sproglige forståelse ikke er der, kan de ikke lære den matematiske del.”

Ifølge Katja Munch Thorsen fra EVA tackler lærere uden den nødvendige viden om undervisning af tosprogede den opgave uhensigtsmæssigt. De kommer til at dele børnene op i dem, som kan dansk, og dem som ikke kan. Og dem som ikke kan dansk, tror de ikke, at de kan undervise sammen med de andre.

”Mange lærere tænker, at så skal eleven lige forbi skolens sprogcenter, indtil der er tjek på det danske. Men sprog er ikke noget, man har eller ikke har. Det er noget, man bygger op, mens man lærer fagene. Sprogcenteret kan ikke lære eleven de faglige begreber i tysk eller fysik, det skal tysk- og fysiklæreren gøre,” siger Katja Munch Thorsen.

Kulturforskelle er en styrke

Skoler med mange indvandrerbørn bliver automatisk multikulturelle smeltedigler. Og det har flere skoler formået at gøre til en fordel. På Munkevængets Skole lægger Ole Wiese vægt på, at hans elever får ”hele verden med til fødselsdag”. Og det multikulturelle er ikke bare et eksotisk krydderi på skoledagen, understreger skoleleder Pia Madsen på Blågård Skole:

”Det er helt oplagt at bringe elevernes kulturelle baggrund og sprog i spil. Det kunne for eksempel være ved at tage fat i et komplekst begreb fra kristendomsundervisningen som ”næstekærlighed” og lade eleverne prøve at forklare, hvad det ord betyder for dem,” siger hun.

Skolen arbejder aktivt med at inddrage familierne og deres kulturelle rødder i lektielæsningen ved f.eks. at give familievenlige lektier for. Det kan være, at eleven skal finde fire opskrifter med fisk. Det er en opgave, som hele familien kan løse sammen, selv om alle ikke taler dansk derhjemme.

Den tilgang er ikke så udbredt i Danmark, hvor man ofte insisterer på, at forældrene skal forsøge at tale dansk i hjemmet og læse højt for deres børn på dansk.

”Blandt andet i Sverige tænker de anderledes. Der ville de sige: Du må godt lave lektier eller læse højt på dit eget modersmål, det vigtigste er, at du læser højt, og at barnet lærer det faglige indhold, ikke det specifikke sprog i sig selv,” forklarer Jill Mehlbye fra KORA og konkluderer:

”Det er vigtigt for alle børns trivsel, at de føler, at det er ok at vedkende sig deres egen identitet, bruge deres modersmål og fastholde deres kultur uden at blive stemplet.”