Borgerne er løs i Kolding

Kolding Kommune har besluttet at lade borgerne afgøre, hvordan en lille del af det kommunale budget skal forvaltes. Metoden kendes fra England, hvor det har ført til større engagement og deltagelse blandt borgere i lokalsamfundet. Men kan Kolding gentage den engelske succes?

Mere hærværk og kriminalitet samt flere og flere kronisk arbejdsløse. Det kunne nemt være fremtiden i boligområdet Brændkær i Kolding. I et forsøg på at vende udviklingen har Kolding Kommune som den første i Danmark valgt at teste metoden participatory budgeting eller ”borgerstyret budgetlægning”. Det betyder, at borgerne i bestemte områder selv afgør, om de vil have cykelkurser, plante tomater eller noget helt tredje for en øremærket del af kommunens midler.

Jeg har tidligere på bloggen skrevet om metoden og givet eksempler på, hvordan den har skabt bedre velfærd i blandt andet England. I samme indlæg tænkte jeg også højt om, hvorvidt vore hjemlige kommuner her kunne hente inspiration. Det skal blive interessant at se, om modellen kan fungere i en dansk kontekst.

I Kolding har de allerede taget første skridt på vejen. Der er sikret politisk opbakning til at gå i gang med forsøget og uddele 150.000 kr. af kommunens paragraf 18-midler på den måde. Så langt så godt.

Helt konkret er processen skruet sådan sammen:

  1. Borgerne giver forslag til projekter, som de mener, kan gøre livet i Brændkær bedre.
  2. Kommunen vurderer indkomne forslag. De skal helst ikke være ulovlige, i strid med lokalplaner eller dække initiativer, som allerede ligger i kommunens budget. Det er også vigtigt, at projektforslagene er realistiske. Kan de effektueres med det samme, så beboerne kan se nytten?
  3. Borgerne bestemmer, hvilke af de indkomne forslag der er bedst.
  4. De borgere, som står bag vinderforslagene, sætter projekterne i gang.

Ambitionen er at engagere borgerne til deltagelse, fordi de får indflydelse på og ejerskab til de lokale initiativer og projekter. Borgere bliver således en del af løsningen frem for blot at være modtagere af ydelser.

Det kan vise sig at blive en fantastisk gevinst for såvel borgere som for kommunen og de offentlige kasser. Men før det store potentiale kan realiseres, venter en række konkrete udfordringer på vejen:

Udfordring nr. 1: Der opstår skepsis over for kommunens motiver
Idéen er opstået hos kommunen, men kommunen har brug for at involvere og engagere boligselskaber, frivillige organisationer og beboerforeninger. Når en kommune sætter sig i førersædet på sådan et projekt, kan det let give anledning til skepsis over for motiverne. Det gælder om at være klar til at vise partnerne, hvordan projektet kan skabe bedre velfærd.

Udfordring nr. 2: Borgerne tvivler på metodens holdbarhed
”Hvad skal det nu til for med det her afstemningshalløj? Det går nok hurtigt over igen med al den velvilje over for at involvere os beboere …” Erfaringer fra England viser, at det først er ved anden eller tredje omgang, at man for alvor opnår bred tilslutning fra borgerne. Skeptikerne vil se effekterne, før de kaster deres energi ind.

Udfordring nr. 3: Kommunen tvivler på borgernes dømmekraft
Kan politikere og bureaukrater modstå trangen til at regulere helt ned i detaljerne? I Kolding er man netop nu i gang med at se på, hvilke kriterier der skal lægges til grund, når borgerne – forhåbentlig – skal stemme om en række gode ideer til tiltag, der skal gøre livet i Brændkær bedre. I den fase kan kommunen let fortabe sig i et forsøg på at sikre sig 100 pct. mod, at et par særligt kreative begavelser stikker af med et par tusind kroner – og ender på forsiden. Tvivler kommunen på selve grundideen, risikerer den at regulere sig så langt væk fra målet, at projektet ikke har en chance for at indfri det.

Følg Anne Kjær Skovgaard

Her er det værd at huske, hvorfor man overhovedet har vendt sig mod borgerstyret budgetlægning – i Brasilien, Storbritannien, USA og Kolding: De kendte og gennemprøvede værktøjer i kassen virker ikke!

Står kommunen i den situation, har den to valgmuligheder: Den kan blive ved med at bruge det forkerte værktøj, eller den kan prøve noget nyt.

Heldigvis er der noget at bygge på i Brændkær. En undersøgelse fra området viser, at flere borgere gerne vil deltage i aktiviteter og arrangementer. Især de unge kunne godt tænke sig, at der skete noget mere. Halvdelen af beboerne siger, at de gerne vil arrangere aktiviteter, hvis de bliver opfordret til det. Det er også værd at tage med, at 66 pct. af de adspurgte unge fortæller, at de ikke ved, hvem de skal snakke med, hvis de har ideer.

Det ser ud til, at der er en flok gode medborgere her, som bare venter på at blive inviteret til at bidrage på en måde, der giver mening.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Finanssektoren og fagbevægelsen har problemet til fælles Næste artikel Hvorfor skal miljøteknologi være borgerfjendsk?

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.