Engang havde enhver by med respekt for sig selv et stærkt lokalt dagblad, der stillede kommunalpolitikerne til ansvar, var borgernes naturlige kilde til nyheder og lokalsamfundets platform til debat. Sådan er det ikke længere.

Mange lokale og regionale dagblade eksisterer godt nok stadig – ikke mindst takket være en årlig statsfinansieret mediestøtte på hundredvis af millioner – men de fleste er kun en skygge af sig selv med nogle få tusinde tilbageværende abonnenter, dalende annonceindtægter og ingen umiddelbart vej ud af indtægtskrisen.

Annonceindtægterne finder i stigende grad vej til webgiganter som Google og Facebook, og indtjeningen på abonnementer svinder, i takt med at dødsannoncerne tikker ind, som en af de galgenhumoristiske vittigheder om lokalmediernes aktuelle udfordringer lyder.

Men krisen rammer dobbelt i provinsen. For ikke nok med at de lokale dagblade mister læsere, indtægter og journalistisk slagkraft, så bliver landdistrikterne også ramt af, at de landsdækkende medier stort set ikke interesserer sig for livet i Danmark uden for de større byer.  Sådan lyder kritikken fra nogle af de nyvalgte borgmestre i provinsen.

“DR og de store dagblade er meget fokuserede på, hvad der foregår i København og i tre-fire andre større byer. Det eneste tidspunkt, man for alvor får øjnene op for provinsen, er, hvis der er nogle nøgletal, der ser skidt ud for en kommune, og så kan man ellers gentage historien om Udkantsdanmark og den rådne banan. Og det skaber jo en skævvridning af mediedækningen af Danmark,” siger borgmester i Guldborgsund Kommune, John Brædder, der netop er blevet genvalgt med en 15 procents fremgang til det lokale parti Guldborgsundlisten.

Godt en uge før kommunalvalget sendte han sammen med 34 andre borgmestre fra landdistrikterne et åbent brev til kulturminister Mette Bock (LA) med en fælles kritik af den skævredne mediedækning i Danmark og en opfordring til, at ministeren i de kommende forhandlinger om et nyt medieforlig bør stille krav om, at de landsdækkende medier skal ”garantere fast tilstedeværelse lokalt og regionalt”, og at de regionale medier ”skal styrkes fremfor at svækkes eller lægges sammen.”

”Det er ikke nok kun at styrke de lokale medier. Det er også vigtigt, at de landsdækkende medier bliver bedre til at dække provinsdanmark, for det er jo der, meningsdannerne kommer til orde,” siger John Brædder.

Han peger i den forbindelse på, at det var de landsdækkende dagblade, der startede hele fortællingen om den rådne banan, godt akkompagneret af nogle professorer i de store byer, som ”ikke har været ude i provinsen i mange år, og derfor ikke aner en skid om, hvad der foregår,” som Guldborgsund-borgmesteren udtrykker det.

Borgmester vil ses over skulderen

En af de andre underskrivere af brevet til kulturministeren er Hans Ejner Bertelsen (V), borgmester i Morsø Kommune i Limfjorden. Ved det netop overståede kommunalvalg blev Hans Ejner Bertelsen genvalgt med 48,3 pct. af stemmerne til Venstre, hvoraf hver anden stemme var til ham personligt.

Han er også irriteret over de store mediers ensidige dækning af Udkantsdanmark.

”Det nager mig, at den her mediefortælling, om at vi er Udkantsdanmark, holder ved. Det er ikke sådan, vi oplever det. Og den fortælling betyder jo noget for, hvad folk tænker om vores område. Da vi f.eks. holdt vores første kulturmøde på Mors, blev vores turistkontor kontaktet af en mødedeltager med spørgsmålet, om det overhovedet var muligt at købe dagligvarer på øen ... Og så er der jo et eller andet fuldstændigt galt med folks opfattelse af Danmark,” siger Hans Ejner Bertelsen.

”Derfor er jeg også bekymret for, hvis vi ikke har en god lokalpresse, der har indblik i de lokale forhold, for det er jo der, de nuancerede historier om lokalområderne starter,” siger borgmesteren på Mors.

