Bliver hjælpen til hjemløse bedre af at man måler den?

Fem kommuner har i et flerårigt satspuljeforsøg omlagt deres indsats på hjemløseområdet, så der bruges mere data, evidensbaserede metoder og sociale investeringer. Erfaringerne er positive. Men det kræver mere end eksperimenter at få effekterne af socialt arbejde ud af mørket, vurderer en ekspert.

Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau/Scanpix
Andreas Baumann

Mens statsministeren plæderer for mindre dokumentation og kontrol med velfærden, er en række kommuner frivilligt gået med til at registrere og måle deres sociale indsatser mere nøje.

Det har allerede hjulpet flere unge hjemløse, som 23-årige Line fra Helsingør, der efter egen vurdering ville være endt med endnu en indlæggelse på psykiatrisk skadestue, hvis ikke hun tidligt var blevet indlemmet i kommunens nye indsats for unge i risiko for hjemløshed.

”Jeg ville nok være endt med at blive indlagt igen, for jeg følte mig virkelig fortabt i systemet,” fortæller hun om situationen sidste år kort inden, hun fik tilbudt et såkaldt Housing First-forløb i Helsingør Kommune og dermed fik adgang til egen bolig og en dedikeret ungevejleder at læne sig op ad.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu