Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Katarina Juselius

Af Katarina Juselius

Den finansielle sektor påvirker os langt mere, end de fleste forstår. Blandt andet har den en stor betydning for, at der opstår kriser og ubalancer i vores økonomi.

At økonomien bevæger sig i op- og nedture, såkaldte konjunkturer, er et velkendt fænomen, som enhver økonomistuderende vil møde i fagets standardpensum. Men indimellem sker det, at en lavkonjunktur udvikler sig til en omfattende økonomisk krise, hvor banker og virksomheder går ned i stribevis, væksten i samfundet går i minus, og arbejdsløsheden eksploderer.

Depressionen i 1930’erne og den seneste finanskrise repræsenterer de to voldsomste kriser i verden i løbet af de seneste 100 år. Men selvom den slags kriser er yderst sjældne, så har verden oplevet flere end 60 yderst alvorlige kriser i de seneste 40 år. For eksempel var kriserne i Finland, Sverige og Japan i den første halvdel af 1990’erne næsten lige så alvorlige som finanskrisen i 2007-2008.

Da det er uhyre vigtigt at forhindre nye kriser i at opstå, er det afgørende at forstå sig på de økonomiske mekanismer, der genererer kriser, og ikke at betragte dem som afvigelser fra normen – som sjældne sorte svaner. Formålet med bogen ”Økonomien og virkeligheden” er at afmystificere gængse økonomiske modeller og pege på den virkelighed, der findes bag ved modellernes antagelser, og som ofte ser meget anderledes ud.

En usund ubalance

Jeg er selv empiriker og undersøgte i mange år det ene økonomiske problem efter det andet for at finde ud af, hvorfor der altid var noget i modellerne, som ikke passede med virkelighedens data. Til sidst begyndte jeg at se et mønster: De uforståelige resultater var altid relateret til bestemmelsen af enten renten, valutakursen eller aktiekursen – alle tre variable, der er stærkt påvirket af finansindustriens ageren på markedet.

I min bog prøver jeg at belyse effekten af dereguleringen på vores økonomi og afdække de store strukturelle forandringer, der fandt sted efter dereguleringen af de internationale kapitalbevægelser i 1983, blandt andet stigningen i ulighed, danskernes gældsætning og meget mere.

Det var, da boligpriserne kollapsede i 2007, at den store recession tog sin begyndelse. Derfor er det en god start at se på udviklingen af boligpriserne i sammenligning med prisen for forbrugsvarer.

Fra 1983 til 2018 steg boligpriserne i løbende priser med 375 procent, mens de almindelige forbrugerpriser kun voksede med 112 procent, det vil sige, at boligpriserne steg mere end tre gange så meget som almindelige priser. Op til 1995 bevægede boligpriserne sig i tandem med forbrugerpriserne: nogle gange lidt over, nogle gange lidt under. Men efter 1995 begynder boligpriserne for alvor at stikke af. Især fik indførslen af afdragsfrie lån i 2003 boligpriserne til at stige endnu hurtigere end tidligere, hvilket resulterede i en decideret boligprisboble, der toppede i 2007.

Boligprisernes fald udløste en kædereaktion i resten af samfundet og mundede ud i det, vi nu kalder den store recession.

Men hvis vi vil forstå krisens anatomi, er vi også nødt til at se på den reale udvikling af boligpriserne (boligpriserne set i relation til priserne for almindelige forbrugsgoder) og sammenligne dem med udviklingen i det reale BNP og den reale aktiepris. Udviklingen af for eksempel det reale BNP siger noget om udviklingen af den reale købekraft over tid. Hvis det reale BNP stiger, betyder det en større købekraft for os alle, forudsat at væksten har været jævnt fordelt blandt danskerne.

Det er bemærkelsesværdigt, at de reale boligpriser er vokset med 152 procent siden den finansielle deregulering i 1983 – i modsætning til den reale BNP, der er vokset omtrent halvt så meget med kun 84 procent. Det betyder, at boligpriserne er steget langt mere end husstandenes reale købekraft, der for det store flertals vedkommende følger BNP-udviklingen.

Men udviklingen af de reale boligpriser blegner i sammenligning med udviklingen af de reale aktiepriser, der er steget med næsten 1.100 procent i den samme periode. Det svarer til en kapitalgevinst på over syv procents rente per år. Dertil kommer udbetaling af dividender, der ofte varierer meget fra år til år.

Billig kapital

Konklusionen er, at boligmarkedet, men altså i særdeleshed aktiemarkedet, udviklede sig i en helt anden takt end resten af økonomien. Hvad dette betyder for den ulighed, som Danmark og resten af den industrialiserede verden har oplevet i løbet af de seneste 30-40 år, illustreres af følgende tabel, der viser, hvordan 100 kroner vokser gennem 35 år (fra 1983-2019) givet en gennemsnitlig årlig vækst på 2 procent (det reale BNP er i gennemsnit vokset med 1,9 procent per år). Til sammenligning bliver 100 kr. til 1.100 kr. i samme periode givet en gennemsnitlig vækst på 7 procent, svarende til det faktiske aktieafkast. Det betyder, alt andet lige, at det er betydelig lettere at blive rig ved at investere i aktier end ved at arbejde.

