Bestyrelser forsikrer sig mod skuffede investorer

Det er forbundet med mange risici at sidde i en bestyrelse i dag. Kravene er skærpet, og lever medlemmerne ikke op til deres forpligtelser, risikerer de at hæfte for millioner af kroner. Det har øget salget af direktions- og bestyrelsesansvarsforsikringer markant og tredoblet antallet af anmeldelser på få år, siger forsikringsselskaberne. Langt de fleste sager bliver løst i hemmelige forlig. Og der er store beløb på spil.

Torben K. Andersen

Risikoen for at blive sagsøgt for millioner af kroner er steget betydeligt for landets mange bestyrelsesmedlemmer og direktører.

Aggressive aktionærer, kreditorer og kuratorer går i stadig stigende grad efter de enkelte medlemmer af virksomhedernes bestyrelser og direktioner, når de forsøger at hive penge hjem for at få dækket noget af deres økonomisk tab.

Samtidig er markedet for direktions- og bestyrelsesansvarsforsikringer i hastig vækst. Antallet af anmeldelser stiger år for år. Det samme gør de samlede erstatningsudbetalinger og sagsomkostninger til dyre advokater og revisorer, lyder det samstemmende fra en række af de forsikringsselskaber, der tilbyder bestyrelsesforsikringer.

Bestyrelsens opgaver

Selskabslovens paragraf 115 slår fast, at i de kapitalselskaber, der har en bestyrelse, skal de enkelte bestyrelsesmedlemmer ud over at varetage den overordnede og strategiske ledelse og sikre en forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed også sikre, at:

  1. Bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter kapitalselskabets forhold er tilfredsstillende.
  2. Der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller.
  3. Bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om kapitalselskabets finansielle forhold.
  4. Direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer.
  5. Kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og kapitalselskabet er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Kilde: Retsinformation.

Men det er kun de færreste og mest celebre sager som f.eks. sagen mod bestyrelsen i Roskilde Bank og IT Factory, som når frem i offentlighedens søgelys. To sager, der alene har udløst et erstatningskrav mod direktioner, bestyrelser og revisorer på over 2 milliarder kr.

Langt de fleste sager bliver enten løst med et forlig langt uden for mediernes rampelys, fordi ingen af de involverede parter har en interesse i at skabe for stor opmærksomhed, eller også løber de ud i sandet, fordi kravet mod bestyrelserne viser sig at være ubegrundet. Direktør Lasse Kamph Jepsen fra selskabet Board Assure, der er søsterselskab til IS (det tidligere Institut for Selskabsledelse), som tæller 3.500 direktører og bestyrelsesmedlemmer, udtrykker det således:

“Der sker rigtig meget for øjeblikket, og der mægles i stor stil. Ifølge vores oplysninger ender mere end 80 pct. af sagerne i forlig og når dermed aldrig offentligheden. Alle har en interesse i, at sagerne ikke ender i retten. Det er drønhamrende følsomt og omgærdet af stor fortrolighed.”

En af landets førende juridiske eksperter, professor Erik Werlauff fra Aalborg Universitet, fastslår, at kravene til bestyrelserne er skærpet de senere år, og at bestyrelserne er under stigende pres for at leve op til deres tilsyns- og kontrolforpligtelser. Det øger sandsynligheden for, at skuffede aktionærer og kreditorer vender deres vrede mod ledelsen.

“Både i Danmark og andre lande er der tendens til, at man kræver noget mere af bestyrelserne. År for år er der kommet en syndflod af nye regler for, hvad man kræver af dem. Stævningerne sidder også løsere. Det gælder både kreditorer og aktionærer, der lider tab. Og det gælder kuratorer, der mener, at det selskab, der gik ned, ikke burde været gået ned, eller at det burde være standset tidligere, så underbalancen ikke var blevet så stor, og som derfor vil holde dem ansvarlige for den gæld, der er oparbejdet. Jeg tror, vi i stigende grad vil se, at børsselskaber, som har informeret markedet dårligt, vil få et krav mod ikke bare ledelsen, men mod selskabet selv, “ siger Erik Werlauff.

Tredobling af krav

Flere af de forsikringsselskaber, der udbyder bestyrelsesforsikringer, melder om en årlig stigning på 20-30 pct. i salget. Lysten til at forsikre sig mod eventuelle tab har spredt sig, fra stort set kun at findes hos de store børsnoterede virksomheder til nu også at omfatte små- og mellemstore virksomheder. Forsikringsselskaberne melder også om stigende interesse fra idrætsforeninger, boligselskaber, grundejerforeninger og interesseorganisationer for at tegne forsikringer til deres bestyrelser.

