Big data får musikken til at spille på Roskilde Festival

Indsamling af big data om alt fra medieomtale til madsalg og tracking af festivalgængerne skaber unik viden, der kan gøre Roskilde Festival mere bæredygtig, sikker og effektiv. Metoden kan bruges af alle virksomheder, organisationer og myndigheder, der lever af at være tæt på deres kunder og brugere.

Tonerne til Red Hot Chili Peppers klassiker Under the Bridge strømmer ud af højtalerne ved Orange Scene. Foran scenen er blikkene blanke hos de mest hardcore fans, for hvem det er lykkedes at komme helt tæt på deres ungdomsidoler, mens den overvejende del af publikum nøjes med at lade kroppene følge ekstranummerets på en gang tilbagelænede og skarpe nuancer, der fylder den milde aftenluft. I Tuborgbaren er der fuld bemanding og derfor ingen kø for de tørstige ganer. Mellem sangene uploader festivalgængerne billeder fra koncerten på de sociale medier, der viser den særlige orange feeling, der opstår, når musikken spiller, og alt går op i en højere enhed. Hvad festivalgængerne formentlig ikke ved er, at omfattende big data-analyser er årsagen til, at det hele klapper.

Beskrivelsen ovenfor foregriber selvfølgelig det amerikanske rockbands koncert på Orange Scene på onsdag kl. 22.30. Men ellers beskriver scenariet, hvad man ved hjælp af big data kan forvente at kunne forudsige om festivaldeltagernes adfærd på årets Roskilde Festival.

Indsamling af data om alt fra vejrforhold, over toiletvaner, til ølsalg kan skabe en mere effektiv og bæredygtig festival, og det er netop, hvad teamet bag projektet Fra Rio til Roskilde har specialiseret sig i. Og eftersom Roskilde Festival fungerer som et stort laboratorium, kan løsningerne også overføres til verdenen udenfor festivalpladsen.

Projektet blev skudt i gang sidste år, og et 40 mand stort hold indsamlede millioner af informationer fra et hav af kanaler, under de 8 dage festivalen varede. Det er et samarbejde mellem CBS, Roskilde Festival og IBM, som fortsætter indtil 2018. For at finde ud af hvilke dele af de anonyme data, der spiller sammen, sendes al data først op i en cloudserver, hvorefter det køres gennem forskellige analyseværktøjer. Et af dem er IBM’s supercomputer Watson, der blandt andet har vist sig uovertruffen i Jeopardy. Endelig er det også forskernes sunde fornuft, der afgør, om f.eks. vejrdata skal kædes sammen med informationer om billetter eller ølsalg. Overordnet projektleder og ekstern lektor på Institut for Operation Management på CBS Per Østergaard Jacobsen forklarer projektet med en restaurantanalogi:

”Hvis du forestiller dig, at vi åbnede en ny restaurant, kiggede vi sidste år på, hvilke råvarer vi havde adgang til. Det har vi så lavet et menukort ud fra. Nu skal vi til at servere de menuer.”

Her er råvarerne lig med data, menukortet er de indsigter, som teamet har fundet frem til, mens det er festivalledelsen og interesserede virksomheder, som skal have den nye viden serveret.

Det er smart at bruge Roskilde Festival som eksperimentarium, fordi den foregår på er et afgrænset geografisk område og et afgrænset tidsrum. Fordi der er så mange unge mennesker på festivalen, får man via projektet viden om adfærden hos fremtidens forbrugere, ligesom alt kan overføres til verdenen uden for festivalpladsen.

Big data skaber ny viden, der kan optimere Roskilde Festival og samfundet

Figur 1 | Forstør   Luk

Teamet bag Fra Rio til Roskilde indsamler data fra mange forskelligartede kilder. Det kan være alt fra billetsalg over sociale medier til salg i madboder. Derefter køres dataet igennem forskellige analyseværktøjer, og teamet ender til sidst med værdifulde indsigter om f.eks. forventet salg, der kan reducere madspild, eller antal koncertgængere kombineret med data om vejret, hvilket kan give bedre muligheder for forebyggende indsatser. Den viden kan også bruges i resten af samfundet.

Kilde: Per Østergaard Jacobsen, projektleder på ‘Fra Rio til Roskilde’.

