Bombe under grænseoverskridende politiarbejde

Vi har et problem. Sådan lød meldingen fra Københavns Politi, tre dage efter at en bombe sprang på Hotel Jørgensen i det indre København.

Manden bag eksplosionen havde skabt komplet forvirring ved at bruge tre forskellige identiteter. Og de øvrige ledetråde: et kunstigt ben, en busbillet til Belgien og en formodning om, at mistænkte dyrkede kampsport, havde ikke ført politiet til mandens rigtige navn. 

For en journalistpraktikant på B.T. var det imidlertid alt rigeligt. Onsdag kunne han afsløre, at bombemanden var den 24-årige tjetjenskfødte belgier Lors Doukaiev.

Også DR kunne hjælpe politiet ved at gøre opmærksom på, at den udsendte beskrivelse af den mistænkte gik cirka 11 cm og 15 år fejl af den person, som journalisterne havde set i retten.

Umiddelbart er det positivt, at medierne kan bistå politiet i opklaringsarbejdet. Men samtidig kan det være svært at opretholde billedet af, at Danmark råder over en professionel politistyrke, når en dagbladsredaktion kan bedrive mere effektive efterretninger end Rigspolitiet og PET tilsammen. Det er ikke et godt signal på et tidspunkt, hvor mere end hver tredje dansker ifølge en ny Megafon-måling finder et snarligt terror-angreb på Danmark sandsynligt eller meget sandsynligt.

De kritiske blikke bør især rettes mod det internationale politisamarbejde. Her hæmmer et komplekst og omfattende regelapparat tilsyneladende samarbejdet på tværs af grænserne. Mange af reglerne er til for at sikre den enkelte borgers retssikkerhed, men i en sag som denne er buraukratiet snarere med til at øge truslen mod civilbefolkningen.