Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

GRØN OMSTILLING Regeringen har lagt op til en grøn genstart af byggeriet efter coronakrisen. Der er afsat 18,4 milliarder til energirenovering i almene boliger over de næste to år og i sit første klimaudspil efter krisen vil regeringen desuden investere 2,3 milliarder kroner på at få de fossile olie- og gasfyr ud af private hjem. 

Men når det kommer til statens egne kontorhuse, viser nye tal fra Byggefakta A/S, at det offentlige er langt bagud på bæredygtigheden. Mandag Morgen har spurgt boligminister Kaare Dybvad Bek (S), hvordan han vil sørge for, at det fremtidige offentlige – og private – byggeri bliver bygget med et stærkere bæredygtighedskodeks for øje. 

Har staten et særligt ansvar for at bygge bæredygtigt, når man selv er bygherre? 

“Ja, det synes jeg. Det har vi sådan set også lagt op til i Odense, hvor vi skal bygge kontor til 1.600 ansatte, hvilket Bygningsstyrelsen står for. Så det mener jeg 100 procent, at vi har et ansvar for både at følge med det, der er standard, men også at gå foran og sørge for, at vi er med til at skubbe på for den bæredygtighed, der er i byggeriet.” 

Kan du se for dig, at de offentlige byggerier fremover sker bæredygtigt uden krav om for eksempel bæredygtighedscertificeringer? 

“Alle byggerier bør jo ske bæredygtigt. Vi kommer til at sende en frivillig bæredygtighedsklasse ud nu. Her er meningen med den, at vi inden for to år, hvor vi tester den af, skriver de frivillige standarder ind som obligatoriske krav i bygningsreglementet. Det sker altså senest i 2022. Den frivillige bæredygtighedsklasse er for os at se et springbræt på vejen til at stille nogle obligatoriske krav til, hvordan man bygger.” 

Hvad er bæredygtighed for dig? 

“Jeg tager udgangspunkt i Brundtland-definitionen om, at man skal have en klimamæssig, social og økonomisk bæredygtighed, og den står jeg sådan set rimelig fast på. Men det er klart, at det vi diskuterer her, først og fremmest er den klimamæssige bæredygtighed og CO2-reduktioner.  

Den økonomiske bæredygtighed er jo også væsentlig. Det handler jo om, at vi ikke skal bygge dyrere, end at folk kan betale for det. Især i det almene, hvor der er et loft for, hvor mange penge man må bruge per kvadratmeter. Det skal ikke være sådan, at vi stiller så mange krav, at man ikke kan betale huslejen.  

Til den sociale side er der også nogle vilkår i forhold til støj og så videre, men den store del er klimaet. Især i forhold til de materialer, vi putter ind i byggeriet. Det er vigtigt, at vi får mere fokus på det i nybyggeriet. Ofte er det over halvdelen af udslippet, der er i materialerne over levetiden, så der er en masse at hente.” 

Hvis ansvar er det, at der bliver stillet krav til bæredygtighed i offentlige byggerier? 

“Det er politikernes ansvar. Hvis det er Bygningsstyrelsen, så er det mit ansvar. Hvis det er et andet ministerområdet, så er det et andet ministerium, og hvis det er kommunerne, så er det deres ansvar at få stillet de krav.” 

Hvordan vil du som boligminister sørge for, at det offentlige tager det ansvar for at bygge bæredygtigt? 

“Jeg synes, det bæredygtige byggeri, som ministeriet laver i Odense, er et meget godt eksempel på, at når vi har et stort byggeri, så lukker vi ni forskellige adresser rundtom i Odense med meget forskellig klimapåvirkning. Mange af dem ligger meget dårligt i forhold til klimapåvirkning og bruger et meget højt antal kvadratmeter per medarbejder, fordi det er en andet type byggeri. Nu vi går ind og bygger et helt nyt hus for alle de statslige ansatte, der er i Odense for at sikre, at vi viser vejen fremad i forhold til, hvordan man bygger mest bæredygtigt.” 

Men som vi kan se fra tallene, så er der ikke så mange, der vælger at gå efter de her bæredygtighedscertificeringer. Kun seks procent af de offentlige byggerier, der er planlagt til byggestart i år.  

“Så må jeg jo sige, at jeg synes, det er for lavt. Og det er også vores opgave at sørge for, at det kommer videre. Men det er jo klart, at der er en grænse for, hvor meget jeg kan detailregulere en kommune - eksempelvis, hvordan de skal bygge.” 

Hvor går den grænse? 

“Den går ved, at vi har et kommunalt selvstyre, og det betyder blandt andet, at kommunerne selv bestemmer, hvordan de vil bygge deres daginstitutioner, og hvordan de vil bygge deres plejehjem. Mit indtryk er, at kommunerne har meget fokus på bæredygtighed, men det er klart, at der også kan være kommuner, der har en dårlig økonomi, eller som har svært ved at få det til at hænge sammen, hvis man skal gå langt foran. Der har man måske ikke lyst til at være den første, der går ind på en ny bygningsmetode.  

Altså jeg kender ikke tallene bag ved de seks procent. Men der er ingen tvivl om, at om to år bliver det obligatorisk under alle omstændigheder, så folk kommer jo til at orientere sig efter det.” 

I de her to år, hvor der ikke vil være faste krav, hvordan vil du som minister sørge for, at kommunerne, regionerne og staten bygger bæredygtigt? 

“Så tror jeg, du har ringet til den forkerte. Jeg har ikke ansvaret for kommunernes drift. Så skal du ringe til Indenrigsministeriet. Men jeg kan sige dig så meget, at det, som handler om statens bygninger og det byggeri, vi har ansvar for, der kommer vi til at stille krav om ret markante og ambitiøse krav til de byggerier, som vi laver. Jeg kan sige, at alt det byggeri, vi selv sætter i gang – ligesom det i Odense – det bliver ambitiøst, også på bæredygtighed.” 

Stiller I krav til bæredygtighedscertificering til de renoveringer, der skal ske af de almennyttige boliger i forbindelse med den økonomiske genopretning efter corona? 

”Det fremgår af den nye aftale, at parterne har noteret sig, at regeringen vil komme med initiativer til at fremme bæredygtigheden i byggeriet, hvilket også vil gavne den almene boligsektor.”  

Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg har meldt ud i Mandag Morgen, at branchen er klar til, at der bliver stillet krav nu. Hvorfor mener du alligevel, at vi skal vente de der to år, før du kan begynde at stille krav? 

“Jeg synes jo, det er fantastisk, at de er ambitiøse på det område, men det er normalt, at når man indfører nye og ret omfattende elementer i bygningsreglementet, at man så giver det en testperiode. Vi laver en frivillig bæredygtighedsklasse nu, og når det arbejde så er blevet evalueret og testet, så skal det skrives ind som obligatoriske krav.  

Pointen er, at hvis vi skriver det ind i bygningsreglementet, så skal alle efterleve det.  

Den frivillige bæredygtighedsklasse er for os at se et springbræt på vejen til at stille nogle obligatoriske krav til, hvordan man bygger. Det er klart, at der kan være mange ting, som på den ene eller anden måde kan gøres bedre end det, vi har lagt op til, og det skal der selvfølgelig også være plads til.” 

 

Boligministeret oplyser, at lovmæssige krav teknisk set først kan indføres 1. januar 2023, da det kræver en ændring i Bygningsreglementet.

Forrige artikel Gavner AI borgeren eller systemet? Gavner AI borgeren eller systemet? Næste artikel De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet  De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.