Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Katarina Juselius

Af Katarina Juselius

Den finansielle sektor påvirker os langt mere, end de fleste forstår. Blandt andet har den en stor betydning for, at der opstår kriser og ubalancer i vores økonomi.

At økonomien bevæger sig i op- og nedture, såkaldte konjunkturer, er et velkendt fænomen, som enhver økonomistuderende vil møde i fagets standardpensum. Men indimellem sker det, at en lavkonjunktur udvikler sig til en omfattende økonomisk krise, hvor banker og virksomheder går ned i stribevis, væksten i samfundet går i minus, og arbejdsløsheden eksploderer.

Depressionen i 1930’erne og den seneste finanskrise repræsenterer de to voldsomste kriser i verden i løbet af de seneste 100 år. Men selvom den slags kriser er yderst sjældne, så har verden oplevet flere end 60 yderst alvorlige kriser i de seneste 40 år. For eksempel var kriserne i Finland, Sverige og Japan i den første halvdel af 1990’erne næsten lige så alvorlige som finanskrisen i 2007-2008.

Da det er uhyre vigtigt at forhindre nye kriser i at opstå, er det afgørende at forstå sig på de økonomiske mekanismer, der genererer kriser, og ikke at betragte dem som afvigelser fra normen – som sjældne sorte svaner. Formålet med bogen ”Økonomien og virkeligheden” er at afmystificere gængse økonomiske modeller og pege på den virkelighed, der findes bag ved modellernes antagelser, og som ofte ser meget anderledes ud.

En usund ubalance

Jeg er selv empiriker og undersøgte i mange år det ene økonomiske problem efter det andet for at finde ud af, hvorfor der altid var noget i modellerne, som ikke passede med virkelighedens data. Til sidst begyndte jeg at se et mønster: De uforståelige resultater var altid relateret til bestemmelsen af enten renten, valutakursen eller aktiekursen – alle tre variable, der er stærkt påvirket af finansindustriens ageren på markedet.

I min bog prøver jeg at belyse effekten af dereguleringen på vores økonomi og afdække de store strukturelle forandringer, der fandt sted efter dereguleringen af de internationale kapitalbevægelser i 1983, blandt andet stigningen i ulighed, danskernes gældsætning og meget mere.

Det var, da boligpriserne kollapsede i 2007, at den store recession tog sin begyndelse. Derfor er det en god start at se på udviklingen af boligpriserne i sammenligning med prisen for forbrugsvarer.

Fra 1983 til 2018 steg boligpriserne i løbende priser med 375 procent, mens de almindelige forbrugerpriser kun voksede med 112 procent, det vil sige, at boligpriserne steg mere end tre gange så meget som almindelige priser. Op til 1995 bevægede boligpriserne sig i tandem med forbrugerpriserne: nogle gange lidt over, nogle gange lidt under. Men efter 1995 begynder boligpriserne for alvor at stikke af. Især fik indførslen af afdragsfrie lån i 2003 boligpriserne til at stige endnu hurtigere end tidligere, hvilket resulterede i en decideret boligprisboble, der toppede i 2007.

Boligprisernes fald udløste en kædereaktion i resten af samfundet og mundede ud i det, vi nu kalder den store recession.

Men hvis vi vil forstå krisens anatomi, er vi også nødt til at se på den reale udvikling af boligpriserne (boligpriserne set i relation til priserne for almindelige forbrugsgoder) og sammenligne dem med udviklingen i det reale BNP og den reale aktiepris. Udviklingen af for eksempel det reale BNP siger noget om udviklingen af den reale købekraft over tid. Hvis det reale BNP stiger, betyder det en større købekraft for os alle, forudsat at væksten har været jævnt fordelt blandt danskerne.

Det er bemærkelsesværdigt, at de reale boligpriser er vokset med 152 procent siden den finansielle deregulering i 1983 – i modsætning til den reale BNP, der er vokset omtrent halvt så meget med kun 84 procent. Det betyder, at boligpriserne er steget langt mere end husstandenes reale købekraft, der for det store flertals vedkommende følger BNP-udviklingen.

Men udviklingen af de reale boligpriser blegner i sammenligning med udviklingen af de reale aktiepriser, der er steget med næsten 1.100 procent i den samme periode. Det svarer til en kapitalgevinst på over syv procents rente per år. Dertil kommer udbetaling af dividender, der ofte varierer meget fra år til år.

Billig kapital

Konklusionen er, at boligmarkedet, men altså i særdeleshed aktiemarkedet, udviklede sig i en helt anden takt end resten af økonomien. Hvad dette betyder for den ulighed, som Danmark og resten af den industrialiserede verden har oplevet i løbet af de seneste 30-40 år, illustreres af følgende tabel, der viser, hvordan 100 kroner vokser gennem 35 år (fra 1983-2019) givet en gennemsnitlig årlig vækst på 2 procent (det reale BNP er i gennemsnit vokset med 1,9 procent per år). Til sammenligning bliver 100 kr. til 1.100 kr. i samme periode givet en gennemsnitlig vækst på 7 procent, svarende til det faktiske aktieafkast. Det betyder, alt andet lige, at det er betydelig lettere at blive rig ved at investere i aktier end ved at arbejde.

År 1983 1993 2003 2013 2018
2 % 100 122 149 182 200
7 % 100 200 400 800 1.100

Hvad er så grunden til, at aktiepriserne og boligpriserne voksede så voldsomt i denne periode, når forbrugerpriserne og bruttonationalproduktet ikke gjorde det? Udviklingen af inflationen (ændringen i forbrugerpriserne) og renten kan give en forklaring.

