For big data er ikke længere et fænomen forbeholdt internetvirksomheder. Ifølge eksperterne vil datarevolutionen i de kommende år vende op og ned på hverdagen for samfund, virksomheder og almindelige borgere. 

Et paradigmeskifte

De nye, store datacentre bliver – kombineret med højhastighedsforbindelser og kraftigere computere – hjertet, hjernen og rygraden i en stadig mere udbygget digital økonomi, hvor data er den centrale råvare med næsten ubegribelige anvendelsesmuligheder. 

OECD anslår i en rapport fra midten af april, at udnyttelse af big data kan spare europæiske regeringer for 15-20 pct. på de offentlige driftsbudgetter. Og billedet går igen sektor efter sektor. Eksisterende virksomheder kan øge indtjeningen med 5-6 pct. ved at hoppe med på datarevolutionen. Og dertil kommer talrige nye virksomheder, der opstår alene på grund af mulighederne for at bearbejde data på nye måder. Data er basalt set gået fra at være en nødvendig faktor i handelstransaktioner til at blive selve handelsvaren. 

Big data er ikke bare et særligt it-fænomen. Allerede i dag ser vi, hvordan intelligent brug af data har vidtrækkende anvendelsesmuligheder på en række områder fra sundhedssektoren til trafikplanlægning og miljøteknologi.

Hovedforklaringen er, at de enorme datamængder giver mulighed for at få besvaret nogle af de spørgsmål, vi aldrig tidligere har kunnet få svar på. Vi er vidner til et paradigmeskifte, der tåler sammenligning med de store videnskabelige revolutioner, mener Viktor Mayer-Schönberger, medforfatter til den nye bog “Big Data – A Revolution That Will Transform How We Live, Work and Think” og professor ved Oxford University. 

“Tidligere var det dyrt at tilvejebringe data. Når man havde brug for et svar på et spørgsmål, foretog man en stikprøve, der kunne besvare det. Men stikprøver forudsætter, at du har et konkret spørgsmål at stille. I en æra med big data kan man teste mere abstrakte teorier, fordi datagrundlaget allerede eksisterer,” siger han.

I første omgang er den største udfordring imidlertid at forstå fænomenet til bunds og udvikle et nyt mindset, der kan rumme det, mener Viktor Mayer-Schönberger.

“Vi skal først og fremmest forstå data som en informationsværdi og udvikle et mindset omkring det. Ellers får vi ikke samlet data og analyseret dem, og så er værdien tabt,” siger han. 

Data på dagsordenen

Det enorme potentiale har i flere lande sat big data på dagsordenen på allerhøjeste politiske niveau.

For bare et par uger siden udsendte USA’s præsident, Barack Obama, en direkte ordre til sin administration om, at den amerikanske regeringsmaskine nu har pligt til at åbne for alle de data, der ligger i arkiverne – bl.a. i håbet om, at denne råvare kan få nyt liv i hænderne på fantasifulde iværksættere. Han henviste bl.a. til den industri og vækst, der i sin tid fulgte i kølvandet på daværende præsident Ronald Reagans åbning af adgangen til GPS-data.

I det hele taget har big data-revolutionen ramt Obama-administrationen. Obama har også iværksat et ambitiøst big data-projekt, der skal bane vej for en præcis kortlægning af den menneskelige hjerne. Obamas egen valgsejr i efteråret bliver i øvrigt også tilskrevet en knivskarp brug af dataanalyse til at ramme de rette vælgere.

I Storbritannien står regeringschefen ikke tilbage for sin amerikanske kollega. I august i fjor lagde premierminister David Cameron for første gang op til, at det skal være muligt for forskere at få adgang til anonyme data fra sundhedssystemet. 

“Det vil hjælpe til at gøre Storbritannien til det bedste sted i verden at udføre den førende forskning,” sagde han. 

I forvejen ligger Storbritannien ifølge en vurdering fra revisionshuset Deloitte helt i front med adgangen til offentlige data. Den britiske regering har bl.a. etableret Open Data Institute (ODI), der skal hjælpe iværksættervirksomheder med at få værdi ud af offentlige data, som led i den britiske regerings genopretningsplan efter den økonomiske krise. 

ODI vil modtage 10 millioner pund over de næste fem år, og private investorer inviteres også med. Således har stifteren af auktionssitet eBay, Pierre Omidyar, allerede postet 470.000 pund i projektet.

Brede anvendelsesmuligheder

Den store politiske bevågenhed skyldes ikke bare det kommercielle potentiale. Big data har anvendelsesmuligheder i en lang række samfundssektorer.

På sygehusene kan big data redde liv. På en række nordamerikanske hospitaler er det eksempelvis nu overladt til en computer at diagnosticere, om en for tidligt født baby skal i behandling for en infektion – vel at mærke 24 timer før infektionen indtræffer. Det er muligt på grund af adgang til omfattende historiske data om bl.a. hjerterytme, åndedræt og temperatur.

Uddannelsessektoren er et andet område, hvor big data spås kæmpe muligheder. I takt med at flere og flere studerende modtager it-understøttet undervisning, onlinekurser osv.,  bliver det muligt for underviserne i realtid at få hjælp til at forbedre kursustekster, fordi algoritmer hele tiden overvåger de store mængder af data om, hvordan de studerende tilegner sig teksterne. 

På den lidt længere bane kan big data i undervisningssektoren også skabe langt mere præcist differentieret undervisning, hvor algoritmerne selv tilpasser undervisningsniveauet til den enkelte på baggrund af store mængder data om, hvad der er mest effektfuldt for en person med bestemte læringskarakteristika. 

Big data kan også blive et potent beslutningsværktøj for politikere.

Et studie foretaget af Global Pulse, der bl.a. brugte sproganalyser, viste, at politiske beslutningstagere kunne bruge data fra sociale medier til at formulere politikker, der adresserede problemerne blandt arbejdsløse. Det skete bl.a. ved at scanne de sociale medier, hvor det var muligt at få et billede af, hvilke udfordringer de arbejdsløse oplevede. 

Et tredje eksempel er trafikplanlægning. I London-området var politikerne i mange år overbeviste om, at togpendlere typisk var de personer, der boede i stationsbyerne omkring London. Men med data fra selskabet Intrix, der akkumulerer data fra bilers GPS-anordninger, opdagede politikerne, at mange af togpendlerne faktisk kom fra oplandet omkring stationsbyerne. Det betød, at indsatsen for at forbedre infrastrukturen blev kanaliseret over på disse mindre veje. 

Talrige analyser viser, at der alene i den offentlige sektor ligger et kæmpe potentiale gemt i big data. Alene i effektivitetsforbedringer vil regeringer i udviklede vestlige lande ifølge McKinsey kunne spare mere end 250 milliarder euro årligt ved at anvende big data. 

I Storbritannien alene har den britiske tænketank Policy Exchange i forlængelse heraf fastslået, at brug af big data kan spare den offentlige sektor for mellem 16 og 33 milliarder pund om året. Det svarer til 250-500 pund pr. indbygger.