Og det er ikke småbeløb, der er på spil i sagerne. Krav på 40-50 millioner kr. er ikke unormalt, oplyser kilder i branchen. Men kravene fra kuratorer og andre parter kan sagtens være meget højere. Niklas Theter, der er afdelingsleder for Financial Lines i AIG, der herhjemme er et af de største forsikringsselskaber på området, udtrykker det på denne måde:

“Antallet af anmeldte skader på bestyrelses- og direktionsansvarsforsikringer er tredoblet siden 2007. De krav, vi ser i dag, er også væsentlig større end tidligere. Vi har oplevet et startkrav på over 2 milliarder kr. mod et dansk selskab, som vel at mærke ikke var en bank. Og det var da heller ikke det beløb, vi endte med at betale. Men inden for en ganske kort årrække er det nærmest blevet en standard at gøre krav gældende mod bestyrelsen.”

Hemmelighedskræmmeri

Hele området er dog omgærdet af ekstremt stort hemmelighedskræmmeri. Forsikringsselskaberne vil ikke oplyse, hvor store deres porteføljer er. Flere store selskaber som Codan vil ikke engang oplyse deres vækst i antal solgte forsikringer. “Vi kan ikke dele tallet med dig,” lyder beskeden fra Codans PR-manager, Mads Houe.

Specielt de mere kontroversielle oplysninger om de konkrete forlig, omfanget af forlig og udbetalte penge til kreditorer vogter selskaberne over, som var de fortrolige statshemmeligheder.

26 danske selskaber er ADR-noteret i USA

  • A.P. Møller Mærsk
  • Affitech
  • Bang & Olufsen
  • Carlsberg
  • Chr. Hansen
  • Coloplast
  • Danske Bank
  • DSV
  • FLSmidth
  • Genmab
  • GN Store Nord
  • Lundbeck
  • Jyske Bank
  • Novo Nordisk
  • Novozymes
  • Pandora
  • SimCorp
  • Sydbank
  • Topdanmark
  • Torm
  • Tryg
  • Veloxis Pharmaceuticals
  • Vestas
  • William Demant
  • Østasiatisk Kompagni

Kilde: BNY Mellon

Underdirektør Pernille Palsby fra Marsh, der er én af de største forsikringsmæglervirksomheder herhjemme, oplyser, at hele området for bestyrelses- og direktionsansvar er omgærdet af stor fortrolighed, og at ingen derfor har et samlet overblik over antallet af forlig.

“De sager, vi ser i pressen, er kun toppen af isbjerget. Ingen har interesse i at få offentliggjort, hvor stort et tab de har lidt. Derfor holder branchen kortene ind til kroppen. Samtidig undgår man store sagsomkostninger, kurator får afsluttet boet hurtigere ved at lave forlig i stedet for en usikker og langvarig retssag, og de involverede, sikrede personer undgår at komme i offentlighedens interesse,” siger Pernille Palsby.

Advokat Henrik B. Sanders, der er en af de ca. 25 advokater, som Sø- og Handelsrettens skifteafdeling har udpeget til at være faste kuratorer og rydde op i de mange konkursboer, mener dog ikke, at kuratorerne er blevet mere aggressive i jagten efter at drage bestyrelser og direktører til ansvar.

“Det er vores opgave som kuratorer at undersøge, om der kan gøres et ansvar gældende mod bestyrelsen. Det har vi gjort tidligere, og det gør vi fortsat. I takt med, at der er kommet flere konkurser, og de involverede beløb er større end tidligere, kommer der også en stigning i antallet af sager og de beløb, der rejses krav om. Jeg sidder for øjeblikket med flere konkrete sager, hvor det rejste krav mod bestyrelserne er på over 100 millioner kr. Der er væsentlig flere sager i omløb end dem, man kan læse om i aviserne,” siger advokaten.

Gang i markedet

Frem til midten af 1980’erne var det stadig meget sjældent at tegne bestyrelsesansvarsforsikringer i Danmark. Det hang bl.a. sammen med, at domstolene bedømte bestyrelsesmedlemmers ansvar meget lempeligt, og at kuratorerne kun sjældent lagde krav an mod bestyrelsen, når de gjorde boet op i krakkede selskaber.

Men skandalen i Nordisk Fjer og en række andre erhvervsskandaler fik sat fokus på bestyrelsernes ansvar og fik især de store virksomheder i landet til at tegne bestyrelsesansvarsforsikringer. Siden har det bredt sig til andre børsnoterede selskaber og mange små- og mellemstore virksomheder.

Adm. direktør Michael Klitvad fra forsikringsselskabet HDI-Gerling forudser en kraftig vækst i markedet de kommende år.

