Big data får musikken til at spille på Roskilde Festival

Indsamling af big data om alt fra medieomtale til madsalg og tracking af festivalgængerne skaber unik viden, der kan gøre Roskilde Festival mere bæredygtig, sikker og effektiv. Metoden kan bruges af alle virksomheder, organisationer og myndigheder, der lever af at være tæt på deres kunder og brugere.

Tonerne til Red Hot Chili Peppers klassiker Under the Bridge strømmer ud af højtalerne ved Orange Scene. Foran scenen er blikkene blanke hos de mest hardcore fans, for hvem det er lykkedes at komme helt tæt på deres ungdomsidoler, mens den overvejende del af publikum nøjes med at lade kroppene følge ekstranummerets på en gang tilbagelænede og skarpe nuancer, der fylder den milde aftenluft. I Tuborgbaren er der fuld bemanding og derfor ingen kø for de tørstige ganer. Mellem sangene uploader festivalgængerne billeder fra koncerten på de sociale medier, der viser den særlige orange feeling, der opstår, når musikken spiller, og alt går op i en højere enhed. Hvad festivalgængerne formentlig ikke ved er, at omfattende big data-analyser er årsagen til, at det hele klapper.

Beskrivelsen ovenfor foregriber selvfølgelig det amerikanske rockbands koncert på Orange Scene på onsdag kl. 22.30. Men ellers beskriver scenariet, hvad man ved hjælp af big data kan forvente at kunne forudsige om festivaldeltagernes adfærd på årets Roskilde Festival.

Indsamling af data om alt fra vejrforhold, over toiletvaner, til ølsalg kan skabe en mere effektiv og bæredygtig festival, og det er netop, hvad teamet bag projektet Fra Rio til Roskilde har specialiseret sig i. Og eftersom Roskilde Festival fungerer som et stort laboratorium, kan løsningerne også overføres til verdenen udenfor festivalpladsen.

Projektet blev skudt i gang sidste år, og et 40 mand stort hold indsamlede millioner af informationer fra et hav af kanaler, under de 8 dage festivalen varede. Det er et samarbejde mellem CBS, Roskilde Festival og IBM, som fortsætter indtil 2018. For at finde ud af hvilke dele af de anonyme data, der spiller sammen, sendes al data først op i en cloudserver, hvorefter det køres gennem forskellige analyseværktøjer. Et af dem er IBM’s supercomputer Watson, der blandt andet har vist sig uovertruffen i Jeopardy. Endelig er det også forskernes sunde fornuft, der afgør, om f.eks. vejrdata skal kædes sammen med informationer om billetter eller ølsalg. Overordnet projektleder og ekstern lektor på Institut for Operation Management på CBS Per Østergaard Jacobsen forklarer projektet med en restaurantanalogi:

”Hvis du forestiller dig, at vi åbnede en ny restaurant, kiggede vi sidste år på, hvilke råvarer vi havde adgang til. Det har vi så lavet et menukort ud fra. Nu skal vi til at servere de menuer.”

Her er råvarerne lig med data, menukortet er de indsigter, som teamet har fundet frem til, mens det er festivalledelsen og interesserede virksomheder, som skal have den nye viden serveret.

Det er smart at bruge Roskilde Festival som eksperimentarium, fordi den foregår på er et afgrænset geografisk område og et afgrænset tidsrum. Fordi der er så mange unge mennesker på festivalen, får man via projektet viden om adfærden hos fremtidens forbrugere, ligesom alt kan overføres til verdenen uden for festivalpladsen.

Big data skaber ny viden, der kan optimere Roskilde Festival og samfundet

Figur 1 | Forstør   Luk

Teamet bag Fra Rio til Roskilde indsamler data fra mange forskelligartede kilder. Det kan være alt fra billetsalg over sociale medier til salg i madboder. Derefter køres dataet igennem forskellige analyseværktøjer, og teamet ender til sidst med værdifulde indsigter om f.eks. forventet salg, der kan reducere madspild, eller antal koncertgængere kombineret med data om vejret, hvilket kan give bedre muligheder for forebyggende indsatser. Den viden kan også bruges i resten af samfundet.

Kilde: Per Østergaard Jacobsen, projektleder på ‘Fra Rio til Roskilde’.

