Big data får musikken til at spille på Roskilde Festival

Indsamling af big data om alt fra medieomtale til madsalg og tracking af festivalgængerne skaber unik viden, der kan gøre Roskilde Festival mere bæredygtig, sikker og effektiv. Metoden kan bruges af alle virksomheder, organisationer og myndigheder, der lever af at være tæt på deres kunder og brugere.

Tonerne til Red Hot Chili Peppers klassiker Under the Bridge strømmer ud af højtalerne ved Orange Scene. Foran scenen er blikkene blanke hos de mest hardcore fans, for hvem det er lykkedes at komme helt tæt på deres ungdomsidoler, mens den overvejende del af publikum nøjes med at lade kroppene følge ekstranummerets på en gang tilbagelænede og skarpe nuancer, der fylder den milde aftenluft. I Tuborgbaren er der fuld bemanding og derfor ingen kø for de tørstige ganer. Mellem sangene uploader festivalgængerne billeder fra koncerten på de sociale medier, der viser den særlige orange feeling, der opstår, når musikken spiller, og alt går op i en højere enhed. Hvad festivalgængerne formentlig ikke ved er, at omfattende big data-analyser er årsagen til, at det hele klapper.

Beskrivelsen ovenfor foregriber selvfølgelig det amerikanske rockbands koncert på Orange Scene på onsdag kl. 22.30. Men ellers beskriver scenariet, hvad man ved hjælp af big data kan forvente at kunne forudsige om festivaldeltagernes adfærd på årets Roskilde Festival.

Indsamling af data om alt fra vejrforhold, over toiletvaner, til ølsalg kan skabe en mere effektiv og bæredygtig festival, og det er netop, hvad teamet bag projektet Fra Rio til Roskilde har specialiseret sig i. Og eftersom Roskilde Festival fungerer som et stort laboratorium, kan løsningerne også overføres til verdenen udenfor festivalpladsen.

Projektet blev skudt i gang sidste år, og et 40 mand stort hold indsamlede millioner af informationer fra et hav af kanaler, under de 8 dage festivalen varede. Det er et samarbejde mellem CBS, Roskilde Festival og IBM, som fortsætter indtil 2018. For at finde ud af hvilke dele af de anonyme data, der spiller sammen, sendes al data først op i en cloudserver, hvorefter det køres gennem forskellige analyseværktøjer. Et af dem er IBM’s supercomputer Watson, der blandt andet har vist sig uovertruffen i Jeopardy. Endelig er det også forskernes sunde fornuft, der afgør, om f.eks. vejrdata skal kædes sammen med informationer om billetter eller ølsalg. Overordnet projektleder og ekstern lektor på Institut for Operation Management på CBS Per Østergaard Jacobsen forklarer projektet med en restaurantanalogi:

”Hvis du forestiller dig, at vi åbnede en ny restaurant, kiggede vi sidste år på, hvilke råvarer vi havde adgang til. Det har vi så lavet et menukort ud fra. Nu skal vi til at servere de menuer.”

Her er råvarerne lig med data, menukortet er de indsigter, som teamet har fundet frem til, mens det er festivalledelsen og interesserede virksomheder, som skal have den nye viden serveret.

Det er smart at bruge Roskilde Festival som eksperimentarium, fordi den foregår på er et afgrænset geografisk område og et afgrænset tidsrum. Fordi der er så mange unge mennesker på festivalen, får man via projektet viden om adfærden hos fremtidens forbrugere, ligesom alt kan overføres til verdenen uden for festivalpladsen.

Big data skaber ny viden, der kan optimere Roskilde Festival og samfundet

Figur 1 | Forstør   Luk

Teamet bag Fra Rio til Roskilde indsamler data fra mange forskelligartede kilder. Det kan være alt fra billetsalg over sociale medier til salg i madboder. Derefter køres dataet igennem forskellige analyseværktøjer, og teamet ender til sidst med værdifulde indsigter om f.eks. forventet salg, der kan reducere madspild, eller antal koncertgængere kombineret med data om vejret, hvilket kan give bedre muligheder for forebyggende indsatser. Den viden kan også bruges i resten af samfundet.

Kilde: Per Østergaard Jacobsen, projektleder på ‘Fra Rio til Roskilde’.

