Borgere booker plads i daginstitutioner
Det er lige så nemt for borgerne at booke en plads til deres barn i en daginstitution i Gentofte Kommune som det er at booke en flybillet.Forældrene kan selv prioritere om institutionen skal ligge tæt på hjem, på ruten til arbejdsplads eller have en bestemt pædagogisk linje. På den baggrund kan de ’booke’ en ledig plads i systemet.
Det betyder også, at forældre ikke længere skrives op på venteliste. Forældrene kan umiddelbart booke en ledig plads i systemet ud fra deres kriterier. Og hvis de ønsker plads på en bestemt institution, kan de udskyde deres behovsdato, indtil der bliver en ledig plads på den pågældende institution.
Det er forældrene glade for og så overflødiggør den digitale pladsanvisning også en lang række traditionelle opgaver som medarbejderne ellers skulle håndtere.
- Genvej-løsningen vandt i 2009 den europæiske digitaliseringspris.
- I 2010 modtog Gentofte Kommune andenpladsen i konkurrencen om Bedste Online Kommune.
- I 2010 blev Gentofte Danmarks Bedste Web- kommune.
Den digitale pladsanvisning et eksempel på, hvordan kommunen henter inspiration hos andre aktører, i dette tilfælde flyselskaberne, når vi udvikler vores digitale borgerservice.
For os er det væsentligt, at skabe værdiggivende og brugervenlige løsninger, så det er nemt for borgerne at betjene sig selv, når de vil og hvor de vil. Vores erfaring er, at det i sidste ende også fører til en effektivisering og besparelser.