”Det hele kan bruges i det offentlige rum. Alt, hvad der handler om facility management, kan bruges i den virkelige verden, og man kan f.eks. optimere kørselsruter, tidsforbrug, brændstofforbrug, osv.,” forklarer Per Østergaard Jacobsen.

Projektet har også en stor værdi for kommercielle virksomheder. For eksempel arbejder man i Fra Rio til Roskilde meget med at analysere data fra sociale medier, og det er noget, som mange kommercielle virksomheder også er interesserede i.

Alt fra Meyers til medieomtale

Big data på Roskilde Festival genereres ud fra et utal af forskellige kilder. Det kan være data om vind og vejr, som spiller sammen med data fra sociale medier og download af musiknumre, og som i sidste ende er afgørende for, hvor meget øl man kan forvente, der bliver solgt til en specifik koncert. Vejret er nemlig en altafgørende faktor.

”Vejret har stor betydning, da der er en sammenhæng mellem, hvad man drikker og så temperaturgrænser. Vi kan se, at hvis temperaturen kommer over 28 grader, sælger man ikke så meget sodavand eller øl. I stedet sælger man vand. Samtidig må det heller ikke være for koldt, for så drikker folk heller ikke øl,” siger Per Østergaard Jacobsen.

GPS-tracking af festivalgængerne er også en stor kilde til information. Når folk har downloadet Roskilde Festival app’en, kan man følge dem via GPS, og det skaber viden om bevægemønstre på festivalpladsen. Sidste år havde cirka 60.000 downloadet app’en. Der måles dermed på et stort udsnit af alle festivalgængerne, idet der til hele festivalen bliver solgt cirka 100.000 billetter.

Forskelligartet data om billetsalg og strømforbrug kan give nogle overordnede billeder. Det kan være med til at vise, hvor der bruges mange ressourcer på f.eks. køling af fødevarer, og om der kan skrues ned, alt afhængig af vejr, temperaturforskelle mellem nat og dag osv. Samtidig har studerende fra forskellige institutter på DTU sat en række sensorer op rundt omkring på pladsen, der måler mængden af støv, CO2 og luftfugtighed samt støjniveau.

Et tænkt eksempel kan ifølge Per Østergaard Jacobsen være at undersøge, om der eksisterer en sammenhæng mellem koncerttype og indholdet af ammoniak iluften:

”Man kunne forestille sig, der er en stigning i ammoniakindhold i luften efter Neil Young koncerten, fordi alle mændene til koncerten går ud i hegnet og tisser bagefter”.

Med en sådan viden kan arrangørerne sætte forbyggende indsatser i gang, inden koncerten er slut, f.eks. ved at lægge mere absorberende flis ud de steder, hvor folk føler trang til at markere deres territorium.

Tilfredshed og toiletbesøg

Også toiletterne rundt på pladsen har fået indbygget sensorer, der reducerer risikoen for at åbne døren indtil et overfyldt toilet.

”Det betyder, at vi kan se, hvor meget og hvornår de forskellige toiletter bliver brugt og ud fra den viden kan vi optimere servicen efter, om nogle toiletter skal tømmes hyppigere end andre. Det kan også tages med i planlægning af kloakbilernes ruter. I den virkelige verden kan det f.eks. bruges i lufthavne, i idrætsparker og andre steder i det offentlige rum, ” siger Per Østergaard Jacobsen.

Mediers omtale af Roskilde Festival måles hele året rundt. Data fra sociale medier som Twitter, Facebook og Instagram indsamles under hele festivalen ud fra forskellige søgeord. Projektet har analyse af data fra de sociale medier som særligt fokusområde, og sidste år blev der indsamlet 61 mio. observationer.

”Det er relativt meget, og det er ustruktureret tekstdata. Det kræver nogle værktøjer at analysere det, som vi har udviklet gennem tiden,” fortæller Per Østergaard Jacobsen.

Ved hjælp af data fra de sociale medier kan man lave en øjebliksmåling af, hvordan folk går rundt og har det på festivalen. Dermed kan det fungere som en tilfredshedsmåling, der kan bruges som led i kommunikations- og markedsføringsstrategien de kommende år.

