Brat opvågning venter amerikanerne

Den nye præsidents økonomiske udfordringer bliver ikke så drakonisk store, som da Barack Obama kom til magten i 2008 midt i den værste økonomiske og finansielle krise siden Den Store Depression, men omstillingskravene er stadig tårnhøje. Væksten er med cirka 2 pct. for svag til at barbere gælden og arbejdsløsheden ned, og Forbundsbankens kunstige stimulering af lånemarkedet synes ikke rigtig at virke. Desuden hænger finanspolitikken stadig ikke sammen. Dels fordi det republikanske flertal i Kongressen ikke har villet samarbejde med Obama, dels fordi det endnu ikke er gået op for amerikanerne, hvor alvorlig situationen i virkeligheden er. Til nytår vil USA igen ramme det gældsloft, der automatisk vil udløse store budgetbesparelser og skatteforhøjelser for 700 milliarder dollar. Det bliver en hård landing i virkeligheden efter en valgkamp, hvor kandidaterne har spenderet næsten et par milliarder dollar på at forføre vælgerne og tippe balancen i de afgørende svingstater. Valgkampens retoriske øvelser kan i forhold til nationens enorme økonomiske udfordringer komme til at ligne en søndagsudflugt i Disneyland.

Mitt Romney har under valgkampen lovet skattelettelser, der er umulige at gennemføre, og Obama har kun talt om skatteforhøjelser for de rigeste amerikanere, men hvis USA skal undgå at ryge ud over afgrunden, så vil den nyvalgte præsident fra i morgen skulle overveje, hvornår og hvordan han øger skatten for den brede middelklasse.