“Man kan sammenligne det med ulykkesforsikringer. Tilbage i 1980’erne var der heller ikke ret mange private, der havde en ulykkesforsikring, da man mente, at der ikke var behov for det. I dag har næsten alle en ulykkesforsikring. Det samme vil ske med bestyrelsesansvarsforsikringer. Tendensen er for alvor ved at vende nu. Jeg tror, at i løbet af de næste 5-10 år vil de fleste virksomheder have en bestyrelsesansvarsforsikring,” siger Michael Klitvad.

Fokus på bestyrelsesansvar

Specielt de senere år er der kommet meget stort fokus på direktions- og bestyrelsesansvar som følge af bl.a. anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse om Corporate Governance, udviklingen i lovgivning og retspraksis ved domstolene.

Domstolene skeler ikke længere til, om bestyrelserne er professionelle eller såkaldte tantebestyrelser, der er besat med personer, som ikke er udpeget pga. deres forstand på god selskabsledelse, økonomi og virksomhedsstrategi. Disse bestyrelsesmedlemmer er lige så eksponeret for erstatningskrav som mere professionelle bestyrelsesmedlemmer. Går virksomheden f.eks. konkurs, risikerer de også at blive holdt erstatningsansvarlige og blive tvunget fra hus og hjem, hvis det kan dokumenteres, at de har misligholdt deres opgave og f.eks. blot fungeret som gummistempel for direktionens beslutninger.

Det dækker forsikringen ikke

Eksempler på forhold, som bestyrelsesansvarsforsikringen typisk ikke dækker:

  • Krav, der udspringer af, at sikrede faktisk har opnået uberettiget personlig vinding.
  • Krav, der skyldes sikredes forsætlige skadeforvoldelse eller retsbrud.
  • Krav om betaling af afgifter og skatter.
  • Krav i forbindelse med prospektansvar.
  • Krav, der skyldes eller baseres på ansvarspådragende handling eller undladelse begået forud for den første ikrafttrædelsesdato.
  • Krav, der skyldes eller relaterer sig til faktiske eller påståede forhold, der har været anmeldt til en tidligere forsikringsgiver som omstændigheder, der vil kunne give anledning til krav.

Kilde: Board Assure.

Og kravene er skrappe. Ifølge selskabsloven skal en bestyrelse i et aktieselskab varetage “den overordnede og strategiske ledelse” og udstikke retningslinjerne for direktionen. Den skal også sikre, at virksomheden har et forsvarligt kapitalberedskab, de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller. Se tekstboks.

Striben af danske pengeinstitutter, der er krakket siden finanskrisens begyndelse i 2008, har yderligere skærpet fokus på direktions- og ledelsesansvaret. Senest med sagen om Tønder Bank, hvor en bestyrelse bestående af bl.a. en gartner, en elinstallatør, en maskinhandler, en handelsskolelærer og en økonomikonsulent ikke stoppede bankens risikable udlån, før det var for sent.

Nu er Finanstilsynet ved at undersøge, om kompetencerne i de danske pengeinstitutters bestyrelser er tilstrækkelige, eller om der skal nye folk med stærkere økonomiske ekspertiser ind i bestyrelseslokalerne for at undgå nye dramatiske krak.

Udviklingen i finanssektoren har fået visse forsikringsselskaber til at afvise pengeinstitutterne. Det gælder f.eks. HDI-Gerling, som ikke tegner bestyrelsesforsikringer til pengeinstitutter.

“Man forsikrer jo heller ikke et hus, der brænder. Vi tør ganske enkelt ikke,” siger selskabets adm. direktør Michael Klitvad.

Ny trussel fra USA

Som noget nyt risikerer store danske børsnoterede virksomheder nu også pludselig at blive mødt med krav fra skuffede amerikanske aktionærer. Det sker, fordi deres aktier nu kan handles i USA på baggrund af amerikanske depotbeviser – American Depository Receipt (ADR) – uden at de nødvendigvis selv er klar over det.

Det foregår typisk ved, at amerikanske banker som JPMorgan eller Citibank køber en stor portion danske aktier i eksempelvis Vestas eller Mærsk. Bankerne putter aktierne i deres eget depot, men videresælger ejerskabet til amerikanske investorer. En aktie kan blive splittet op i f.eks. 10 dele. Det er med andre ord ikke selve aktien, der handles på det amerikanske marked, med derimod blot et bevis eller en kvittering på ejerskab af en aktie.