Det lokale dagblad, Morsø Folkeblad, er et af landets mindste lokale dagblade og havde sidste år et dagligt oplag på ca. 3.500 eksemplarer. Alligevel er Morsø Folkeblad en af de aviser, der har holdt bedst fat i sine læsere under dagbladenes årelange nedgang. Mens de fleste andre lokale dagblade i løbet af de seneste ti år har oplevet voldsomme fald i læsertallene, har Morsø Folkeblad ’kun’ mistet 22 pct. Se figur 1. 

”Avisen betyder rigtig meget for os, og jeg tror, at vi vil blive ramt på vores selvforståelse, hvis den forsvinder. Og der er da hele tiden en nagende bekymring over, hvor længe det kan blive ved, hvis annoncekronerne fortsat forsvinder,” siger Hans Ejner Bertelsen, der dog kalder sig fortrøstningsfuld, fordi der stadig er statslige støttekroner at hente til at sikre bladets overlevelse.

Alligevel er han ikke tilhænger af at øge mediestøtten.

”Jeg er grundlæggende liberal, så det der med at give statstilskud til pressen, synes jeg ikke, er den bedste løsning. Men omvendt kunne man godt tænke sig, at nogle af de midler, som f.eks. DR får, kunne bruges klogere til at sikre, at vi har en dygtig lokalpresse rundt omkring i landdistrikterne,” siger han.

For en uafhængig lokalpresse er vigtig for et velfungerende lokaldemokrati, understreger Hans Ejner Bertelsen. Selv om han personligt blev valgt som noget nær enevældig ø-konge på Mors, er han for demokratiets skyld optaget af at sikre overlevelsen af en lokalpresse som bl.a. kan være borgernes vagthund over for de lokale politikere og myndigheder.

”Jeg synes, at lokalpressen har en rigtig vigtig opgave i forhold til os politikere, så man bliver kigget lidt over skulderen. Det er vigtigt, at der er nogen, der følger med og stiller politikerne til regnskab. Og så er det jo også sådan, at magten skifter en gang imellem, og så er det jo særlig rart, at der er en presse til at kigge magthaverne over skulderen,” siger Hans Ejner Bertelsen.

Den opgave kan de landsdækkende medier selvfølgelig ikke løfte i alle landets 98 kommuner.

”Og derfor er det jo fantastisk afgørende for demokratiet, at vi har en fri presse, der følger med, stiller de kritiske spørgsmål, men også fortæller de gode historier, der også er i lokalområderne. Det gør de landsdækkende medier bare ikke her i landdistrikterne,” siger han.

Udflytning af journalister?

Kulturministeren har svaret lidt tvetydigt på borgmestrenes brev. På den ene side erklærer Mette Bock sig enig i, at ”hele Danmark skal afspejles bedre i medierne” og sætter ligefrem spørgsmålstegn ved, om dagblade som Politiken og Berlingske reelt er landsdækkende.

På den anden side afviser hun at blande sig i mediernes prioriteringer.

”Politikerne skal ikke kunne diktere medierne,” sagde hun til JydskeVestkysten, hvor hun dog også åbnede op for at kigge på mulighederne for at præcisere kravene til DR og TV 2’s regioner i de kommende medieforligsforhandlinger.

John Brædder fra Guldborgsund Kommune forstår ikke, at det kan være så svært at stille nogle flere krav til mediernes regionale dækning, herunder også til de private dagblade, der får hundredvis af millioner i statsstøtte om året. Se figur 2.

“Når regeringen anerkender, at det er et problem, hvis ikke Danmark er i balance, og derfor rykker arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner ud af de store byer igen, så må det jo også ligge lige for at kigge på, hvordan man får nogle journalister ud i provinsen, så man også kan skabe et reelt og sandt mediebillede af hele Danmark,” siger John Brædder.

Han understreger, at pressens krise i provinsen rammer dobbelt og derfor også kræver flere løsninger. Men vigtigst er det for ham at se at få de landsdækkende medier til at leve op til betegnelsen og være reelt landsdækkende.

”Jeg er også en stor fortaler for, at man gør, hvad man kan, for at de lokale dagblade overlever, for det er jo der, man kan få nyhederne om, hvad der rører sig lokalt. Men det ændrer jo ikke ved, at de unge generationer ikke holder en lokalavis, men mere følger med i de landsdækkende medier på nettet, og derfor synes jeg også, at der ligger en større forpligtigelse hos de landsdækkende medier om rent faktisk at komme ud af de store byer og dække hele landet,” siger John Brædder.