Salgsboder videregiver kasseterminaldata, så teamet kan se, hvad der bliver solgt og hvornår. Derigennem kan man f.eks. arbejde på at optimere kølefaciliteter ud fra, hvor meget køling der er brug for, alt efter hvornår man kan forvente, der bliver solgt mange varer. Man kan også regne ud, hvornår der er brug for at kalde flere på vagt.

Fra følelser til fakta

Fødevarer er et af de områder, hvor big data er særligt værdifuldt. På begivenheder som en festival er der nogle særlige kølekæder, der skal fungere. Mad og drikke transporteres fra fjernlagre til nærlagre tæt på festivalen. Det sidste led går ud til de enkelte boder, og når først fødevarerne er nået derhen, kan de ikke føres tilbage. Det betyder, at det er meget vigtigt, at der ikke kommer mere ud, end der er brug for. Her har data en særlig forudsigende kraft, mener Per Østergaard Jacobsen.

”Målet med projektet og brugen af big data er at skabe værdi for festivalgængeren for derigennem at skabe værdi for festivalen,” forklarer han.

Uden for festivalen handler den samme øvelse om at skabe værdi for kunden for derigennem at skabe værdi for virksomheden eller borgeren, der skaber værdi for samfundet.

Meyers madboder har samarbejdet særligt intensivt med datateamet. De har videresendt alt salgsdata til teamet, som på den baggrund har udført beregninger og er klar med anbefalinger til, hvordan boderne kan optimere salget.

”Vi kan f.eks. lave et skærmbillede til Meyers over salget lige nu og over tallene totalt. Ud fra hvordan f.eks. vejret er, kan vi sige, at de kan forvente at sælge 300 jordbærsmoothies de næste fire timer. Vi kan også afgøre det forventede salg ud fra, hvilken type band der spiller, da det påvirker sandsynligheden for salg,” siger Per Østergaard Jacobsen. Præcis hvilken slags musik der påvirker salget i boderne, kan Per ikke sige, da det er forretningshemmeligheder.

Madspild, logistik og ressourceanvendelse er bare nogle af de områder, som Per Østergaard Jacobsen og det øvrige team har fokus på, og som kan skabe store forbedringer både på festivalen og i samfundet generelt. Men han oplever, at der kan være en ledelsesmæssig blokering i forhold til at tage indsigterne fra big data til sig.

”Nogle gange sidder der mennesker og blokerer for noget, som de ikke synes er en god idé, selv om det for helheden ville være godt,” siger han.

Han tror på, at festivalens ledelse vil blive overvældet, når de ser, hvilke resultater der er kommet på baggrund af de indsamlede data fra sidste år.

”De indsigter betyder, at man vil kunne gå fra beslutninger baseret på mavefornemmelser til mere faktabaserede beslutninger. Hvis man kan se, at nogle nye ting kunne være bedre, vil man kunne ændre i større eksisterende systemer,” siger han.

Men der er trods alt grænser for, hvor bæredygtig en event som Roskilde Festival kan blive. I hvert fald hvis man spørger Fabian Holt, der forsker i innovation i service og oplevelse på RUC. Han mener, at mange musikfestivaler a la Roskilde Festival har udviklet sig til at blive rene forbrugsfestivaler for middelklassen. Det sætter en naturlig grænse for bæredygtigheden:

”Selvfølgelig kan festivalen udvikle nogle nye teknikker. Men hvis det skal være en miljørigtig festival, og festivalgæsterne skal inspireres til at være mindre forbrugermindede og mere miljøbevidste, skal der være færre gæster,” siger han.

Forklaringen er den, at mange gæster udelukkende kommer med et ønske om at have det sjovt, og det rimer sjældent på ansvar.

”Det betyder ikke, at festivalen ikke kan fremme miljøbevidstheden for en stor del af deres publikum, men de er nødt til at acceptere, at det er en meget blandet situation. Festivalen må acceptere en stor grad af forbrugermentalitet, for at deres forretning kan fungere,” siger han.

 

,

Forrige artikel Topvirksomheder kaprer talenter allerede på studiet Topvirksomheder kaprer talenter allerede på studiet Næste artikel Løkkes 15 uindfriede løfter Løkkes 15 uindfriede løfter

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.