Bevidsthed om magt forstyrrer beslutningsevnen
Kort før den katastrofale eksplosion på boreplatformen Deepwater Horizon i 2009, hvor 11 medarbejdere blev dræbt, og enorme mængder olie slap ud i den Mexicanske Golf, havde ledelsen i det britiske olieselskab British Petroleum (BP), der ejer platformen, trods gentagne advarsler netop erklæret, at det nærmest var umuligt, at der kunne ske større uheld på boreplatformen. I dag står BP så med en regning på op mod 500 milliarder kroner, som sandsynligvis kunne være undgået, hvis selskabets ledelse havde været mindre selvsikre og mere åbne for advarslerne.
For en gruppe forskere på USC Marshall School of Business i Californien er BP et eksempel på, at nærmest uindskrænket magt til ledere kan påvirke beslutningsevnen i negativ retning. De har i undersøgelsen "Power and Overconfident Decision-Making" vist, at der er en sammenhæng mellem bevidstheden om magt og dårligere beslutningsevne.
"Målet med denne forskning var at gøre magthavere bevidste om en af fælderne, som ledere ofte falder i. Den generelle fornemmelse af kontrol, som magt giver, har en tendens til at gøre folk for sikre på deres evne til at træffe gode beslutninger", siger professor i ledelse og organisering Nathaniel Fast i en artikel på USC Marshalls hjemmeside.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