”Det hele kan bruges i det offentlige rum. Alt, hvad der handler om facility management, kan bruges i den virkelige verden, og man kan f.eks. optimere kørselsruter, tidsforbrug, brændstofforbrug, osv.,” forklarer Per Østergaard Jacobsen.

Projektet har også en stor værdi for kommercielle virksomheder. For eksempel arbejder man i Fra Rio til Roskilde meget med at analysere data fra sociale medier, og det er noget, som mange kommercielle virksomheder også er interesserede i.

Alt fra Meyers til medieomtale

Big data på Roskilde Festival genereres ud fra et utal af forskellige kilder. Det kan være data om vind og vejr, som spiller sammen med data fra sociale medier og download af musiknumre, og som i sidste ende er afgørende for, hvor meget øl man kan forvente, der bliver solgt til en specifik koncert. Vejret er nemlig en altafgørende faktor.

”Vejret har stor betydning, da der er en sammenhæng mellem, hvad man drikker og så temperaturgrænser. Vi kan se, at hvis temperaturen kommer over 28 grader, sælger man ikke så meget sodavand eller øl. I stedet sælger man vand. Samtidig må det heller ikke være for koldt, for så drikker folk heller ikke øl,” siger Per Østergaard Jacobsen.

GPS-tracking af festivalgængerne er også en stor kilde til information. Når folk har downloadet Roskilde Festival app’en, kan man følge dem via GPS, og det skaber viden om bevægemønstre på festivalpladsen. Sidste år havde cirka 60.000 downloadet app’en. Der måles dermed på et stort udsnit af alle festivalgængerne, idet der til hele festivalen bliver solgt cirka 100.000 billetter.

Forskelligartet data om billetsalg og strømforbrug kan give nogle overordnede billeder. Det kan være med til at vise, hvor der bruges mange ressourcer på f.eks. køling af fødevarer, og om der kan skrues ned, alt afhængig af vejr, temperaturforskelle mellem nat og dag osv. Samtidig har studerende fra forskellige institutter på DTU sat en række sensorer op rundt omkring på pladsen, der måler mængden af støv, CO2 og luftfugtighed samt støjniveau.

Et tænkt eksempel kan ifølge Per Østergaard Jacobsen være at undersøge, om der eksisterer en sammenhæng mellem koncerttype og indholdet af ammoniak iluften:

”Man kunne forestille sig, der er en stigning i ammoniakindhold i luften efter Neil Young koncerten, fordi alle mændene til koncerten går ud i hegnet og tisser bagefter”.

Med en sådan viden kan arrangørerne sætte forbyggende indsatser i gang, inden koncerten er slut, f.eks. ved at lægge mere absorberende flis ud de steder, hvor folk føler trang til at markere deres territorium.

Tilfredshed og toiletbesøg

Også toiletterne rundt på pladsen har fået indbygget sensorer, der reducerer risikoen for at åbne døren indtil et overfyldt toilet.

”Det betyder, at vi kan se, hvor meget og hvornår de forskellige toiletter bliver brugt og ud fra den viden kan vi optimere servicen efter, om nogle toiletter skal tømmes hyppigere end andre. Det kan også tages med i planlægning af kloakbilernes ruter. I den virkelige verden kan det f.eks. bruges i lufthavne, i idrætsparker og andre steder i det offentlige rum, ” siger Per Østergaard Jacobsen.

Mediers omtale af Roskilde Festival måles hele året rundt. Data fra sociale medier som Twitter, Facebook og Instagram indsamles under hele festivalen ud fra forskellige søgeord. Projektet har analyse af data fra de sociale medier som særligt fokusområde, og sidste år blev der indsamlet 61 mio. observationer.

”Det er relativt meget, og det er ustruktureret tekstdata. Det kræver nogle værktøjer at analysere det, som vi har udviklet gennem tiden,” fortæller Per Østergaard Jacobsen.

Ved hjælp af data fra de sociale medier kan man lave en øjebliksmåling af, hvordan folk går rundt og har det på festivalen. Dermed kan det fungere som en tilfredshedsmåling, der kan bruges som led i kommunikations- og markedsføringsstrategien de kommende år.