Metoden betyder, at det danske firma ikke har overblik over, hvor mange amerikanske investorer de reelt har. Det giver dem en ny sårbarhed over for gruppesøgsmål i det amerikanske retssystem, hvis investorerne lider tab, oplyser afdelingsleder i Financial Lines hos AIG, Niklas Theter.

“Det er et fænomen, som ikke ret mange er klar over. Men vi har set krav på den bekostning. De amerikanske investorer kan nu finde på at gå løs på den danske ledelse og forsøge at hive søgsmål hjem til USA. Det kan komme ind fra højre, uden at man reelt har indflydelse på det, da det er ganske ufrivilligt, at de danske selskaber har den eksponering,” siger Niklas Theter, der understreger, at han ikke udtaler sig om konkrete danske selskaber eller sager.

Omkring 26 danske selskaber skønnes at have aktier opkøbt af amerikanske depotbanker. Se tekstboks. En af de sager, som har været fremme i medierne, er søgsmålet mod Vestas. Vindmøllegiganten blev sidste år udsat for et gruppesøgsmål fra en gruppe af sine amerikanske investorer anført af et amerikansk advokatfirma. Som Vestas selv skriver i sit seneste kvartalsregnskab:

“Vestas er sammen med visse medlemmer af bestyrelsen og direktionen sagsøgt i et massesøgsmål anlagt ved den føderale domstol i Oregon, USA”.

Årsagen var det meget store kursfald, som aktien var udsat for frem til efteråret 2010, og som sænkede selskabets markedsværdi med 30 milliarder kr. Anklagen lyder på, at Vestas har brudt den amerikanske lovgivning og givet misvisende oplysninger for at sikre, at aktiekursen blev holdt oppe på et kunstigt højt niveau.

Hvordan sagen ender, er endnu uvist. Vestas har afvist alle anklager, men er nu alligevel gået ind i forhandlinger i forsøg på at lande et forlig. Lykkes det ikke, kan sagen risikere at ende for en amerikansk domstol.

Den amerikanske sag kører, samtidig med at Vestas har en anden sag kørende, hvor sagsøgeren er over 100 pensionskasser, kapitalforvaltere og andre institutionelle investorer, der er anført af det Bruxelles-baserede konsulenthus Deminor. De har varslet et krav mod vindmøllegiganten, som ifølge flere medier kan løbe op imod 900 millioner kr. Hvorvidt denne sag falder til jorden, ender med et forlig eller i sidste runde ender ved en domstol, er også uvist, da ingen af parterne ønsker at kommentere sagen på nuværende tidspunkt.

Stor forskel på præmier

Selv om en bestyrelse er dækket af en forsikring, er det ikke ensbetydende med, at de enkelte medlemmer er fritaget for at skulle stå til økonomisk ansvar for alle deres handlinger. Der findes klare regler for, hvad forsikringerne dækker, og vigtige områder er undtaget. Det gælder f.eks., hvis de forsikrede har opnået en uberettiget personlig vinding i kraft af deres bestyrelsesbeslutninger, eller hvis de forsætligt har påført virksomheden tab. Se tekstboks.

Der er også meget stor forskel på de enkelte bestyrelsesforsikringer, deres risikodækning og størrelsen på deres præmier. I takt med at der kommer flere forsikringsselskaber ind på markedet, er det med til at presse priserne på forsikringspræmier. Men omvendt er visse brancher som banksektoren en højrisikobranche, og det er også med til at skrue præmiepriserne i vejret. 

Abonner på analyser om lederskab

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nye analyser og artikler om lederskab.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på Rediger profil for at vælge, hvilke dagsordener du ønsker at følge. Du kan også abonnere på bloggere.

Har du ikke allerede en profil til mm.dk, kan du oprette den gratis.

“Der er et enormt spænd. Man kan købe forsikringer til under 10.000 kr. og forsikringer med præmier på den anden side af en million kr. om året. Det er dog sjældent. Men det er fuldstændig afhængigt af, om man køber en forsikringssum på 10 millioner kr. eller 2 milliarder kr. Om man er en lille produktionsvirksomhed i fremgang eller en stor finansiel institution i vanskeligheder. Eller om man har amerikanske datterselskaber eller oven i købet er børsnoteret i USA. Så er der en helt anden risiko,” siger underdirektør Pernille Palsby fra forsikringsmæglervirksomheden Marsh.

En af de nye spillere på banen er Board Assure. Det er et søsterselskab til topledernetværket IS (tidligere Institut for Selskabsledelse) med 3.500 direktører og bestyrelsesmedlemmer i ryggen.

