”Det her er en unik mulighed for os – og for nye opstartsvirksomheder som vores. Jeg forudser en eksplosion af nye forretningsmodeller og virksomheder komme ud af den her platform. Det er et banebrydende fundament for at udvikle nye løsninger.”

Sådan siger Vinay Venkatraman, direktør i opstartsvirksomheden Leapcraft, om planerne om at etablere en big data-platform i København.

Som iværksættervirksomhed er Leapcraft i kernemålgruppen for et nyt projektsamarbejde mellem Københavns Kommune, Region Hovedstaden, klyngeorganisationen CLEAN og den japanske teknologigigant Hitachi, der går ud på at skabe en markedsplads for analyse, handel og forretning med nogle af alle de data, der bliver skabt og opsamlet i byen fra alt fra trafik- og energiforbrug over forurening til borgernes vaner og adfærd.

”Platformen vil give unikke muligheder for, at en virksomhed som vores kan udvikle applikationer, der kan skabe mere værdi for kunderne,” siger Vinay Venkatraman.

Leapcraft er et af flere små, nye innovative selskaber i Danmark, som har fået øjnene op for forretningsmulighederne i big data. Selskabet, der i dag beskæftiger 10 ansatte, bygger bl.a. sensorer til tracking af luftforurening og trafikflow og udvikler software og smarte applikationer, der udnytter byens data. Og direktøren ser det nye projekt som en unik mulighed for at skabe vækst, løse nogle af byens udfordringer med forurening og mobilitet og samtidig gøre det nemmere at være københavner.

Fremtidens råstof for vækst

Det er sød musik i overborgmester Frank Jensens (S) ører. Hans ambition med platformen og projektsamarbejdet, som kommunen har skudt fire millioner kroner i, er netop at åbne for, at innovative virksomheder kan bruge byens data til at skabe bæredygtig vækst.

[graph title="Eldorado for datahandel" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/8f880-bw_fig01_xxx3_o.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/b67f3-bw_fig01_xxx3_o.png" text="Digital markedsplads - Visionen for Københavns nye big data-platform er at den vil blive en digital markedsplads for handel med data. Platformen skal være et samlingssted for alle aktører – såvel offentlige som private, store som små selskaber – der er interesserede i big data som enten dataejere eller databrugere. Endnu er der ikke udviklet nogen entydig måde at handle med data på. Nogle dataejere, f.eks. offentlige forsyningsselskaber, kan have interesse i eller blive pålagt at levere data til platformen gratis. Andre dataejere kan have interesse i at indgå en byttehandel, hvor de bliver betalt med data fra andre dataejere for at levere data. Andre igen kan have interesse i blot at sælge deres data via platformen. En særlig brugergruppe vil være iværksættere og software- og applikationsudviklere, som ikke nødvendigvis leverer data til platformen, men ønsker at bruge data til at udvikle nye servicer som f.eks. benchmarking af energiforbrug, mindst CO2-krævende rute gennem byen, spot en ledig parkeringsplads m.m. Hitachi vil oprette et selskab, der kan assistere med handel og applikationsudvikling på platformen og med at bringe de rette parter sammen. Derudover er det hensigten, at databrugere skal kunne købe sig adgang til at bruge data direkte fra platformen eller som abonnent på særlige datapakker via den værkstøjskasse, som Hitachi bygger oven på platformen."]Kilde: Mandag Morgen. [/graph]

”Vi vil gerne udnytte platformen til at løse nogle af vores udfordringer på klimaområdet. Men vi ønsker også at bruge platformen til at skabe vækst og nye produkter blandt regionens virksomheder og iværksættere,” siger Frank Jensen.

Han ser big data som fremtidens råstof for vækst og nye innovative løsninger inden for bl.a. energi og mobilitet, og han vurderer, at København har gode muligheder for at gå foran i bestræbelserne på at skabe en innovativ big data-platform, der på længere sigt kan eksporteres til andre byer.

”Mange byer og andre offentlige aktører stiller allerede deres data til rådighed for offentligheden, men typisk har deres dataplatforme ingen eller kun få private data. Med den nye big data-platform stiller vi langt flere data til rådighed for virksomheder og iværksættere. Det vil skabe helt nye produkter og servicer og dermed arbejdspladser til københavnerne,” siger Frank Jensen.

Platformen er desuden et vigtigt tiltag i kommunens målsætning om at gøre København til verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Ambitionen er således at samle data om energi, miljø og trafik, så det bliver enkelt for virksomheder at kombinere disse data på helt nye måder til udvikling af smarte løsninger for eksempelvis energispild og CO2-reduktioner.

