Forestil dig, at du ikke længere skal betale for at veksle valuta. At det samtidig er slut med at efterlade digitale spor på nettet, som konglomerater som Google og Facebook ellers har tjent styrtende på. At vi altså kan generobre retten til privatlivets fred og retten til vores egne data. Og dermed også give kunstnere, medier og musikere mulighed for på ny at få fair betaling for deres produkter.

Men også at produktionen af vedvarende energi er noget, vi deler med hinanden. Uden mellemmænd eller et centralt kraftværk. Ligesom et hav af andre tjenester vil få helt ny ejerskabskonstruktion.

Ja, selv vor tids såkaldte deleøkonomiske forretninger som Uber og Airbnb, hvor nogle få scorer kassen uden at gøre det helt store, vil blive udfordret, når vi for alvor indfører fremtidens digitale teknologi, hvor ejerskab, styring og kontrol forandres fundamentalt.

Umiddelbart lyder det temmelig vildt. Næsten utænkeligt. Men ikke desto mindre er det nogle af perspektiverne i den såkaldte blockchain-teknologi, som ifølge eksperter for alvor ventes at komme på dagsordenen i 2017.

”Blockchain-teknologien har potentialet til at forandre samtlige brancher og industrier i verden – fra sundhed og regeringer til finanssektoren, detailhandel, landbrug, ejendomshandler osv. Lige nu er der en masse hype om, at blockchain skulle være et universalmiddel. Det tror jeg ikke. Men blockchain-teknologien kommer til at revolutionere den bagvedliggende forretningsmodel i samtlige sektorer kloden rundt,” siger Peter Smith, adm. direktør for Blockchain.info, der er tegnebogen til den digitale kryptovaluta bitcoin.

Han understreger, at vi stadig befinder os i en meget tidlig fase af udviklingen af den nye teknologi, hvor blot de første transformative konsekvenser af teknologien er ved at vise sig. Først om en række år vil omvæltningerne for alvor blive markante.

Roman Beck, professor og leder af IT-Universitetets forskningsgruppe for teknologi, innovationsstyring og iværksætteri, mener, at blockchain-teknologien har potentialet til at løse nogle af verdens største udfordringer – fra gnidningsløs styring af førerløse biler og massiv udvidelse af luftfartstrafikken til smart håndtering af flygtningelejre samt asylsøgning og et helt nyt setup for ophavsrettigheder og digital identitet:

”Det her er så banebrydende en teknologi, at de færreste endnu forstår potentialet. Vi skal nu til at udvikle den tredje generation af blockchain, hvor vi i første omgang havde bitcoins og så Ethereum. Men hvad det næste bliver, er ikke endeligt defineret. Meget taler for en slags toolkit, hvor vi alle kan udvikle vores eget private blockchain-system og designe løsninger til de problemer, vi selv måtte have. Uden at det opleves teknisk kompliceret,” siger Roman Beck.

Professor, IT-vismand og leder af IT-instituttet på CBS Jan Damsgaard er lige så forventningsfuld:

”Teknologien er den mest disruptive siden internettet. Alene når det gælder pengeoverførsler, så får det her lige så stor indvirkning på finanssektoren, som e-mail havde på postvæsenet.”

Udsigt til øget fælles velstand

Så sent som på World Economic Forums årsmøde i Davos i sidste uge gav det genklang, da canadiske Don Tapscott, forfatter til bogen ”Blockchain Revolution” og adjungeret professor fra Rotman School of Management ved University of Toronto, gik på talerstolen. Tapscott, der rangerer som nr. 4 på den globale liste Thinkers50, er således ikke i tvivl om, hvilken teknologi der vil blive den mest samfundsomvæltende i de kommende årtier.

”Det er hverken big data, robotter eller kunstig intelligens. Det er derimod den underliggende teknologi bag den digitale valuta bitcoin. Med andre ord blockchain,” sagde han.
Og ifølge Don Tapscott handler blockchain ikke kun om teknikken til nye forretningsmodeller.

Perspektivet er meget større – eksempelvis øget fælles velstand og en mulighed for radikal omfordeling af goderne. Eller rettere en ny demokratisering i selve skabelsen af alle rigdomme. Og dermed også et væsentligt instrument i en tid med stigende utilfredshed over social ulighed, vrede, ekstremisme, protektionisme og Brexit.

Helt konkret muliggør blockchain-teknologien, at man kan tracke alle værdier og goder, som overføres digitalt. Se figur 1 og 2. Man taler om en slags distribueret regnskabsbog, som holder styr på alt indhold registreret på alverdens computere, som er forbundet med hinanden. Og der kan ikke ændres et komma i registreringerne i bogholderiet, uden at alle medvirkende giver deres tilsagn. Enhver værdi eller transaktion har samtidig et unikt registreringsnummer.

Generobring af vores rettigheder

Don Tapscott nævner 5 konkrete områder, hvor blockchain-teknologien vil føre til fundamentale forandringer:

70 pct. af jordens befolkning har i dag meget ringe dokumentation for de jordbesiddelser, de reelt ejer. Det betyder, at diktatorer rundt i verden kan inddrage land og give det videre efter forgodtbefindende. Det skete eksempelvis for få år siden i Honduras, hvor massevis af bønder fik stjålet deres jordbesiddelser og i hundredevis myrdet, da de protesterede.