Han understreger, at han nødigt ser, at man ligefrem bliver nødt til at gennemføre en egentlig udflytning af journalister. Det burde hellere være den økonomisk gulerod, der fik medierne til at udbrede deres mediedækning.

”Det, jeg er mest bekymret for, er, at de landsdækkende medier kun fokuserer på de tre-fire største byer og så tegner et forvrænget billede af, hvordan det står til i provinsdanmark. Der synes jeg, at man i det medietilskud, man giver til pressen generelt, burde stille krav om en fornuftig mediedækning af hele Danmark,” siger John Brædder.

Ugeaviser kan være vagthunde

Hos den fælles brancheorganisation for de private dagblade, Danske Medier, er man ikke så meget for at diskutere ændringer i mediestøtten, fordi medlemmerne i foreningen internt er uenige om, hvad der er brug for i et nyt medieforlig. En af de store spillere, JP Politikens Hus, mener eksempelvis, at der er rigelig med mediestøtte til de private medier allerede, mens mindre lokale medier uden støtte i dag gerne vil til fadet.

Noget, adm. direktør i Danske Medier, Ebbe Dal, dog ikke kan komme udenom, er, at de lokale dagblade tydeligvis har været i krise i flere år, og at der ikke er de store udsigter til snarlig økonomisk oprejsning.

”Det ville være meningsløst at tale imod, at de har det dårligere end for 10 år siden. Men der bliver gjort en kæmpe indsats rundt omkring på medierne, og der er stor spænding omkring den kommende medieaftale, fordi der stadig er vanskelige økonomiske forhold rundt omkring,” siger Ebbe Dal.

I forhold til lokalpressens rolle som demokratiets vogter på vegne af borgerne erkender Ebbe Dal også, at den bliver sværere og sværere at udfylde, i takt med at der skæres i mandskab og ressourcer på mange redaktioner.

"Det er klart, at det er en stor opgave, hvis man har et dagblad, der dækker et forholdsvist stort og tyndt befolket område at opretholde lokalredaktioner i alle byer, der betyder noget i lokalområdet. Det er da reduceret, det kommer man ikke uden om. Men alt taget i betragtning er det da imponerende, så længe dagbladene har holdt stand i forhold til også at skulle skære i antallet af journalister. Det er først kommet meget sent i den udvikling, hvor man først har skåret på andre faggrupper, men hvor der til sidst også er røget nogle journalister," siger han.

På linje med mange andre medieaktører har han identificeret en del af problemet – at flere og flere danske annoncekroner ryger i lommerne på globale mastodonter som Google og Facebook, der ikke selv producerer journalistisk indhold, men udelukkende tjener deres penge på at stille en platform til rådighed.

”Det er jo fuldstændig rigtigt, at det er en kæmpe udfordring både aktuelt og fremadrettet, at de digitale annonceindtægter i stor stil går til Google og Facebook. Det er et dræn i de traditionelle medievirksomheder, som er utrolig mærkbart, og som ikke ser ud til at gå væk,” siger han.

Til gengæld mener han ikke, at det burde overraske, at de store landsdækkende dagblade først og fremmest skriver om de ting, der interesserer folk i de store byer.

”Både Berlingske og Politiken er rigtig nok meget storbyorienterede aviser. Men det er jo, fordi de skriver til deres læsere, og deres læsere bor først og fremmest i de store byer,” siger Ebbe Dal.

Hvem skal så være lokaldemokratiets vagthund, når de lokale dagblade svinder ind, og de landsdækkende medier ikke skriver om provinsen?

”Jeg mener nu stadig, at de lokale dagblade løfter den rolle. Og så er der faktisk også flere og flere ugeaviser, der formår at have en kritisk holdning til de lokale myndigheder, de steder, hvor der måske ikke er et lokalt dagblad. Den generelle kvalitet af de lokale ugeaviser er stigende. Og det skyldes en opmærksomhed på, at folk gerne vil læse noget ordentligt,” siger Ebbe Dal.