I går fik verden et opdateret og skræmmende indblik i de udfordringer, klimaforandringerne konfronterer os med. I Tivolis Kongrescenter præsenterede formanden for FN’s klimapanel, Dr. Rajendra Pachauri, de afsluttende konklusioner på syvs års intense studier. De bekræfter blot advarslerne fra de tidligere delrapporter – bortset fra at budskaberne løbende strammes.

Hertil kommer, at IPCC måske ikke udtrykker den fulde sandhed, men den sandhed, forskere fra alle dele af verden kan blive enige om. Man kan med rette frygte, at den del af forskerne, der ser langt alvorligere klimakatastrofer i horisonten ender med at få ret i, at udviklingen vil accelerere langt hurtigere, end nogen havde forestillet sig for blot få år siden. Hidtil har udviklingen nemlig støttet pessimisternes antagelser.

Det eneste konstruktive svar på udmeldingen er at handle hurtigt, ambitiøst og koordineret. I realiteten efterspørger IPCC en kickstart på en egentlig industriel revolution, omfattende alle dele af samfundet. Men specielt én sektor kan præstere en afgørende forskel: erhvervslivet. Det lederskab, som politikere og regeringer igennem årene har haft problemer med at udøve, må nødvendigvis komme andre steder fra. Og her er erhvervslivet en oplagt kandidat på grund af den styrke og gennemslagskraft, netop denne sektor besidder. Men det forudsætter, at virksomhederne ser de samme interesser i at engagere sig i kampen for et bedre klima. Og her er interesserne af mange forskellige grunde delte, og ikke alle kan se en økonomisk fordel i at deltage i løsningen. Det gælder f.eks. den del af erhvervslivet, der lever af fossile brændsler.

Men én ting har de til fælles: ønsket om at opnå den stærkeste bundlinje, at maksimere indtjeningen. Og her viser nye opsigtsvækkende undersøgelser, at man både kan være bedst i verden – og for verden. Netop dag ét efter offentliggørelsen af IPCC’s sidste rapport kan vi i Mandag Morgen præsentere analyser, der tegner starten på et markedsøkonomisk paradigmeskifte, hvor de mest bæredygtige virksomheder belønnes med den bedste lønsomhed. Mandag Morgen har valgt at sætte IPCC’s rapport i et positivt perspektiv og dedikere dette Ugebrev til at fokusere på ”The Business Case for Saving the Planet”.

BEVISET FOLDER SIG BLANDT ANDET UD i en omfattende undersøgelse fra Nykredit. Analysen omfatter over 5.000 globale, børsnoterede selskaber. Den viser med overbevisende klarhed, at de selskaber, der er bedst til at håndtere miljømæssige og sociale risici, også har præsteret de højeste aktieafkast inden for de seneste to år. Faktisk er sammenhængen mellem bæredygtighed og lønsomhed så tydelig, at aktieafkastet stiger fuldkommen synkront med graden af bæredygtighed på tværs af ikke mindre end syv bæredygtighedsklasser.

”Et tilfældigt lykketræf over en snæver tidshorisont” vil skeptikere nok mene. Men så prøv at forklare, hvorfor et nyt metastudie af over 190 forskningsprojekter af sammenhængen mellem bæredygtighed og økonomisk performance når en tilsvarende konklusion. Metastudiet “From the Stockholder to the Stakeholder – How Sustainability Can Drive Financial Outperformance” er det hidtil mest omfattende af sin slags. Det konkluderer, at solide standarder og rutiner for en virksomheds miljømæssige og sociale udvikling øger virksomhedens operationelle performance, reducerer dens kapitalomkostninger og påvirker dens aktieafkast positivt. Og det anbefaler investorer, at de – ”for deres eget bedste” – udøver aktivt ejerskab i de selskaber, de investerer i, for at få ledelsen til at forbedre relevante bæredygtighedsparametre og dermed afkastet af deres investering.

Ingen af studierne leverer isoleret set et endegyldigt bevis på, at virksomheder, der øger deres miljømæssige og sociale bæredygtighed, også øger deres bundlinje. Men tilsammen udgør de en stærk argumentation for, at den globale markedsøkonomi står over for et grønt gennembrud.

Som lederen af UN Global Compact, Georg Kell, siger i et interview i dagens ugebrev: ”Businesscasen for bæredygtig virksomhedsledelse er efterhånden temmelig robust. Den er ikke endegyldigt bevist, men det er tæt på.”

Sagt på en anden måde, er der dømt breakpoint til dem, der tror på, at langsigtede investeringer i social- og miljømæssig bæredygtighed er opskriften på stabil og langsigtet økonomisk vækst.

Det interessante er, at denne udvikling sker mod alle odds. Markedsøkonomien er nemlig fortsat underlagt alvorlige markedsfejl, som utilstrækkelig værdiansættelse af naturressourcer og forurening. Se bare på EU’s gentagne, fejlslagne forsøg på at indføre et CO2-kvotemarked, hvor prisen for CO2-udledning rent faktisk afspejler de omkostninger, den forårsager. Skulle det være tilfældet, burde prisen være seks gange højere, end den er i dag. Og bare denne ene markedsfejl har længe devalueret businesscasen for bæredygtig investering.

DET ER DERFOR DOBBELT OPLØFTENDE, at virksomheder og investorer, der trodser markedsfejlen, som det kan læses i dette ugebrev, rent faktisk har succes. Ligeledes peger alle indikationer på, at businesscasen for bæredygtig virksomhedsledelse blot vil blive stærkere i de kommende år. Med en hidtil uhørt befolkningseksplosion, hvor verdens befolkningstal forventes at nå 9 milliarder inden 2050 og massive 10,4 milliarder inden 2100, kan virksomheder og forbrugere ganske enkelt ikke forurene og forbruge ressourcer, som vi gør i dag.

Det er overvejende sandsynligt, at regeringer vil gøre ressourcespild og forurening stadig dyrere og belønne virksomheder, der bidrager til en mere bæredygtig udvikling. At forbrugere i stigende grad vil efterspørge bæredygtige løsninger og boykotte virksomheder, der ikke lever op til miljøstandarder. Og at investorer i stigende vil grad kræve, at virksomheder forholder sig til de risici og muligheder, den stigende opmærksomhed omkring bæredygtighed indebærer. Spørgsmålet er, om du og din virksomhed vil være på forkant med denne udvikling? Er du i tvivl, så overvej, hvordan din virksomhed står i konkurrencen om fremtidens vigtigste ressource, kvalificeret arbejdskraft. Og stil dig selv spørgsmålet: Mon den næste generation af unge talenter vil foretrække at arbejde for en virksomhed, der bidrager til klodens bæredygtighed frem for det modsatte?

Undersøgelserne viser, at Dr. Pachauri har fået nye stærke forkæmpere i erhvervslivet. Virksomhedernes styrke er først og fremmest, at de kan se en både kort- og langsigtet egeninteresse i at støtte hans sag.