Borgerne er løs i Kolding

Kolding Kommune har besluttet at lade borgerne afgøre, hvordan en lille del af det kommunale budget skal forvaltes. Metoden kendes fra England, hvor det har ført til større engagement og deltagelse blandt borgere i lokalsamfundet. Men kan Kolding gentage den engelske succes?

Mere hærværk og kriminalitet samt flere og flere kronisk arbejdsløse. Det kunne nemt være fremtiden i boligområdet Brændkær i Kolding. I et forsøg på at vende udviklingen har Kolding Kommune som den første i Danmark valgt at teste metoden participatory budgeting eller ”borgerstyret budgetlægning”. Det betyder, at borgerne i bestemte områder selv afgør, om de vil have cykelkurser, plante tomater eller noget helt tredje for en øremærket del af kommunens midler.

Jeg har tidligere på bloggen skrevet om metoden og givet eksempler på, hvordan den har skabt bedre velfærd i blandt andet England. I samme indlæg tænkte jeg også højt om, hvorvidt vore hjemlige kommuner her kunne hente inspiration. Det skal blive interessant at se, om modellen kan fungere i en dansk kontekst.

I Kolding har de allerede taget første skridt på vejen. Der er sikret politisk opbakning til at gå i gang med forsøget og uddele 150.000 kr. af kommunens paragraf 18-midler på den måde. Så langt så godt.

Helt konkret er processen skruet sådan sammen:

  1. Borgerne giver forslag til projekter, som de mener, kan gøre livet i Brændkær bedre.
  2. Kommunen vurderer indkomne forslag. De skal helst ikke være ulovlige, i strid med lokalplaner eller dække initiativer, som allerede ligger i kommunens budget. Det er også vigtigt, at projektforslagene er realistiske. Kan de effektueres med det samme, så beboerne kan se nytten?
  3. Borgerne bestemmer, hvilke af de indkomne forslag der er bedst.
  4. De borgere, som står bag vinderforslagene, sætter projekterne i gang.

Ambitionen er at engagere borgerne til deltagelse, fordi de får indflydelse på og ejerskab til de lokale initiativer og projekter. Borgere bliver således en del af løsningen frem for blot at være modtagere af ydelser.

Det kan vise sig at blive en fantastisk gevinst for såvel borgere som for kommunen og de offentlige kasser. Men før det store potentiale kan realiseres, venter en række konkrete udfordringer på vejen:

Udfordring nr. 1: Der opstår skepsis over for kommunens motiver
Idéen er opstået hos kommunen, men kommunen har brug for at involvere og engagere boligselskaber, frivillige organisationer og beboerforeninger. Når en kommune sætter sig i førersædet på sådan et projekt, kan det let give anledning til skepsis over for motiverne. Det gælder om at være klar til at vise partnerne, hvordan projektet kan skabe bedre velfærd.

Udfordring nr. 2: Borgerne tvivler på metodens holdbarhed
”Hvad skal det nu til for med det her afstemningshalløj? Det går nok hurtigt over igen med al den velvilje over for at involvere os beboere …” Erfaringer fra England viser, at det først er ved anden eller tredje omgang, at man for alvor opnår bred tilslutning fra borgerne. Skeptikerne vil se effekterne, før de kaster deres energi ind.

Udfordring nr. 3: Kommunen tvivler på borgernes dømmekraft
Kan politikere og bureaukrater modstå trangen til at regulere helt ned i detaljerne? I Kolding er man netop nu i gang med at se på, hvilke kriterier der skal lægges til grund, når borgerne – forhåbentlig – skal stemme om en række gode ideer til tiltag, der skal gøre livet i Brændkær bedre. I den fase kan kommunen let fortabe sig i et forsøg på at sikre sig 100 pct. mod, at et par særligt kreative begavelser stikker af med et par tusind kroner – og ender på forsiden. Tvivler kommunen på selve grundideen, risikerer den at regulere sig så langt væk fra målet, at projektet ikke har en chance for at indfri det.

Følg Anne Kjær Skovgaard

Her er det værd at huske, hvorfor man overhovedet har vendt sig mod borgerstyret budgetlægning – i Brasilien, Storbritannien, USA og Kolding: De kendte og gennemprøvede værktøjer i kassen virker ikke!

Står kommunen i den situation, har den to valgmuligheder: Den kan blive ved med at bruge det forkerte værktøj, eller den kan prøve noget nyt.

Heldigvis er der noget at bygge på i Brændkær. En undersøgelse fra området viser, at flere borgere gerne vil deltage i aktiviteter og arrangementer. Især de unge kunne godt tænke sig, at der skete noget mere. Halvdelen af beboerne siger, at de gerne vil arrangere aktiviteter, hvis de bliver opfordret til det. Det er også værd at tage med, at 66 pct. af de adspurgte unge fortæller, at de ikke ved, hvem de skal snakke med, hvis de har ideer.

Det ser ud til, at der er en flok gode medborgere her, som bare venter på at blive inviteret til at bidrage på en måde, der giver mening.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Finanssektoren og fagbevægelsen har problemet til fælles Næste artikel Hvorfor skal miljøteknologi være borgerfjendsk?

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.