”Det hele kan bruges i det offentlige rum. Alt, hvad der handler om facility management, kan bruges i den virkelige verden, og man kan f.eks. optimere kørselsruter, tidsforbrug, brændstofforbrug, osv.,” forklarer Per Østergaard Jacobsen.

Projektet har også en stor værdi for kommercielle virksomheder. For eksempel arbejder man i Fra Rio til Roskilde meget med at analysere data fra sociale medier, og det er noget, som mange kommercielle virksomheder også er interesserede i.

Alt fra Meyers til medieomtale

Big data på Roskilde Festival genereres ud fra et utal af forskellige kilder. Det kan være data om vind og vejr, som spiller sammen med data fra sociale medier og download af musiknumre, og som i sidste ende er afgørende for, hvor meget øl man kan forvente, der bliver solgt til en specifik koncert. Vejret er nemlig en altafgørende faktor.

”Vejret har stor betydning, da der er en sammenhæng mellem, hvad man drikker og så temperaturgrænser. Vi kan se, at hvis temperaturen kommer over 28 grader, sælger man ikke så meget sodavand eller øl. I stedet sælger man vand. Samtidig må det heller ikke være for koldt, for så drikker folk heller ikke øl,” siger Per Østergaard Jacobsen.

GPS-tracking af festivalgængerne er også en stor kilde til information. Når folk har downloadet Roskilde Festival app’en, kan man følge dem via GPS, og det skaber viden om bevægemønstre på festivalpladsen. Sidste år havde cirka 60.000 downloadet app’en. Der måles dermed på et stort udsnit af alle festivalgængerne, idet der til hele festivalen bliver solgt cirka 100.000 billetter.

Forskelligartet data om billetsalg og strømforbrug kan give nogle overordnede billeder. Det kan være med til at vise, hvor der bruges mange ressourcer på f.eks. køling af fødevarer, og om der kan skrues ned, alt afhængig af vejr, temperaturforskelle mellem nat og dag osv. Samtidig har studerende fra forskellige institutter på DTU sat en række sensorer op rundt omkring på pladsen, der måler mængden af støv, CO2 og luftfugtighed samt støjniveau.

Et tænkt eksempel kan ifølge Per Østergaard Jacobsen være at undersøge, om der eksisterer en sammenhæng mellem koncerttype og indholdet af ammoniak iluften:

”Man kunne forestille sig, der er en stigning i ammoniakindhold i luften efter Neil Young koncerten, fordi alle mændene til koncerten går ud i hegnet og tisser bagefter”.

Med en sådan viden kan arrangørerne sætte forbyggende indsatser i gang, inden koncerten er slut, f.eks. ved at lægge mere absorberende flis ud de steder, hvor folk føler trang til at markere deres territorium.

Tilfredshed og toiletbesøg

Også toiletterne rundt på pladsen har fået indbygget sensorer, der reducerer risikoen for at åbne døren indtil et overfyldt toilet.

”Det betyder, at vi kan se, hvor meget og hvornår de forskellige toiletter bliver brugt og ud fra den viden kan vi optimere servicen efter, om nogle toiletter skal tømmes hyppigere end andre. Det kan også tages med i planlægning af kloakbilernes ruter. I den virkelige verden kan det f.eks. bruges i lufthavne, i idrætsparker og andre steder i det offentlige rum, ” siger Per Østergaard Jacobsen.

Mediers omtale af Roskilde Festival måles hele året rundt. Data fra sociale medier som Twitter, Facebook og Instagram indsamles under hele festivalen ud fra forskellige søgeord. Projektet har analyse af data fra de sociale medier som særligt fokusområde, og sidste år blev der indsamlet 61 mio. observationer.

”Det er relativt meget, og det er ustruktureret tekstdata. Det kræver nogle værktøjer at analysere det, som vi har udviklet gennem tiden,” fortæller Per Østergaard Jacobsen.

Ved hjælp af data fra de sociale medier kan man lave en øjebliksmåling af, hvordan folk går rundt og har det på festivalen. Dermed kan det fungere som en tilfredshedsmåling, der kan bruges som led i kommunikations- og markedsføringsstrategien de kommende år.