Det viser sig, at den lange obligationsrente i gennemsnit har været støt faldende siden 1983. Da kapitalbevægelserne blev deregulerede, faldt renten fra 21 procent – et i dagens verden svimlende højt niveau – til omtrent 13 procent på kort tid, hvorefter den fortsatte med at falde, først til 9 procent i 1995 og siden til 5 procent i 2008. Efter krisen i 2008 var faldet særlig kraftigt, og i de seneste år har renten været tæt på nul.

Også inflationen var støt faldende efter 1983 – også den fra et højt niveau på omtrent 12 procent – men den stabiliserede sig allerede i begyndelsen af 90’erne på omkring 2 procent. Efter 2008-2009-krisen er inflationen faldet til under én procent per år.

Den lange realrente, som er obligationsrenten minus inflation, har bevæget sig fra et ganske højt niveau før 1983 til omkring nul efter krisen og sågar negativt de seneste år. Det har med andre ord været næsten gratis at låne kapital i denne periode, for eksempel til boligkøb eller aktiekøb. Derfor bidrog den lave realrente til den voldsomme vækst i aktieprisen og i boligpriserne.

Regulering rammer boligejere

I min bog lyder argumentet, at det var den finansielle deregulering i 1983, der forårsagede de meget lave rentesatser og derfor de billige banklån. De medførte så en stor privat gældsættelse, en voldsom vækst i hus- og aktiepriserne og stærkt stigende finansielle formuer. Det var disse mange ubalancer, affødt af en vekselvirkning mellem finansmarkedet og den reale økonomi, der både skabte og slørede årsagen til boligboblen i 2007. Og nu, kun ti år efter krisen, er både boligpriser og aktiepriser tilbage til – eller over – niveauet fra før krisen.

Hvordan undgår vi så en ny boligprisboble? Hvis vi for eksempel ønsker at påvirke de høje boligpriser i nedadgående retning, er vi nødt til at tilbagerulle nogle tidligere tiltag, der medvirkede til boligprisernes himmelflugt.

At afskaffe muligheden for afdragsfrie lån og muligheden for at belåne en stor del af købesummen med fordelagtige realkreditlån vil påvirke boligefterspørgslen negativt, og som konsekvens vil boligpriserne gå ned. Lige som en stigning i centralbanksrenten vil få lånerenten til at gå op og boligpriserne til at dykke.

En større beskatning af finansielle afkast og formuer vil få aktieprisen til at falde og vil derfor også få den finansielle formue til at svinde ind, hvilket også vil påvirke boligpriserne i nedadgående retning.

Desværre har disse tiltag også negative konsekvenser for væksten i økonomien. Faldende boligpriser vil ramme boligejerne hårdt, særligt dem, der har lånefinansieret deres bolig, da priserne var på det allerhøjeste, hvilket oftest er unge børnefamilier. Så er problemet, at gælden pludselig bliver større end husets værdi, og familien derfor bliver teknisk insolvent. Det var der mange familier, som oplevede efter finanskrisen i 2007.

Usikkerhed med de langsigtede økonomiske konsekvenser af ovenstående forslag betyder derfor, at et politisk flertal af gode grunde kan være vanskeligt at finde.

Nødvendighedens økonomiske politik

Efter 1983 voksede finansindustrien uforholdsmæssigt meget sammenlignet med resten af økonomien. Ifølge nobelpristageren Joseph Stiglitz er kun 20 procent af alle finansielle transaktioner direkte relateret til investeringer i den reale økonomi. Alligevel mener mange stadig ikke, at finansindustrien bør reguleres. Det er et synspunkt, som fejlagtigt bygger på, at bankernes udlån især går til investeringer i den reale økonomi, og som derfor skaber økonomisk vækst.

Men i virkelighedens verden er (urealistiske) forventninger til fremtidige store afkast med til at skabe bobler og finansielle kriser. Da politikerne vanskeligt kan styre finansindustrien i dagens system, er konsekvensen, at det er uhyre svært for de politisk valgte at forandre samfundet i den ønskede retning. I stedet bliver vi underlagt ”nødvendighedens økonomiske politik”.

Finansindustriens store vækst er gået hånd i hånd med bankernes ekspansion af udlån og derfor med en meget stor vækst i pengeskabelsen, der voksede med 6,5 procent fra 1983 til 2008, det vil sige mere end tre gange så meget som væksten i BNP. Man kan derfor spørge, om det er rimeligt, at det er den private banksektor, der har den basale magt til at skabe penge i samfundet. Der er mange gode argumenter for, at samfundets pengeskabelse burde varetages af Nationalbanken. Hvis det ikke er politisk muligt, burde Nationalbanken i hvert fald sætte grænser for væksten i banklån og især grænser for långivning til den finansielle sektor. Det er et forslag, som ofte debatteres efter større finansielle kriser – og som derefter ender i glemmebogen.

Forrige artikel Den globale orden er i opbrud, og risikoen for økonomisk nedtur vokser Den globale orden er i opbrud, og risikoen for økonomisk nedtur vokser Næste artikel Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse
  • Anmeld

    Ole Christoffersen

    Ulighed i Samfundet

    På baggrund af aritklen virker "ulighedsdebatten" I Danmark til, at handle om "forkerte" (små) instrumenter, ift, dét som skaber den største ulighed? hvis, ubalancen skabes I en global sector? "Nationalbanken" er anker I en lille og åben økonomi. Ift. "ubalanceproblemet" måtte flere lande I ko-ordinerede indsatser være en tak mere effektfuldt.


Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.