Uspecificerede milliard-hensættelser slører den reelle økonomiske udvikling i en række børsnoterede virksomheders officielle regnskaber. En undersøgelse fra revisionsselskabet Deloitte & Touche viser, at de 40 største industri-, handels- og servicevirksomheder på Københavns Fondsbørs har “andre hensættelser” på i alt mere end 7 milliarder kr. “Hensættelserne er en af de største elastikker i de danske regnskaber for øjeblikket,” siger partner i Deloitte & Touche, Jens L. Simonsen. Han bakkes op af Fondsbørs-direktør Lars Johansen, som siger, at han har flere konkrete eksempler på, at hensættelserne er brugt til at sløre udviklingen i indtjeningen fra år til år.En gennemgang, som Mandag Morgen har foretaget, viser, at Carlsberg står for en tredjedel af de 40 største koncerners hensættelser.