Salgsboder videregiver kasseterminaldata, så teamet kan se, hvad der bliver solgt og hvornår. Derigennem kan man f.eks. arbejde på at optimere kølefaciliteter ud fra, hvor meget køling der er brug for, alt efter hvornår man kan forvente, der bliver solgt mange varer. Man kan også regne ud, hvornår der er brug for at kalde flere på vagt.

Fra følelser til fakta

Fødevarer er et af de områder, hvor big data er særligt værdifuldt. På begivenheder som en festival er der nogle særlige kølekæder, der skal fungere. Mad og drikke transporteres fra fjernlagre til nærlagre tæt på festivalen. Det sidste led går ud til de enkelte boder, og når først fødevarerne er nået derhen, kan de ikke føres tilbage. Det betyder, at det er meget vigtigt, at der ikke kommer mere ud, end der er brug for. Her har data en særlig forudsigende kraft, mener Per Østergaard Jacobsen.

”Målet med projektet og brugen af big data er at skabe værdi for festivalgængeren for derigennem at skabe værdi for festivalen,” forklarer han.

Uden for festivalen handler den samme øvelse om at skabe værdi for kunden for derigennem at skabe værdi for virksomheden eller borgeren, der skaber værdi for samfundet.

Meyers madboder har samarbejdet særligt intensivt med datateamet. De har videresendt alt salgsdata til teamet, som på den baggrund har udført beregninger og er klar med anbefalinger til, hvordan boderne kan optimere salget.

”Vi kan f.eks. lave et skærmbillede til Meyers over salget lige nu og over tallene totalt. Ud fra hvordan f.eks. vejret er, kan vi sige, at de kan forvente at sælge 300 jordbærsmoothies de næste fire timer. Vi kan også afgøre det forventede salg ud fra, hvilken type band der spiller, da det påvirker sandsynligheden for salg,” siger Per Østergaard Jacobsen. Præcis hvilken slags musik der påvirker salget i boderne, kan Per ikke sige, da det er forretningshemmeligheder.

Madspild, logistik og ressourceanvendelse er bare nogle af de områder, som Per Østergaard Jacobsen og det øvrige team har fokus på, og som kan skabe store forbedringer både på festivalen og i samfundet generelt. Men han oplever, at der kan være en ledelsesmæssig blokering i forhold til at tage indsigterne fra big data til sig.

”Nogle gange sidder der mennesker og blokerer for noget, som de ikke synes er en god idé, selv om det for helheden ville være godt,” siger han.

Han tror på, at festivalens ledelse vil blive overvældet, når de ser, hvilke resultater der er kommet på baggrund af de indsamlede data fra sidste år.

”De indsigter betyder, at man vil kunne gå fra beslutninger baseret på mavefornemmelser til mere faktabaserede beslutninger. Hvis man kan se, at nogle nye ting kunne være bedre, vil man kunne ændre i større eksisterende systemer,” siger han.

Men der er trods alt grænser for, hvor bæredygtig en event som Roskilde Festival kan blive. I hvert fald hvis man spørger Fabian Holt, der forsker i innovation i service og oplevelse på RUC. Han mener, at mange musikfestivaler a la Roskilde Festival har udviklet sig til at blive rene forbrugsfestivaler for middelklassen. Det sætter en naturlig grænse for bæredygtigheden:

”Selvfølgelig kan festivalen udvikle nogle nye teknikker. Men hvis det skal være en miljørigtig festival, og festivalgæsterne skal inspireres til at være mindre forbrugermindede og mere miljøbevidste, skal der være færre gæster,” siger han.

Forklaringen er den, at mange gæster udelukkende kommer med et ønske om at have det sjovt, og det rimer sjældent på ansvar.

”Det betyder ikke, at festivalen ikke kan fremme miljøbevidstheden for en stor del af deres publikum, men de er nødt til at acceptere, at det er en meget blandet situation. Festivalen må acceptere en stor grad af forbrugermentalitet, for at deres forretning kan fungere,” siger han.

 

,

Forrige artikel Topvirksomheder kaprer talenter allerede på studiet Topvirksomheder kaprer talenter allerede på studiet Næste artikel Løkkes 15 uindfriede løfter Løkkes 15 uindfriede løfter

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist