Set
Om
Administrerende direktør for Gyldendal.
Jeg har netop set den nye dokumentar ’Moonage Daydream’ om David Bowie på det store lærred. Hans grundlæggende livsfilosofi, at leve i nuet og den slags, hæver sig måske ikke op over gennemsnittet, men der er bred enighed om, at det gør musikken, hans tekster og hans fremtoning. Filmens ophavsmand, Brett Morgen, har truffet nogle gode beslutninger i form af sindssygt mange fede klip fra koncerter gennem tiden, ligesom han lader værket og kunstneren tale for sig selv i stedet for at give ordet til ’talking heads’ der skal kloge sig. I høj grad anbefalelsesværdig, både som en musikdokumentar, der er intet mindre end fremragende inden for sin genre, og for en hæsblæsende gennemgang af kunstværket David Bowie. Dog kunne en anke måske være, at det hele virker lidt let. Der må have været ofre i kølvandet for både Bowie selv og de mennesker, han har omgivet sig med.