År 1983 1993 2003 2013 2018
2 % 100 122 149 182 200
7 % 100 200 400 800 1.100

Hvad er så grunden til, at aktiepriserne og boligpriserne voksede så voldsomt i denne periode, når forbrugerpriserne og bruttonationalproduktet ikke gjorde det? Udviklingen af inflationen (ændringen i forbrugerpriserne) og renten kan give en forklaring.

Det viser sig, at den lange obligationsrente i gennemsnit har været støt faldende siden 1983. Da kapitalbevægelserne blev deregulerede, faldt renten fra 21 procent – et i dagens verden svimlende højt niveau – til omtrent 13 procent på kort tid, hvorefter den fortsatte med at falde, først til 9 procent i 1995 og siden til 5 procent i 2008. Efter krisen i 2008 var faldet særlig kraftigt, og i de seneste år har renten været tæt på nul.

Også inflationen var støt faldende efter 1983 – også den fra et højt niveau på omtrent 12 procent – men den stabiliserede sig allerede i begyndelsen af 90’erne på omkring 2 procent. Efter 2008-2009-krisen er inflationen faldet til under én procent per år.

Den lange realrente, som er obligationsrenten minus inflation, har bevæget sig fra et ganske højt niveau før 1983 til omkring nul efter krisen og sågar negativt de seneste år. Det har med andre ord været næsten gratis at låne kapital i denne periode, for eksempel til boligkøb eller aktiekøb. Derfor bidrog den lave realrente til den voldsomme vækst i aktieprisen og i boligpriserne.

Regulering rammer boligejere

I min bog lyder argumentet, at det var den finansielle deregulering i 1983, der forårsagede de meget lave rentesatser og derfor de billige banklån. De medførte så en stor privat gældsættelse, en voldsom vækst i hus- og aktiepriserne og stærkt stigende finansielle formuer. Det var disse mange ubalancer, affødt af en vekselvirkning mellem finansmarkedet og den reale økonomi, der både skabte og slørede årsagen til boligboblen i 2007. Og nu, kun ti år efter krisen, er både boligpriser og aktiepriser tilbage til – eller over – niveauet fra før krisen.

Hvordan undgår vi så en ny boligprisboble? Hvis vi for eksempel ønsker at påvirke de høje boligpriser i nedadgående retning, er vi nødt til at tilbagerulle nogle tidligere tiltag, der medvirkede til boligprisernes himmelflugt.

At afskaffe muligheden for afdragsfrie lån og muligheden for at belåne en stor del af købesummen med fordelagtige realkreditlån vil påvirke boligefterspørgslen negativt, og som konsekvens vil boligpriserne gå ned. Lige som en stigning i centralbanksrenten vil få lånerenten til at gå op og boligpriserne til at dykke.

En større beskatning af finansielle afkast og formuer vil få aktieprisen til at falde og vil derfor også få den finansielle formue til at svinde ind, hvilket også vil påvirke boligpriserne i nedadgående retning.

Desværre har disse tiltag også negative konsekvenser for væksten i økonomien. Faldende boligpriser vil ramme boligejerne hårdt, særligt dem, der har lånefinansieret deres bolig, da priserne var på det allerhøjeste, hvilket oftest er unge børnefamilier. Så er problemet, at gælden pludselig bliver større end husets værdi, og familien derfor bliver teknisk insolvent. Det var der mange familier, som oplevede efter finanskrisen i 2007.

Usikkerhed med de langsigtede økonomiske konsekvenser af ovenstående forslag betyder derfor, at et politisk flertal af gode grunde kan være vanskeligt at finde.

Nødvendighedens økonomiske politik

Efter 1983 voksede finansindustrien uforholdsmæssigt meget sammenlignet med resten af økonomien. Ifølge nobelpristageren Joseph Stiglitz er kun 20 procent af alle finansielle transaktioner direkte relateret til investeringer i den reale økonomi. Alligevel mener mange stadig ikke, at finansindustrien bør reguleres. Det er et synspunkt, som fejlagtigt bygger på, at bankernes udlån især går til investeringer i den reale økonomi, og som derfor skaber økonomisk vækst.

Men i virkelighedens verden er (urealistiske) forventninger til fremtidige store afkast med til at skabe bobler og finansielle kriser. Da politikerne vanskeligt kan styre finansindustrien i dagens system, er konsekvensen, at det er uhyre svært for de politisk valgte at forandre samfundet i den ønskede retning. I stedet bliver vi underlagt ”nødvendighedens økonomiske politik”.

