Brain drain
Danske univ0ersiteter i fare for at ryge ned i 2. division
Konkurrence på det globale uddannelsesmarked presser Danmark
Et globalt udskilningsløb er i gang mellem verdens universiteter. Studerende og forskere vælger i stigende grad uddannelse og karriere i det land, hvor de får den højeste kvalitet. Og den konkurrence er de danske uddannelser i fare for at tabe, advarer en række rektorer. For at blive interessante spillere på fremtidens globale uddannelsesmarked skal universiteter og handelshøjskoler investere massivt i kvalitetsudvikling, undervisning på engelsk og ikke mindst global markedsføring. Alternativet er et brain drainaf både studerende og forskere fra Danmark til andre rige, vestlige lande. Universiteter i USA, England og Australien er godt i gang med at forsvare deres førerposition samtidig med, at Danmarks naboer i Tyskland, Frankrig og Sverige opruster med ambitiøse, nationale markedsføringskampagner rettet mod internationale studerende.