Endnu er den nye platform kun streger på et papir. Hitachi arbejder netop nu på at opbygge grundstrukturen for platformen og påbegynder i den nærmeste fremtid dialogfasen med både private og offentlige dataejere for at indsamle data til platformen.

Planen er, at platformen skal være oppe at køre til december. Herefter har Hitachi ansvaret for at drive og udvikle platformen i de efterfølgende fire år. Dette skal ske gennem et særskilt selskab, hvor repræsentanter fra såvel Københavns Kommune, Region Hovedstaden og CLEAN inddrages i et tæt partnerskab, som skal sikre, at den løbende indsamling og handel med data samt applikationsudvikling foregår smidigst muligt.

”Vi skal stille data til rådighed i det omfang, det er muligt, og samtidig bede om at få løst konkrete udfordringer ud fra de data, der er på platformen,” siger Frank Jensen.

København som globalt laboratorium

Dette setup mener Hans Lindeman, Senior Vice President for Hitachi Consulting, vil gøre platformen unik på verdensplan.

”Mange byer verden over har i dag iværksat initiativer inden for big data. Men endnu er jeg ikke stødt på noget, der har et så ambitiøst setup i forhold til inddragelse af både offentlige og private aktører som her i København,” siger Hans Lindeman.

Han ser det tværsektorielle samarbejde som helt afgørende for, hvor vidtrækkende og smidig Københavns big data-platform bliver, og dermed for hvor attraktiv den vil være for virksomheder og borgere at benytte.

”En af udfordringerne – og mulighederne – ved at arbejde med big data er, at informationerne skal indsamles og udnyttes på tværs af sektorer, hvis man skal udnytte teknologiens styrker. Det fordrer et tæt partnerskab mellem den offentlige og private sektor. Og her er Danmark i front,” siger Hans Lindeman.

En anden styrke ved setuppet er ifølge Hans Lindeman, at det bygger på anerkendte danske styrker inden for såvel teknologi og bæredygtighed og ikke mindst politisk handlekraft.

”Det giver et godt udgangspunkt for at få data til at flyde smidigt på tværs af aktører. I København eksisterer der et stærkt incitament for at udvikle applikationer og løsninger, som kan bidrage til at indfri politiske målsætninger om bæredygtighed og teknologiudnyttelse,” siger Hans Lindeman.

For Hitachi er social innovation et stort globalt indsatsområde. Selskabet udvikler højteknologiske løsninger, der binder mennesker, infrastruktur og samfund sammen. I den sammenhæng er big data en nøgleteknologi, og selskabet ser store muligheder i at bruge København som ”laboratorium” for udvikling af en big data-model, som kan eksporteres til byer og miljøer andre steder i verden.

”Udbuddet på den københavnske big data-platform ligger i direkte forlængelse af vores langsigtede strategi for social innovation,” siger Hans Lindeman.

Forud for arbejdet med platformen havde Hitachi allerede etableret et big data-laboratorium i København for at udforske mulighederne for at udvikle nye bæredygtige byløsninger på baggrund af big data. Og Hitachi tror så meget på den nye platforms muligheder for at sætte en ny global standard, at selskabet selv smider et tocifret millionbeløb i udviklingen af den.

Rent teknisk består platformen af teknologi, der kan ”oversætte” og standardisere alle datatyper til samme format. Desuden bygges en såkaldt værktøjskasse, der gør det muligt at trække data ud af platformen, så virksomhederne nemmere kan skabe et analytisk grundlag ved f.eks. at søge på og krydsreferere bestemte data.

Det mest unikke er dog ifølge Hans Lindeman det selskab, som skal drive platformen i det daglige.

”Selskabet skal dels fungere som en slags servicevirksomhed, der kan hjælpe med at sammensætte de rigtige datapakker og indsamle data. Og dels skal selskabet fungere som en form for inkubationsmiljø, der hjælper opstartsvirksomheder med at lave nye applikationer på basis af platformen,” siger Hans Lindeman.

Kickstarter af samfundsforandringer

Det unikke setup for platformen er dog ikke udelukkende Hitachis fortjeneste. Det er baseret på et nøje specificeret udbudsmateriale fra klyngeorganisationen CLEAN, der har udviklet en særlig model for at kickstarte samfundsforandringer.

”Det, modellen sigter på, er at løse komplekse udfordringer, hvor de gængse markedsmekanismer ikke af sig selv skaber tilfredsstillende løsninger,” siger Anders Eldrup, formand for CLEAN.

Han peger på, at netop udnyttelsen af de mange offentlige og private data, der konstant genreres i store bymiljøer, er en sådan udfordring.