Finansindustriens store vækst er gået hånd i hånd med bankernes ekspansion af udlån og derfor med en meget stor vækst i pengeskabelsen, der voksede med 6,5 procent fra 1983 til 2008, det vil sige mere end tre gange så meget som væksten i BNP. Man kan derfor spørge, om det er rimeligt, at det er den private banksektor, der har den basale magt til at skabe penge i samfundet. Der er mange gode argumenter for, at samfundets pengeskabelse burde varetages af Nationalbanken. Hvis det ikke er politisk muligt, burde Nationalbanken i hvert fald sætte grænser for væksten i banklån og især grænser for långivning til den finansielle sektor. Det er et forslag, som ofte debatteres efter større finansielle kriser – og som derefter ender i glemmebogen.

Forrige artikel Den globale orden er i opbrud, og risikoen for økonomisk nedtur vokser Den globale orden er i opbrud, og risikoen for økonomisk nedtur vokser Næste artikel Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse
  • Anmeld

    Ole Christoffersen

    Ulighed i Samfundet

    På baggrund af aritklen virker "ulighedsdebatten" I Danmark til, at handle om "forkerte" (små) instrumenter, ift, dét som skaber den største ulighed? hvis, ubalancen skabes I en global sector? "Nationalbanken" er anker I en lille og åben økonomi. Ift. "ubalanceproblemet" måtte flere lande I ko-ordinerede indsatser være en tak mere effektfuldt.


Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Hvis EU’s nye klimalov bliver juridisk bindende, vil det være en oplagt fordel for Danmark, der risikerer at miste arbejdspladser til lande med mere lempelige klimakrav. Men det er svært at se, hvordan overtrædelser skal sanktioneres. Politikere er blevet lige lovlig glade for at hive domstolene på banen, når øst og vest ikke kan blive enige om Unionens ambitioner, mener EU-eksperter.

Forankring bedre end forhastet klimahandling

Forankring bedre end forhastet klimahandling

KOMMENTAR: Selvfølgelig haster det med at komme i gang med klimaforhandlingerne, men det er vigtigere, at de centrale aktører kommer med, og at vi får politisk ærlighed på bordet om prisen for klimaambitionerne.

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

TECHTENDENSER: Skal vi fiske med net eller med harpun, når vi bruger kunstig intelligens til at jagte de værdifulde indsigter, som gemmer sig i oceanerne af data? Teknologien gør det muligt at kaste stadig bredere net ud, men hensynet til privatliv og menneskerettigheder passer bedre med at gå efter et enkelt, veldefineret mål.  

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

KOMMENTAR: At drive virksomhed efter verdensmålene kræver nytænkning, men ikke revolutioner. Som leder kan du ty til nogle simple og ganske gammeldags greb, hvis du vil have tranformationen i gang. Her er et bud på en tretrinsraket mod verdensmålene.

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Lykke Friis holder sig opdateret med interviewpodcast med europæiske topforskere og har læst en sylespids satirisk fremstilling af Brexit.

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Den offentlige administration er ved at ændre form. I de kommende år vil kunstig intelligens og maskinlæring brede sig i sagsbehandlingen. Allerede i dag bruges kunstig intelligens til vurdering af hundredtusinder af regnskaber og udbetalinger af offentlige ydelser. Vi mærker det bare ikke rigtig endnu.

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

I 2019 har vind- og solenergi for første gang tilsammen produceret mere elektricitet end kul i EU. EU's energiproduktion fra kul er halveret i forholdt til niveauet i 2007. Det skyldes især udfasningen af kul i Vesteuropa.

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Ledere og medarbejdere i landets kommuner får større frihed til at skabe nye, bæredygtige velfærdsløsninger i samarbejde med borgere, organisationer og virksomheder. Den nye strategi er baseret på et klart værdisæt og udstrakt tillid. ”Det fører til bedre løsninger,” siger professor. Mange kommuner er inspireret af canadiske Jocelyne Bourgon og hendes tanker om Ny Syntese.

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

Alle ansatte i Hvidovre Kommune – fra direktører og centerchefer til pædagoger og lærere – får nye roller som led i nyt grundlag for ledelse. De skal samarbejde mere på tværs, dele viden og sætte borgeren i centrum. Det giver resultater: Et tværfagligt team af specialister har på kort tid mere end halveret antallet af unge, der ikke mødte i skole.

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

Byrådet i Aarhus forbereder et nyt grundlag for styring og ledelse. Kommunen og dens 22.000 medarbejdere skal vende blikket udad og skabe værdi sammen med borgere, civilsamfund og ledere. Resultatet bliver uforudsigeligt, og medarbejderne får brug for tillid og opbakning fra ledelsen.

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Mens flere og flere elever går i skolernes specialtilbud på landsplan, går Hørsholm mod strømmen. I et nyt lederforum træffer forvaltningschefer og skoleledere i fællesskab beslutninger om ekstra tilbud til børn. Det giver både bedre kvalitet og lavere udgifter, mener kommunen.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.