Bofællesskaber skal afbøde ældrebomben

Ældre i bofællesskaber er både gladere, mere selvhjulpne og billigere for kommunerne end ældre i andre typer boliger, viser ny analyse. Der kan derfor være et stort samfundsøkonomisk potentiale ved seniorbofællesskaber, når op mod hver fjerde dansker inden længe er over 65 år.
Andreas Baumann

Hvis der fremover skal være råd til den voksende andel ældre i Danmark uden at slække for meget på kvaliteten af ældreplejen, er der brug for at tænke kreativt.

Mens resten af befolkningen ifølge prognoserne fra Danmarks Statistik forbliver nogenlunde på samme antal som i dag, vil antallet af ældre over 65 år stige med ca. 500.000 frem mod 2045 til i alt knap 1,6 millioner personer. Det svarer til hver fjerde dansker. Se figur 1.

Aldrende befolkning

Figur 1 | Forstør   Luk

Stigende levealder og store generationer, der går på pension, udgør en ældrebombe, der vil sætte de offentlige velfærdsbudgetter under pres.

Kilde: Danmarks Statistik, befolkningsfremskrivning, 2016.

Det store antal ældre vil sætte de kommunale velfærdsbudgetter under pres og intensivere diskussionerne af, hvornår man kan gå på pension, og hvor god en ældrepleje man kan forlange af det offentlige.

Ifølge den filantropiske forening Realdania er der dog en måde, hvor vi kan, hvis ikke fuldstændigt afmontere ældrebomben, så i hvert fald afbøde nogle af omkostningerne – vel at mærke uden at gå på kompromis med de ældres livskvalitet. Løsningen hedder bofællesskaber.

I dag bor under én pct. af de danske ældre i bofællesskaber, men hvis det bliver en mere udbredt boligform, er der massive samfundsøkonomiske gevinster at høste, mener Realdania, der har afsat 52 millioner kr. til initiativet “Rum og fællesskaber for ældre”, som over de næste tre år skal sætte gang i byggeriet af flere seniorbofællesskaber i Danmark.

“Vi ser det her som en forebyggende indsats. Det handler om at skabe nogle boligformer, der medvirker til, at de ældre får brug for mindre hjemmepleje eller kommer senere på plejehjem, fordi de i langt højere grad kan være selvhjulpne i en meget længere periode,” siger Anne Skovbro, filantropidirektør i Realdania.

Mere velfærd for pengene

Boligformen er ikke mindst interessant for de danske kommuner, der kæmper hårdt for at få velfærdsbudgetterne til at hænge sammen, fordi ældre i bofællesskaber er mere selvhjulpne og i højere grad trækker på naboernes hjælp. Det vil man kunne aflæse direkte på de kommunale hjemmeplejeudgifter, påpeger Anne Skovbro og henviser til en analyse udført for Realdania af konsulenthuset Rambøll, der konkluderer, at ældre i bofællesskaber alt andet lige er billigere for kommunekasserne end ældre i andre typer særlige ældreboliger.

Bofællesskaber er billigere

Figur 2 | Forstør   Luk

Seniorbofællesskaber kan reducere omkostningerne for den kommunale hjemmepleje i form af bl.a. reduceret transporttid og nabohjælp til praktiske opgaver.

Note1: Casekommunerne er Aarhus, Ballerup, Furesø, Horsens og Sorø.
Note2: Praktisk hjælp dækker bl.a. over rengøring, vask, indkøb, madlavning. Øvrig pleje dækker over sygepleje og besøg af forebyggende og genoptrænende karakter.
Kilde: “Analyse af sammenhængen mellem boligformer og samfundsøkonomiske udgifter til ældre”, Rambøll Management, 2016.

Ved at undersøge de kommunale plejeudgifter for ældre i forskellige boligformer i fem udvalgte casekommuner – Aarhus, Ballerup, Horsens, Furesø og Sorø – kommer konsulentbureauet frem til, at seniorbofællesskaber har omkostningsreducerende effekter for den kommunale hjemmepleje, bl.a. i form af reduceret transporttid og øget brug af nabohjælp til praktiske opgaver, der reducerer behovet for kommunens hjemmeplejeydelser. Se figur 2.

“Det er jo oplagt, at der også er kommunaløkonomiske fordele ved, at ældre bor mere samlet i nogle fællesskaber, for så skal hjemmehjælpen ikke bruge lige så meget tid på at komme rundt,” siger Anne Skovbro.

Mere konkret viser undersøgelsen, at kommunernes udgifter til praktisk hjælp som rengøring, madlavning, vask og indkøb er meget lavere til ældre i bofællesskaber end for dem i særlige boliger samt lidt lavere end for ældre i private hjem. Det er til trods for, at de ældre i bofællesskaber generelt er markant ældre end beboerne i private hjem og kun en smule yngre end ældre i særlige boliger for ældre. Se figur 3.

Bofællesskaber supplerer særlige boliger

Figur 3 | Forstør   Luk

Beboere i seniorbofællesskab er i gennemsnit væsentligt ældre end beboere i egen bolig og har derfor større helbredsudfordringer. Aldersmæssigt ligner de mest beboerne i særlige boliger for ældre.

Kilde: “Analyse af sammenhængen mellem boligformer og samfundsøkonomiske udgifter til ældre”, Rambøll Management, 2016.

