Borgerne er løs i Kolding

Kolding Kommune har besluttet at lade borgerne afgøre, hvordan en lille del af det kommunale budget skal forvaltes. Metoden kendes fra England, hvor det har ført til større engagement og deltagelse blandt borgere i lokalsamfundet. Men kan Kolding gentage den engelske succes?

Mere hærværk og kriminalitet samt flere og flere kronisk arbejdsløse. Det kunne nemt være fremtiden i boligområdet Brændkær i Kolding. I et forsøg på at vende udviklingen har Kolding Kommune som den første i Danmark valgt at teste metoden participatory budgeting eller ”borgerstyret budgetlægning”. Det betyder, at borgerne i bestemte områder selv afgør, om de vil have cykelkurser, plante tomater eller noget helt tredje for en øremærket del af kommunens midler.

Jeg har tidligere på bloggen skrevet om metoden og givet eksempler på, hvordan den har skabt bedre velfærd i blandt andet England. I samme indlæg tænkte jeg også højt om, hvorvidt vore hjemlige kommuner her kunne hente inspiration. Det skal blive interessant at se, om modellen kan fungere i en dansk kontekst.

I Kolding har de allerede taget første skridt på vejen. Der er sikret politisk opbakning til at gå i gang med forsøget og uddele 150.000 kr. af kommunens paragraf 18-midler på den måde. Så langt så godt.

Helt konkret er processen skruet sådan sammen:

  1. Borgerne giver forslag til projekter, som de mener, kan gøre livet i Brændkær bedre.
  2. Kommunen vurderer indkomne forslag. De skal helst ikke være ulovlige, i strid med lokalplaner eller dække initiativer, som allerede ligger i kommunens budget. Det er også vigtigt, at projektforslagene er realistiske. Kan de effektueres med det samme, så beboerne kan se nytten?
  3. Borgerne bestemmer, hvilke af de indkomne forslag der er bedst.
  4. De borgere, som står bag vinderforslagene, sætter projekterne i gang.

Ambitionen er at engagere borgerne til deltagelse, fordi de får indflydelse på og ejerskab til de lokale initiativer og projekter. Borgere bliver således en del af løsningen frem for blot at være modtagere af ydelser.

Det kan vise sig at blive en fantastisk gevinst for såvel borgere som for kommunen og de offentlige kasser. Men før det store potentiale kan realiseres, venter en række konkrete udfordringer på vejen:

Udfordring nr. 1: Der opstår skepsis over for kommunens motiver
Idéen er opstået hos kommunen, men kommunen har brug for at involvere og engagere boligselskaber, frivillige organisationer og beboerforeninger. Når en kommune sætter sig i førersædet på sådan et projekt, kan det let give anledning til skepsis over for motiverne. Det gælder om at være klar til at vise partnerne, hvordan projektet kan skabe bedre velfærd.

Udfordring nr. 2: Borgerne tvivler på metodens holdbarhed
”Hvad skal det nu til for med det her afstemningshalløj? Det går nok hurtigt over igen med al den velvilje over for at involvere os beboere …” Erfaringer fra England viser, at det først er ved anden eller tredje omgang, at man for alvor opnår bred tilslutning fra borgerne. Skeptikerne vil se effekterne, før de kaster deres energi ind.

Udfordring nr. 3: Kommunen tvivler på borgernes dømmekraft
Kan politikere og bureaukrater modstå trangen til at regulere helt ned i detaljerne? I Kolding er man netop nu i gang med at se på, hvilke kriterier der skal lægges til grund, når borgerne – forhåbentlig – skal stemme om en række gode ideer til tiltag, der skal gøre livet i Brændkær bedre. I den fase kan kommunen let fortabe sig i et forsøg på at sikre sig 100 pct. mod, at et par særligt kreative begavelser stikker af med et par tusind kroner – og ender på forsiden. Tvivler kommunen på selve grundideen, risikerer den at regulere sig så langt væk fra målet, at projektet ikke har en chance for at indfri det.

Følg Anne Kjær Skovgaard

Her er det værd at huske, hvorfor man overhovedet har vendt sig mod borgerstyret budgetlægning – i Brasilien, Storbritannien, USA og Kolding: De kendte og gennemprøvede værktøjer i kassen virker ikke!

Står kommunen i den situation, har den to valgmuligheder: Den kan blive ved med at bruge det forkerte værktøj, eller den kan prøve noget nyt.

Heldigvis er der noget at bygge på i Brændkær. En undersøgelse fra området viser, at flere borgere gerne vil deltage i aktiviteter og arrangementer. Især de unge kunne godt tænke sig, at der skete noget mere. Halvdelen af beboerne siger, at de gerne vil arrangere aktiviteter, hvis de bliver opfordret til det. Det er også værd at tage med, at 66 pct. af de adspurgte unge fortæller, at de ikke ved, hvem de skal snakke med, hvis de har ideer.

Det ser ud til, at der er en flok gode medborgere her, som bare venter på at blive inviteret til at bidrage på en måde, der giver mening.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Finanssektoren og fagbevægelsen har problemet til fælles Næste artikel Hvorfor skal miljøteknologi være borgerfjendsk?

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.