Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

GRØN OMSTILLING Regeringen har lagt op til en grøn genstart af byggeriet efter coronakrisen. Der er afsat 18,4 milliarder til energirenovering i almene boliger over de næste to år og i sit første klimaudspil efter krisen vil regeringen desuden investere 2,3 milliarder kroner på at få de fossile olie- og gasfyr ud af private hjem. 

Men når det kommer til statens egne kontorhuse, viser nye tal fra Byggefakta A/S, at det offentlige er langt bagud på bæredygtigheden. Mandag Morgen har spurgt boligminister Kaare Dybvad Bek (S), hvordan han vil sørge for, at det fremtidige offentlige – og private – byggeri bliver bygget med et stærkere bæredygtighedskodeks for øje. 

Har staten et særligt ansvar for at bygge bæredygtigt, når man selv er bygherre? 

“Ja, det synes jeg. Det har vi sådan set også lagt op til i Odense, hvor vi skal bygge kontor til 1.600 ansatte, hvilket Bygningsstyrelsen står for. Så det mener jeg 100 procent, at vi har et ansvar for både at følge med det, der er standard, men også at gå foran og sørge for, at vi er med til at skubbe på for den bæredygtighed, der er i byggeriet.” 

Kan du se for dig, at de offentlige byggerier fremover sker bæredygtigt uden krav om for eksempel bæredygtighedscertificeringer? 

“Alle byggerier bør jo ske bæredygtigt. Vi kommer til at sende en frivillig bæredygtighedsklasse ud nu. Her er meningen med den, at vi inden for to år, hvor vi tester den af, skriver de frivillige standarder ind som obligatoriske krav i bygningsreglementet. Det sker altså senest i 2022. Den frivillige bæredygtighedsklasse er for os at se et springbræt på vejen til at stille nogle obligatoriske krav til, hvordan man bygger.” 

Hvad er bæredygtighed for dig? 

“Jeg tager udgangspunkt i Brundtland-definitionen om, at man skal have en klimamæssig, social og økonomisk bæredygtighed, og den står jeg sådan set rimelig fast på. Men det er klart, at det vi diskuterer her, først og fremmest er den klimamæssige bæredygtighed og CO2-reduktioner.  

Den økonomiske bæredygtighed er jo også væsentlig. Det handler jo om, at vi ikke skal bygge dyrere, end at folk kan betale for det. Især i det almene, hvor der er et loft for, hvor mange penge man må bruge per kvadratmeter. Det skal ikke være sådan, at vi stiller så mange krav, at man ikke kan betale huslejen.  

Til den sociale side er der også nogle vilkår i forhold til støj og så videre, men den store del er klimaet. Især i forhold til de materialer, vi putter ind i byggeriet. Det er vigtigt, at vi får mere fokus på det i nybyggeriet. Ofte er det over halvdelen af udslippet, der er i materialerne over levetiden, så der er en masse at hente.” 

Hvis ansvar er det, at der bliver stillet krav til bæredygtighed i offentlige byggerier? 

“Det er politikernes ansvar. Hvis det er Bygningsstyrelsen, så er det mit ansvar. Hvis det er et andet ministerområdet, så er det et andet ministerium, og hvis det er kommunerne, så er det deres ansvar at få stillet de krav.” 

Hvordan vil du som boligminister sørge for, at det offentlige tager det ansvar for at bygge bæredygtigt? 

“Jeg synes, det bæredygtige byggeri, som ministeriet laver i Odense, er et meget godt eksempel på, at når vi har et stort byggeri, så lukker vi ni forskellige adresser rundtom i Odense med meget forskellig klimapåvirkning. Mange af dem ligger meget dårligt i forhold til klimapåvirkning og bruger et meget højt antal kvadratmeter per medarbejder, fordi det er en andet type byggeri. Nu vi går ind og bygger et helt nyt hus for alle de statslige ansatte, der er i Odense for at sikre, at vi viser vejen fremad i forhold til, hvordan man bygger mest bæredygtigt.” 

Men som vi kan se fra tallene, så er der ikke så mange, der vælger at gå efter de her bæredygtighedscertificeringer. Kun seks procent af de offentlige byggerier, der er planlagt til byggestart i år.  

“Så må jeg jo sige, at jeg synes, det er for lavt. Og det er også vores opgave at sørge for, at det kommer videre. Men det er jo klart, at der er en grænse for, hvor meget jeg kan detailregulere en kommune - eksempelvis, hvordan de skal bygge.” 

Hvor går den grænse? 

“Den går ved, at vi har et kommunalt selvstyre, og det betyder blandt andet, at kommunerne selv bestemmer, hvordan de vil bygge deres daginstitutioner, og hvordan de vil bygge deres plejehjem. Mit indtryk er, at kommunerne har meget fokus på bæredygtighed, men det er klart, at der også kan være kommuner, der har en dårlig økonomi, eller som har svært ved at få det til at hænge sammen, hvis man skal gå langt foran. Der har man måske ikke lyst til at være den første, der går ind på en ny bygningsmetode.  

Altså jeg kender ikke tallene bag ved de seks procent. Men der er ingen tvivl om, at om to år bliver det obligatorisk under alle omstændigheder, så folk kommer jo til at orientere sig efter det.” 

I de her to år, hvor der ikke vil være faste krav, hvordan vil du som minister sørge for, at kommunerne, regionerne og staten bygger bæredygtigt? 

“Så tror jeg, du har ringet til den forkerte. Jeg har ikke ansvaret for kommunernes drift. Så skal du ringe til Indenrigsministeriet. Men jeg kan sige dig så meget, at det, som handler om statens bygninger og det byggeri, vi har ansvar for, der kommer vi til at stille krav om ret markante og ambitiøse krav til de byggerier, som vi laver. Jeg kan sige, at alt det byggeri, vi selv sætter i gang – ligesom det i Odense – det bliver ambitiøst, også på bæredygtighed.” 

Stiller I krav til bæredygtighedscertificering til de renoveringer, der skal ske af de almennyttige boliger i forbindelse med den økonomiske genopretning efter corona? 

”Det fremgår af den nye aftale, at parterne har noteret sig, at regeringen vil komme med initiativer til at fremme bæredygtigheden i byggeriet, hvilket også vil gavne den almene boligsektor.”  

Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg har meldt ud i Mandag Morgen, at branchen er klar til, at der bliver stillet krav nu. Hvorfor mener du alligevel, at vi skal vente de der to år, før du kan begynde at stille krav? 

“Jeg synes jo, det er fantastisk, at de er ambitiøse på det område, men det er normalt, at når man indfører nye og ret omfattende elementer i bygningsreglementet, at man så giver det en testperiode. Vi laver en frivillig bæredygtighedsklasse nu, og når det arbejde så er blevet evalueret og testet, så skal det skrives ind som obligatoriske krav.  

Pointen er, at hvis vi skriver det ind i bygningsreglementet, så skal alle efterleve det.  

Den frivillige bæredygtighedsklasse er for os at se et springbræt på vejen til at stille nogle obligatoriske krav til, hvordan man bygger. Det er klart, at der kan være mange ting, som på den ene eller anden måde kan gøres bedre end det, vi har lagt op til, og det skal der selvfølgelig også være plads til.” 

 

Boligministeret oplyser, at lovmæssige krav teknisk set først kan indføres 1. januar 2023, da det kræver en ændring i Bygningsreglementet.

Forrige artikel Gavner AI borgeren eller systemet? Gavner AI borgeren eller systemet? Næste artikel De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet  De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.