Ikke desto mindre arbejder firmaer og økonomer i landet nu på at oprette skøder i en blockchain – bl.a. ved hjælp af firmaet Factom, der står for udvikling af den nødvendige blockchain-software. Når det er på plads, så er det uforanderligt. Så kan det ikke hackes. Den latinamerikanske økonom Hernando de Soto har ligefrem betegnet retten til land som vigtigere end alt andet. For uden et gyldigt skøde kan folk ikke låne, og så er det svært at investere i fremtiden.

Det næste er indførelsen af sand deleøkonomi. Og det kan ifølge Don Tapscott ske på alle niveauer. Han fremhæver Uber og Airbnb som de to mest velkendte selskaber, der er udfordret af blockchain-teknologien. For med den rette applikation til eksempelvis udlejning af værelser og boliger deler alle ejerskabet ligeligt.

Og så kan blockchain-teknologien stå for både at matche folk med den rette bolig, ratings, overførsel af penge og alt andet, vi i dag kender fra Airbnb. Men helt uden en central aktør. Dermed kan de store disruptere af deleøkonomien i Silicon Valley blive de næste, der bliver disruptet.

Det tredje er pengeoverførsler, som er et forretningsområde til 600 milliarder dollar om året. Et område, som er i vækst, fordi stadig flere folk arbejder i udlandet og sender penge hjem til deres familier. Her findes der allerede flere blockchain-applikationer, der tilbyder løsninger, der er langt smartere og billigere end eksempelvis Western Union, der kræver 10 pct. for hver overførsel, og som tilmed er 4-7 dage om at få pengene frem.

En af dem er blockchain-løsningen Abra, hvor afsenderen kan klare det hele med et par klik på en mobil, mens modtageren stadig får leveret pengene fysisk hjemme ved hoveddøren. Men her blot efter nogle få minutter og med et gebyr på kun to pct.

Det fjerde eksempel handler om data – den måske mest værdifulde ting, vi har i den digitale tidsalder. Her har vi vænnet os til, at alt kan kopieres. Ligesom vi nærmest har opgivet ejerskabet til vores eget virtuelle jeg. Det betyder, at andre, der indsamler vores digitale fodspor, ofte ved mere om os – end vi selv husker. Og måske bryder os om.

Men også her er der nu selskaber, der arbejder på at udvikle en sikker blockchain-baseret identitet, som vi alene selv har ejerskabet og adgang til. En avatar eller sort boks, som vi ikke behøver at dele, men som er tilstrækkelig til at verificere os, når vi skal gennemføre diverse transaktioner. Blot uden at afsløre vores sande identitet. Med andre ord giver blockchain håb om, at vi kan generobre privatlivets fred.

Endelig som det sidste nævner Don Tapscott ophavsretten, som fuldstændig er skudt synder og sammen i den digitale verden. Hvor musikere for 25 år siden, der lavede et hit, måske solgte en million singler for så at indkassere 45.000 dollar alene i royalties. De musikere, der i dag opnår en million streaminger, må nøjes med 36 dollar – lige nok til et par pizzaer.

Men den grammy-vindende britiske singer-songwriter Imogen Jennifer Heap etablerede sidste år en musikalsk blockchain-løsning, MyCeliaforMusic.org, som sikrer musikerne deres ophavsrettigheder, og som kan blive prototypen for en langt mere fair betaling. Kort fortalt er der på hver sang hæftet en slags digital bankkonto, som gør, at betaling direkte sendes tilbage til kunstneren.

Blockchain vækster massivt de næste 5 år

Interessen for blockchain ses altså hele vejen rundt i samfundet. Fra den finansielle sektor til offentlige myndigheder. Ifølge det globale konsulentfirma Markets and Markets er blockchain-teknologien da også i voldsom vækst. Mens blockchain havde en markedsværdi sidste år på godt 210 millioner dollar, ventes den i 2021 at nå en markedsstørrelse på lidt over 2,3 milliarder dollar. Det svarer til en årlig vækstrate på 61,5 pct.

Andre, der i år sætter fokus på blockchain-teknologiens muligheder, er Sustainia, der i partnerskab med UN Global Compact og DNV GL i morgen udgiver den tredje udgave af Global Opportunity Report.

Her peger man blandt andet på, hvordan blockchain-teknologien i fremtiden vil gøre det muligt for almindelige mennesker at dele overskydende energi ved at etablere en slags smarte kontrakter, hvor der indbygget i systemet er aftalt spilleregler for, hvordan energien skal distribueres, til hvilke priser og i hvilken rækkefølge.

Dermed vil borgere kunne etablere decentraliserede netværk, hvor for eksempel overskud af elektricitet fra vedvarende energi altid sendes videre til naboer. Det kan endda lade sig gøre helt uden om et centralt elektricitetsværk eller mellemænd, fordi man selv kan fastsætte vilkårene.

Det regionale eller lokale netværk mellem brugerne sørger selv for udligningen af energi, sikkerhed for betalingen og verificeringen. Og på sigt er perspektivet, at den gammeldags skillelinje mellem producenter og forbrugere helt ophæves.

På engelsk taler man derfor allerede om begrebet ’prosumers’ i beskrivelsen af vores fremtidige økonomiske økosystem – altså en sammensmeltning af ordene producers og consumers.

LÆS OGSÅ: ITU-professor: København skal være centrum for ‘blockchain’-revolutionen