”Udfordringen er den samme i de mange byer verden over, der ligesom Københavns Kommune og Region Hovedstaden har besluttet sig for at samle data om f.eks. teknik og miljø og lægge dem offentligt ud. Hvis ikke de data bliver sat i system og bearbejdet, tjener det ikke noget formål. Og de ting sker ikke af sig selv,” siger Anders Eldrup.

Den såkaldte CLEAN-model sigter i den sammenhæng på at skabe et tæt triple helix-samarbejde mellem offentlige myndigheder, universiteter og erhvervsliv, herunder innovative opstartsvirksomheder, der kan være med til at kickstarte den ønskede udvikling. I Københavns tilfælde handler det om, at big data-platformen rent faktisk bliver et brugbart værktøj til både at løse nogle af samfundets udfordringer inden for miljø og mobilitet og samtidig bidrager til skabelse af vækst og job.

I modellen agerer CLEAN som en slags mellemmand, der identificerer og involverer aktører, der både kan udvikle løsninger og implementere dem. Det sker ved først at indgå partnerskab med en eller flere ”bygherrer”, som kan definere udfordringen, stille krav til løsningen og sikre, at den bliver gennemført. Og efterfølgende sætte udviklingen af løsningen i udbud, så den mest konkurrencedygtige løsning vinder.

I big data-projektet er Københavns Kommune og Region Hovedstaden ”bygherrer”, og Hitachi den aktør, der vandt udbuddet på løsningen.

Udover det rent teknologiske har et af de væsentligste krav i udbuddet været, at løsningen skulle bidrage til at udbygge det dynamiske vækstlag af opstartsvirksomheder i regionen.

Det er her, at Hitachis model med at etablere et selskab, der kan hjælpe med at skabe samarbejdsrelationer mellem dataejere og databrugere samt assistere opstartsvirksomheder med at udvikle applikationer, blev fundet mest konkurrencedygtig.

Fremtidens vækstmodel

Interessen for udbuddet fra udenlandske selskaber har ifølge Anders Eldrup i øvrigt været overvældende med deltagelse af mange store globale IT-spillere som IBM, Accenture og Cisco.

”Når de meget store IT-huse har været interesserede, skyldes det, at det er et unikt koncept og en unik problemstilling, hvor de kan se et potentiale i at bruge Danmark og København som et laboratorium for udvikling af nye løsninger,” siger han.

Det er med big data-platformen første gang, den innovative udbudsmodel er blevet anvendt. Det er tanken, at modellen også skal bruges i forbindelse med kommende udbud inden for intelligente trafik- og energisystemer, projekter omkring cirkulær økonomi m.m.

Anders Eldrup ser modellen som en oplagt kandidat til en ny vækstmodel for Danmark.

”Det er vores forventning, at den her måde at arbejde på vil blive en vigtig del af fremtidens erhvervs- og innovationspolitik,” siger Anders Eldrup, der desuden er medlem af Mandag Morgens Velstandsgruppe, som netop arbejder på at udvikle nye bæredygtige modeller for vækst og velstand i Danmark.

CLEAN-modellen og det innovative udbud af den københavnske big data-platform har allerede medført opmærksomhed fra udlandet – særligt i Japan, hvor flere af ansøgerne kom fra.

”Innovationsmodellen er et yderst interessant initiativ. Vi kan se et stort potentiale i modellen og i Danmark som innovationslaboratorium og test site,” siger topchefen for Japan Innovation Network, Hiro Nishiguchi.

Global standard

Også opstartsvirksomheden Leapcraft – der er en såkaldt ”born global”-virksomhed og allerede i dag udarbejder big data-løsninger for globale kunder – er enig i det internationale potentiale for den københavnske big data-platform.

”Som jeg ser det, indeholder planerne for platformen en række unikke forslag med potentiale til at udvikle sig til globale standarder,” siger direktør og stifter Vinay Venkatraman.

Han nævner i den sammenhæng planerne om, at både offentlige og private virksomheder skal bidrage med data, og at ledelses- og driftsmodellen ligeledes bliver fastlagt i et samarbejde mellem offentlige og private aktører. Og at der arbejdes på at indbygge en neutral, men realistisk kommerciel model i platformen, der kan sikre dens levedygtighed via gængse markedsmekanismer.

”Kombineres disse faktorer på den rigtige måde, er jeg sikker på, at mange andre vil følge trop med lignende modeller. Jeg er i hvert fald endnu ikke stødt på tiltag internationalt, der er lige så ambitiøse og unikke,” siger Venkatraman.