Salgsboder videregiver kasseterminaldata, så teamet kan se, hvad der bliver solgt og hvornår. Derigennem kan man f.eks. arbejde på at optimere kølefaciliteter ud fra, hvor meget køling der er brug for, alt efter hvornår man kan forvente, der bliver solgt mange varer. Man kan også regne ud, hvornår der er brug for at kalde flere på vagt.

Fra følelser til fakta

Fødevarer er et af de områder, hvor big data er særligt værdifuldt. På begivenheder som en festival er der nogle særlige kølekæder, der skal fungere. Mad og drikke transporteres fra fjernlagre til nærlagre tæt på festivalen. Det sidste led går ud til de enkelte boder, og når først fødevarerne er nået derhen, kan de ikke føres tilbage. Det betyder, at det er meget vigtigt, at der ikke kommer mere ud, end der er brug for. Her har data en særlig forudsigende kraft, mener Per Østergaard Jacobsen.

”Målet med projektet og brugen af big data er at skabe værdi for festivalgængeren for derigennem at skabe værdi for festivalen,” forklarer han.

Uden for festivalen handler den samme øvelse om at skabe værdi for kunden for derigennem at skabe værdi for virksomheden eller borgeren, der skaber værdi for samfundet.

Meyers madboder har samarbejdet særligt intensivt med datateamet. De har videresendt alt salgsdata til teamet, som på den baggrund har udført beregninger og er klar med anbefalinger til, hvordan boderne kan optimere salget.

”Vi kan f.eks. lave et skærmbillede til Meyers over salget lige nu og over tallene totalt. Ud fra hvordan f.eks. vejret er, kan vi sige, at de kan forvente at sælge 300 jordbærsmoothies de næste fire timer. Vi kan også afgøre det forventede salg ud fra, hvilken type band der spiller, da det påvirker sandsynligheden for salg,” siger Per Østergaard Jacobsen. Præcis hvilken slags musik der påvirker salget i boderne, kan Per ikke sige, da det er forretningshemmeligheder.

Madspild, logistik og ressourceanvendelse er bare nogle af de områder, som Per Østergaard Jacobsen og det øvrige team har fokus på, og som kan skabe store forbedringer både på festivalen og i samfundet generelt. Men han oplever, at der kan være en ledelsesmæssig blokering i forhold til at tage indsigterne fra big data til sig.

”Nogle gange sidder der mennesker og blokerer for noget, som de ikke synes er en god idé, selv om det for helheden ville være godt,” siger han.

Han tror på, at festivalens ledelse vil blive overvældet, når de ser, hvilke resultater der er kommet på baggrund af de indsamlede data fra sidste år.

”De indsigter betyder, at man vil kunne gå fra beslutninger baseret på mavefornemmelser til mere faktabaserede beslutninger. Hvis man kan se, at nogle nye ting kunne være bedre, vil man kunne ændre i større eksisterende systemer,” siger han.

Men der er trods alt grænser for, hvor bæredygtig en event som Roskilde Festival kan blive. I hvert fald hvis man spørger Fabian Holt, der forsker i innovation i service og oplevelse på RUC. Han mener, at mange musikfestivaler a la Roskilde Festival har udviklet sig til at blive rene forbrugsfestivaler for middelklassen. Det sætter en naturlig grænse for bæredygtigheden:

”Selvfølgelig kan festivalen udvikle nogle nye teknikker. Men hvis det skal være en miljørigtig festival, og festivalgæsterne skal inspireres til at være mindre forbrugermindede og mere miljøbevidste, skal der være færre gæster,” siger han.

Forklaringen er den, at mange gæster udelukkende kommer med et ønske om at have det sjovt, og det rimer sjældent på ansvar.

”Det betyder ikke, at festivalen ikke kan fremme miljøbevidstheden for en stor del af deres publikum, men de er nødt til at acceptere, at det er en meget blandet situation. Festivalen må acceptere en stor grad af forbrugermentalitet, for at deres forretning kan fungere,” siger han.

 

,

Forrige artikel Topvirksomheder kaprer talenter allerede på studiet Topvirksomheder kaprer talenter allerede på studiet Næste artikel Løkkes 15 uindfriede løfter Løkkes 15 uindfriede løfter
En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021?