Den sociale mobilitet stiger markant blandt indvandrere

Politikere plejer ikke at være sene til at fejre deres succeser. Men der er en markant succes, som i påfaldende grad er gået under radaren.

Siden 2013, hvor finanskrisen stort set var overvundet, og frem til i dag er der kommet 334.097 indvandrere og efterkommere i job på det danske arbejdsmarked. Fremgangen for de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har i samme periode været på 147.623. De tegner sig altså for cirka 44 procent af den samlede fremgang.

De tal betyder, som Mandag Morgen kunne fortælle i sidste uge, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere for femte år i træk har sat ny danmarksrekord, da beskæftigelsen aldrig har været højere i de over 40 år, vi har beskæftigelsesdata fra. Den seneste rekord er vel at mærke sat i en tid, hvor såvel danskerne som vestlige indvandrere og efterkommere har kunnet notere en mindre tilbagegang i beskæftigelsen.

I denne analyse dykker jeg længere ned i tallene for at blive klogere på, hvordan den markante beskæftigelsesfremgang blandt ikke-vestlige indvandrere fordeler sig på socioøkonomisk status på arbejdsmarkedet. Det kan nemlig være med til at afgøre, om det er en holdbar succes – eller om den vil lade sig slå ud af dårligere konjunkturer.

Fremgang i alle brancher

I den periode, jeg her analyserer – 10-årsperioden fra 2013 til 2023 – har ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgjort et sted mellem 8 procent i 2013 og 12 procent i 2023 af alle personer i den erhvervsaktive alder fra 16 til 64 år

"De ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er således overrepræsenteret overalt i lønmodtagernes beskæftigelsesfremgang på det danske arbejdsmarked"

I den forbindelse er det interessant, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er markant overrepræsenteret i beskæftigelsesfremgangen i alle brancher. Det er mest markant i brancher som handel og transport, den offentlige sektor og industrien, hvor de har skaffet henholdsvis 50, 44 og 35 procent af beskæftigelsesfremgangen 

En betydelig overrepræsentation finder vi også, når vi ser på, hvordan beskæftigelsesfremgangen har fordelt sig på de forskellige niveauer i jobpyramiden. Det kan aflæses i figuren, hvor lønmodtagerne er inddelt efter deres jobfunktion. Blandt lønmodtagere med ledelsesarbejde har ikke-vestlige indvandrere og efterkommere leveret cirka 14 procent af beskæftigelsesfremgangen. For lønmodtagere på det højeste niveau, som blandt andet består af akademikere, er der tale om cirka 20 procent. Og det er lidt over halvdelen, når vi ser på lønmodtagere på mellemniveau, som typisk har en mellemlang videregående uddannelse. Ser vi på lønmodtagere på grundniveau, hvor lønmodtagerne ofte har en kort videregående uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse, har ikke-vestlige indvandrere og efterkommere stået for cirka 48 procent af beskæftigelsesfremgangen. 

For lønmodtagere på det laveste niveau, som i langt overvejende grad består af ufaglærte, har der i alt været en fremgang på 23.279, som dækker over en tilbagegang for danskere på 9.625 og en fremgang for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på 20.385 og for vestlige indvandrere og efterkommere på 12.519. At de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere således har haft stor betydning for fremgangen blandt ufaglærte, kan ikke overraske, når man tager højde for, at ufaglærte stadigvæk, på trods af uddannelsesfremgang, er overrepræsenteret i den ikke-vestlige population under ét.

Kategorien ’Lønmodtagere uden nærmere angivelse’ er oftest personer ansat i små virksomheder, hvor jobfunktionen ikke er oplyst. Der har her været en samlet beskæftigelsesfremgang på 11.350, der dækker over en tilbagegang for danskere på 13.197 og en fremgang for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på 19.189 og for vestlige ditto på 5.358. Igen ser vi den store betydning, som ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har haft for beskæftigelsesfremgangen

"Hvor den sociale mobilitet er frosset fuldstændig til og direkte gået tilbage i de danske hjem, er den blandt ikke-vestlige steget til vejrs i en grad"

De ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er således overrepræsenteret overalt i lønmodtagernes beskæftigelsesfremgang på det danske arbejdsmarked, hvad enten vi kigger på de dele, der er uddannelses- og kompetencekrævende, eller de ufaglærte dele. 

Ser vi på de selvstændige, er det bemærkelsesværdigt, at der samtidig med den markante beskæftigelsesfremgang er sket et fald i beskæftigede på 16.209. Det tal dækker over en større tilbagegang for danskerne på 21.362. De ikke-vestlige derimod har haft en fremgang på 2.603, og de vestlige indvandrere og efterkommere har haft en stort set tilsvarende fremgang på 2.550.

Et ryk i den sociale mobilitet

Det må siges at være en overbevisende succes for integrationen, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i den grad – inden for alle brancher og på alle kompetenceniveauer – således er overrepræsenteret i den store beskæftigelsesfremgang. Bag ved denne succes gemmer der sig et forhold, der stort set ikke bliver omtalt i den offentlige debat. Og det er den sociale mobilitet, der dramatisk er blevet forbedret i de ikke-vestlige indvandrerhjem.

Hvor den sociale mobilitet er frosset fuldstændig til og direkte gået tilbage i de danske hjem, er den blandt ikke-vestlige steget til vejrs i en grad, der tåler sammenligning med de perioder i danmarkshistorien, hvor titusindvis af danske unge fra ufaglærte hjem fik en uddannelse. Det har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd meget overbevisende dokumenteret. De har kigget på perioden fra 1995 til 2018 i en analyse, hvor de har defineret den sociale mobilitet som den andel af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse, og som er vokset op i hjem, hvor begge forældre var ufaglærte.

Analysen viste, at den sociale mobilitet i perioden blandt danskere faldt med 2 procentpoint, fra cirka 60 til 58 procent. For indvandrere og efterkommere derimod steg den med hele 34 procentpoint, fra 30 til 64 procent. Det vil sige, at den sociale mobilitet i indvandrerhjem i dag er højere end i danske hjem. Og det gælder vel at mærke både for mænd og kvinder. 

"Med andre ord: den ikke-vestlige beskæftigelsesfremgang er ikke nogen døgnflue. Den er kommet for at blive og vil ikke falde sammen som et korthus næste gang, der kommer lavkonjunktur i økonomien."

Hvorfor er det en vigtig undersøgelse? Det er det, fordi noget af den mest sikre viden, vi har om beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, er, at der er en meget stærk statistisk sammenhæng mellem uddannelse og job. Øget uddannelse slår med meget stor sandsynlighed ud i øget beskæftigelse, alt andet lige. Derfor kan den meget markante fremgang i den ikke-vestlige sociale mobilitet være med til at forklare den ikke-vestlige beskæftigelsesfremgang. 

Men det betyder også, at den ikke-vestlige beskæftigelse som helhed bliver mere robust, fordi den i øget grad bliver modstandsdygtig, hvis og når der kommer nedgang i økonomien, hvor det er de ufaglærte, der er de mest udsatte. Med andre ord: den ikke-vestlige beskæftigelsesfremgang er ikke nogen døgnflue. Den er kommet for at blive og vil ikke falde sammen som et korthus næste gang, der kommer lavkonjunktur i økonomien. Der er tale om blivende beskæftigelsesforbedringer, hvor ikke-vestlige indvandrere og efterkommere strukturelt set på alle jobniveauer og inden for alle brancher vil komme til at udgøre en stadigt større andel af den samlede beskæftigelse på det danske arbejdsmarked.