Board Assure blev stiftet sidste år efter ønske fra toplederne, som så et stort behov for at forsikre sig i takt med den stigende fokus på bestyrelsernes rolle og ansvar. Men i modsætning til andre forsikringsselskaber, hvis forsikringer typisk dækker hele virksomhedens ledelse og dens datterselskaber kollektivt, så sælger Board Assure også personlige bestyrelsesforsikringer til de enkelte medlemmer som et standardprodukt til knap 6.000 kr. årligt.

“Vi er de eneste i Danmark og Europa, der kører på det personlige aspekt, og vi oplever en meget stor interesse fra typisk folk i små og mellemstore virksomheder. Forsikringerne bliver typisk tegnet af folk med en professionel tilgang til bestyrelsesarbejdet, der godt er klar over, hvordan de skal være dækket ind,” siger direktør i Board Assure, Lasse Kamph Jepsen.

Kuratorer på jagt efter penge

Da mange sager ender med et forlig langt uden for offentlighedens søgelys, findes der ingen opgørelser over omfanget af forlig og de samlede skadesudbetalinger. Men stort set alle kilder i branchen bekræfter en stigning i både antallet af anmeldelser, størrelsen på de enkelte krav og omfanget af uberettigede krav.

“Der er ikke ret mange sager, der kommer frem i offentligheden. Alle parter vil gerne have dem lukket ned i god ro og orden. Det kan også være skrækkeligt skadende for virksomhederne, hvis de bliver hængt ud i offentligheden, og det så efterfølgende viser sig, at der ikke er noget at komme efter,” siger adm. direktør Michael Klitvad fra HDI-Gerling.

Tendensen hænger sammen med, at kuratorerne nærmest pr. automatik udtager krav mod bestyrelsen, når de finder en bestyrelsesansvarsforsikring i et konkursbo. Som chef for underwriting-afdelingen i Tryg Jakob Thomsen formulerer det:

“Det er kommet på tjeklisten over, hvad kuratorer skal gøre ved et konkursbo. De gør det af forsigtighed for ikke selv at pådrage sig et ansvar. Men det er sjældent, at kurator får kreditorernes tilslutning til at udtage stævning. Og vi har kun oplevet ganske få sager, som er endt ved en domstol.”

Hvor mange sager har I kørende p.t. i forsøg på at indgå forlig?

“Vi har under 100 sager”, siger Jakob Thomsen.

Men det kan jo være alt mellem 1 og 99?

“Det ligger mellem 1 og 99. Nærmere kan vi ikke komme det”.

Hvor store er de typiske skadeudgifter?

“Vi har en enkelt sag, hvor kravet er et sted mellem en halv og en hel milliard kr. Det er dog ikke det beløb, som er forsikringsdækket. Men de fleste sager er mindre millionbeløb, hvor der typisk er forsikringsdækning for hele beløbet,” siger Jakob Thomsen.

Sagsomkostninger på himmelflugt

Forsikringsselskaberne oplever også et stigende antal krav mod bestyrelser og direktioner i selskaber i fuld drift. Kilder i branchen anslår, at halvdelen af sagerne er mod konkursbo og den anden halvdel mod selskaber i drift.

I takt med det stigende antal anmeldelser vokser selskabernes sagsomkostninger også betydeligt, fordi det er dyrt at få revisorer til at finde alle de nødvendige regnskaber frem og advokater til at gennemgå de mange beslutningspapirer, mødereferater mv., der skal til for at få sagerne fuldt belyst. Det kan tage måneder og år at grave det hele frem, og selv om sagerne ender med, at der ikke kan gøres ansvar gældende over for bestyrelsen, løber sagsomkostningerne op.

“Der er stor forskel på, hvad vi betaler i krigsomkostninger til advokater, revisorer m.fl. i dag sammenlignet med for bare tre år siden. Der er en klar tendens til, at kuratorer ser, hvor man kan få penge ud af nogen, og så skyder man lidt med spredehagl og går også efter bestyrelserne. Nogle gange sker der noget. Andre gange gør der ikke. Men vores stigende udgifter til krigsomkostninger får vi ikke ind igen,” siger Michael Klitvad fra HDI-Gerling.

Tendensen ser dog ud til at fortsætte. Meget tyder også på, at præmierne for at tegne bestyrelsesansvarsforsikringer vil stige. Som underdirektør Pernille Palsby fra Marsh udtrykker det:

“Der bliver rejst flere krav end tidligere. Også flere uberettigede krav. Når der er en krise, ser man ikke bare gennem fingre med, at man har lidt et tab. Folk, der taber penge, vil altid forsøge at finde ud af, hvordan de kan genoprette deres tab ved bl.a. at forsøge at gøre andre ansvarlige for det. Derfor vil der også komme øget fokus på bestyrelsernes rolle fremover.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu