Nationalbankdirektør Nils Bernstein står klar med nye store nødlån til landets banker, der – endnu en gang – skal skabe ro til at stablisere den vaklende sektor.

Med nødlånene overtager Nils Bernstein en stor del af den upopulære opgave fra politikerne på Christiansborg med at redde bankerne fra de problemer, som de selv har skabt med uansvarlig udlånsvækst baseret på en uholdbar forretningsmodel.

Det fungerende statsgarantiprogram på 185 mia. kr. – svarende til omkring 10 pct. af BNP – skulle ellers have givet sektoren tid til selv at løse sine problemer gennem sunde bankers overtagelse af usunde banker. Men ingenting er sket siden programmets etablering i 2009. Garantierne udløber i 2013 og efterlader et stort hul i bankernes økonomi, som Bernsteins nødlån nu må lukke.

Samtidig er den såkaldte Bankpakke III slået fejl. Dens princip om at lade falde, hvad ikke kan stå, har gjort det dyrere for danske banke at låne penge på de internationale lånemarkeder, fordi ingen andre lande har fulgt det danske eksempel. Det stod klart efter Amagerbankens krak i januar, og de seneste ugers finansielle uro har skærpet situationen.

Ganske vist fastholder nationaldirektøren, at økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen ingen rolle har spillet for de nye lån, men de kommer unægtelig meget belejligt for ham. Ministeren har nemlig på den ene side kategorisk afvist mere statsstøtte til bankerne , men samtidig lovet rigeligt med penge til sektoren i fremtiden  for at undgå flere krak. Med Bernsteins mellemkomst får bankerne de nødvendige penge, uden at det kræver politisk godkendelse og uden at pengene skal findes i statskassen.

Indtil videre vil Bernstein udstede nødlån på ”ubestemt tid”, men nødlånene er ingen langtidsløsning. Og ansvaret for at finde en løsning ligger stadig på Christiansborg, hvor forhandlingerne om en Bankpakke IV står stille.