Endelig er de ældre i bofællesskaber mindre ensomme og har en højere livskvalitet. Det viser en analyse af data i ældredatabasen foretaget af SFI. Mens beboere i bofællesskaber i forhold til deres sociodemografiske karakteristika på nogle måder ligner dem, der bor til leje, oplever bofællesskabsbeboere højere livskvalitet, har meget tættere naborelationer og har meget færre karakteristika, der tyder på social eksklusion, konkluderer SFI i undersøgelsen. Og det perspektiv er endnu vigtigere end mulighederne for at spare lidt penge, mener Realdania.

“Der er masser af samfundsøkonomi i det her. Men det væsentlige er jo, at det er båret af et menneskeligt ønske om at kunne klare sig selv. Og der kan vi altså se på de her undersøgelser, at de ældre, der bor i bofælleskaber, de har en højere livskvalitet, de er mere selvhjulpne, og de er ikke lige så ensomme. Så der er et stort potentiale i, at vi via fællesskaber hjælper hinanden mere i alderdommen,” siger Anne Skovbro.

Stor efterspørgsel

I dag eksisterer der mellem 250 og 300 seniorbofællesskaber med ca. 7.000 beboere, mens der er over 8.000 på venteliste. Og fra SFI’s løbende ældreundersøgelser kan man desuden se, at efterspørgslen efter at bo i seniorbofællesskaber er endnu større, fordi næsten 8 pct. af de ældre har et ønske om at bo i bofællesskab. Det svarer til ca. 80.000 ældre i dag, stigende til op mod 120.000 ældre frem mod 2044. Markedet har imidlertid ikke reageret på den efterspørgsel endnu, og anlæggelsen af nye seniorbofællesskaber gik stort set i stå et par år før finanskrisen i 2008.

“Det ser ud til, at der er en stor efterspørgsel blandt de ældre for at flytte ind i de her bofællesskaber. Derfor forsøger vi at kickstarte byggeriet af seniorbofællesskaber igen,” siger Anne Skovbro.

I første omgang har Realdania derfor lanceret et samarbejde med pensionskassen PKA og byggefirmaet FB Gruppen om at opføre et eksempelbyggeri på et bofællesskab for ældre på det gamle Grøntorv i Valby, der kan inspirere bolig- og ejendomsbranchen til at bygge flere seniorbofællesskaber over hele landet. Se tekstboks.

Seniorbofællesskaber

Det første bofællesskab for ældre blev etableret i København i 1987. I dag findes der ca. 250-300 seniorbofællesskaber i Danmark. Fra at være lokale initiativer baseret på frivillige kræfter i løbet af 1990’erne blev opførelsen af bofællesskaber for ældre professionaliseret og udbredt frem til år 2008. Men i kølvandet på finanskrisen er der sket en markant opbremsning i etableringen af nye seniorbofællesskaber.

Realdania har derfor afsat 52 mio. kr. til initiativet “Rum og fællesskaber for ældre”, som omfatter partnerskaber med private aktører om opførelse af nye seniorbofællesskaber samt et eksempelbyggeri, der opføres af foreningens  datterselskab Realdania By & Byg. Realdanias indsats omfatter også samarbejder med den almene boligsektor om bofællesskaber for seniorer. Desuden igangsætter Realdania en oplysningskampagne, der opfordrer til, at man i god tid tager stilling til, hvordan man vil bo i sit seniorliv.

Men også kommunerne burde fokusere mere på mulighederne for at skabe mere fællesskab blandt de ældre, mener filantropidirektøren.

“Vores budskab til kommunerne er, at de ikke kun skal se ældre som en udgift, men også som en ressource. Og derfor bør kommunerne ikke kun fokusere deres ældrepolitik på hjemmehjælp, men også arbejde med at skabe nogle fællesskaber for de ældre, sådan at de kan være mere selvhjulpne til alles fordel,” siger Anne Skovbro.

Ældrebyer skal undgås

Det er professor ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet Rudi Westendorp enig i. Han mener, at den demografiske udvikling med flere og flere ældre i Danmark og andre vestlige lande ikke så meget er en ældrebombe under samfundsøkonomien som en mulighed for at udnytte de ældres ressourcer mere i samfundet, hvad end det er på arbejdsmarkedet eller gennem frivilligt arbejde.

“Der er et enormt ubrugt potentiale i ældre, uanset om de bor i seniorbofællesskaber eller ej. Men først og fremmest handler det om, at vi som samfund skal ændre synet på ældre. Ideen om, at ældre ikke skal arbejde, efter de er 65 år, eller at de pr. definition har brug for pleje, er latterligt,” siger Rudi Westendorp.

Han mener, at især arbejdsgivere har et ansvar for ikke at sortere ældre fra på arbejdsmarkedet på grund af alder. Og så advarer han mod at skabe egentlige ældrebyer som i Florida afsondret fra resten af samfundet, fordi det blot vil øge stigmatiseringen af de ældre.

“Jeg kan godt lide konceptet med seniorbofællesskaber, men det skal bare ikke ende sådan, at man isolerer de ældre fra resten af samfundet, for så gider folk ikke bo på den måde. Det er jo derfor, at der stadig er flest, der helst vil bo i eget hjem,” siger han og tilføjer:

“Så hvis Realdanias projekt skal lykkes, så er det afgørende, at man i bofællesskaberne bevarer følelsen af at høre til i lokalsamfundet,” siger Rudi Westendorp.

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu