Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix

Af Chris Lehman
Redaktør, Altinget Digital

Det blev ikke nævnt med et ord, men det handlede om USA og Kina, da EU-Kommissionen onsdag fremlagde sin digitale strategi. Det er en pakke med en AI-hvidbog med ideer og forslag til nye vækstområder og reguleringsværktøjer samt en datastrategi.

Sidstnævnte skal gøre det muligt at lave et indre marked for data, som kan understøtte virksomheders muligheder for at skalere op ekstremt hurtigt, på samme måde som det sker i USA og Kina.

"Vi vil have, at den digitale omstilling skal sætte gang i vores økonomi, og vi vil skabe de europæiske løsninger i den digitale tidsalder," sagde Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen.

Hovedpointer fra udspillene

  • Der er lavet en hvidbog på området for kunstig intelligens.
    Den indeholder forslag til lovgivning, der skal give befolkningen og virksomhederne tillid til teknologien. Senere på året og i løbet af næste år kommer der mere konkrete forslag på flere områder relateret til kunstig intelligens. Det er blandt andet digital kapacitetsopbygning, udrulning af 5G- og 6G-forbindelser, en cybersikkerhedsstrategi og en plan for digital uddannelse.

  • EU vil være global leder inden for dataøkonomi.
    Det betyder, at der frem mod næste år løbende vil komme tiltag og forslag inden for datastyring. Konkurrencereglerne skal gennemgås og evalueres over de kommende fire år, for at se om de er klar til ”den digitale tidsalder”.

  • Europæiske data spaces er på vej.
    EU-Kommissionen vil i fjerde kvartal præsentere en lovgivningsramme, der skal lede hen imod, at anonym data kan flyde frit over hele kontinentet, så alle kan benytte den data, der er samlet på europæisk jord.

  • Flere pointer i de to udspil.
    I 'Shaping Europe’s digital future' og 'A European strategy for data' kan man se mange flere af Kommissionens planer på området. Udspillene kan findes i bunden af artiklen.

Kilde: EU-Kommissionen

Begge tiltag er blevet taget positivt imod af de store brancheorganisationer på området:

"Tonen er en helt anden, end den har været tidligere – det er et businessorienteret oplæg med et konkurrencedygtighedsfokus. Vi har allerede et stærkt regulatorisk setup i EU, og det er positivt, at der nu kommer fokus på investeringer, udvikling, skills og så videre," siger Cecilia Bonefeld-Dahl, direktør i EU-brancheforeningen for techvirksomheder, DigitalEurope.

"Vi er meget, meget positive over for det udspil, der ligger, og vi synes, det er stærkt, at EU nu endelig tager handsken op og går i gang med at sætte en ambitiøs dagsorden for anvendelsen af kunstig intelligens i Europa," siger direktøren for Dansk Industri, Lars Frelle-Petersen.

"Det er ikke sexet, men fornuftigt"
Strategien er vigtig for EU-Kommissionen, der med udnævnelsen af Margrethe Vestager til en af tre ledende næstformænd for Kommissionen fra start har signaleret, at digitalisering var et vigtigt punkt på dagsordenen. Men har man forventet verdensomstyrtende lovgivning i dag, er man nok blevet skuffet, siger Johan Bjerkem, politisk analytiker ved tænketanken European Policy Centre.

"I forhold til de store forventinger, der har været til regulering af kunstig intelligens og store platformsvirksomheder, er det nok skuffende. Kommissionen nøjes med at åbne debatten, som er et forsigtigt træk," siger han.

I stedet for at lave bred lovgivning på for eksempel kunstig intelligens, der kan virke uhensigtsmæssigt, vil Kommissionen ramme højrisikoområder snævert. Det kan være regulering af selvkørende biler eller kunstigt intelligente støttefunktioner i sundhedssektoren – områder, hvor der kan være menneskeliv på spil:

"Det er ikke sexet, men det er en fornuftig, forsigtig tilgang. Det interessante er, at Kommissionen skelner mellem højrisiko- og lavrisiko-AI. Og man vil regulere højrisiko-AI. Diskussionen er nu, hvor grænsen mellem de to skal gå," siger Johan Bjerkem.

Den hvide bog
EU-Kommissionen kommer med en række modeller til regulering af kunstig intelligens i en såkaldt AI-hvidbog. Teknologien har et enormt potentiale, men kan også virke eroderende for tilliden, fordi det kan være svært at gennemskue de beslutninger, en kunstig intelligens tager. Derfor skal man have en balanceret tilgang, mener EU-Kommissionen. Og det er fornuftigt, siger Janus Sandsgaard, fagchef for it og digitalisering ved Dansk Erhverv.

"Nu har vi haft ti år med jubel-digitalisering, nu har vi en periode med teknologiske tømmermænd, og så opstår der en historisk mulighed for at gøre det ordentligt. At sikre, at vi bruger teknologien etisk forsvarligt, transparent osv. Det er ret fornuftigt, at EU-Kommissionen ser det," siger han.

"Etik og reguleringer er ikke begrænsende. Det handler om, at hvis vi underkaster os de skrappe krav og reguleringer, vi har til for eksempel lægemidler, når vi udvikler AI, så bliver det automatisk gode produkter i mine øjne. En unfair AI er jo ikke bare uetisk. Det er jo et dårligt produkt," siger Janus Sandsgaard.

Sjælden ros til Kommissionen
Kommissionen vil desuden starte en bred debat om brugen af ansigtsgenkendelse til f.eks politiefterforskning og kameraovervågning, og i hvilke tilfælde teknologien skal være lovlig at bruge. Den tilgang får en sjælden ros med fra en dansk EU-parlamentariker:

"Det er fornuftigt at gå til værks på den måde, fordi kunstig intelligens er et nyt område, EU bevæger sig ind på," siger medlem af EU-Parlamentet Christel Schaldemose (S).

"At gå til værks med en hvidbog og en åben høringsproces er meget fornuftigt, fordi så kan vi kvalitetssikre den basis, der skal laves lovgivning på senere. Den lovgivning sætter jo rammer for teknologien mange år ud i fremtiden, så det giver god mening at bruge et par år på at blive klogere. Og det giver os fra parlamentet og borgerne mulighed for indflydelse på lovgivningen," siger hun.

Ny datastrategi er fundamentet
Kommissionen vil også oprette såkaldte data spaces inden for sektorer som sundhed, industri, transport og klima. Det betyder, at der skal investeres i infrastruktur til at skabe store datasamlinger, som kan gøre gavn for netop de sektorer. Også her er der begejstring at spore i brancheforeningerne:

"Vi synes, det er særdeles fornuftigt, og det kan kun gå for langsomt, at vi får nogle områder, hvor vi kan komme til data og i højere grad får brugt de data, vi har samlet. Det er jo også det, der er forudsætningen for at udvikle den kunstige intelligens," siger Lars Frelle-Petersen, direktør i Dansk Industri.

For Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for Konservative, er datastrategien det mest centrale. Uden den giver det ikke mening at tale om en strategi for kunstig intelligens, som ellers får meget opmærksomhed i offentligheden:

"Man er nødt til at have en datastrategi, før man kan begynde at tale om AI. Vi skal huske at se på, hvordan man får skabt forretningsvilkår for virksomheder, der er i front, når det kommer til AI. Men det skal respektere borgernes rettigheder. Hvis EU vil, så kan vi lave et sæt regulativer, som rammer balancen mellem forretning og borgernes rettigheder, og som kan bruges globalt," siger hun.

Data skal flyde frit og trygt
Hele ideen er at lave en slags indre marked for data, så det kan flyde frit. Men det er altafgørende, at det sker med med borgernes sikkerhed og tryghed i fokus. Og det løfte skal overholdes, siger Christel Schaldemose:

"Men skal det virkelig styres af myndighederne? Det er interessant, og jeg forstår intentionen, men kan det overhovedet fungere med det syn på data, vi har i Europa? Og kan vi organisere det fra toppen? Jeg vil stille spørgsmålstegn ved, om det ikke bør opstå organisk i stedet?" siger hun.

I brancheforeningen DigitalEurope, der blandt andet repræsenterer nogle af verdens største techvirksomheder, ser man gerne, at krav om at deltage i de store data spaces primært gælder det offentlige. Kommissær for det indre marked Thierry Breton har ellers ønsket, at virksomheder også skulle dele data med hele EU.

"Tvungen datadeling mellem virksomheder er svært at røre ved, selvom Breton hentyder til dette. Men der kan være potentialer i offentlig datadeling. Der skal skabes data spaces for offentlige data, så man f.eks. kan få alle vejrdata fra hele EU ét sted. Det er en lavthængende frugt, som kan give store gevinster," siger Cecilia Bonefeld-Dahl, direktør i DigitalEurope.

Kommissionen vil have nyt værktøj
Hele strategien er rammesat af en melding fra Kommissionen om, at EU's reguleringsmekanismer skal opdateres, så de passer bedre til den digitale tidsalder. Det skal ses i lyset af, at konkurrencelovgivningen indtil nu har været EU's primære værktøj til at regulere de store techvirksomheder, men at den ikke nødvendigvis er skabt til at regulere digitale virksomheder.

Her begynder begejstringen for EU-Kommissionens udspil dog at falme en smule:

"Det er meget vigtigt, at man tænker sig rigtig godt om, i forhold til hvad det er, lovgivningen skal, og hvornår man er moden til at sætte den i værk. Der er det måske meget godt at gøre sig nogle erfaringer først, og måske skal man også på nogle områder anvende andet end lovgivningsinstrumenter som mærkningsordninger for eksempel, som vi også arbejder med i Danmark i øjeblikket," siger Lars Frelle-Petersen, direktør i DI.

I Bruxelles er tonen ikke helt så afvisende, men forslaget bliver heller ikke omfavnet med åbne arme:

"Det synes jeg lyder fornuftigt. Selvfølgelig skal lovrammerne være opdaterede, men hvad betyder det? Hvis vi skal være konkrete, så lad os være konkrete ordentligt. Og lad os så identificere hullerne i lovgivningen, hvis de er der," siger Cecilia Bonefeld-Dahl, direktør i DigitalEurope og forsætter:

"Men man skal gøre det med en faktabaseret tilgang. Det kan være, vi i dag har den konkurrencelovgivning, vi skal have. Vi er ikke imod at gennemse lovgivningen, så længe man ser på, om det faktisk er nødvendigt med nogle nye regler," siger hun.

LÆS OGSÅ: Kunstig intelligens og data til alle: Her er EU’s planer for det digitale område


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu