”Det er et meget trist resultat for Europa og for Danmark,” lød statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) første kommentar til det britiske chok-exit.

Han kunne også have tilføjet, at det er et trist resultat for ham selv som landets politiske leder. For Storbritanniens beslutning om at forlade EU sætter Løkke under massivt pres på både kort og lang sigt.

Han kan nu se frem til mange år med stor uafklarethed om den danske EU-politik, til debat om Danmarks placering i det europæiske samarbejde og han vil komme under stigende pres for en dansk EU-afstemning.

Løkke skal – ligesom sine regeringskolleger i de 27 andre EU-lande – først og fremmest begrænse de økonomiske skadevirkninger af briternes afstemning. Regeringen har allerede nedsat en tværministeriel taskforce, der skal kortlægge alle de politikområder, som bliver påvirket af Storbritanniens udtræden. Hvad betyder Brexit for den danske slagteriarbejder, den danske fisker og for hele klimaindsatsen?

Han vil også få sværere ved at lande en parallelaftale med EU i de kommende måneder, som der ellers var lagt op til. Det kan i yderste konsekvens betyde, at Danmark nu ryger ud af det europæiske politisamarbejde Europol til næste år. Al fokus i Bruxelles vil være rettet mod Storbritannien. Der vil ikke blive givet ved dørene, når den danske regering kommer med sine ønsker. For det kan bare give andre lande smag for at gå i samme retning.

De danske nejpartiers argumenter – anført af Dansk Folkeparti – fra EU-afstemningen om retsforbeholdet sidste år om, at det ikke ville blive så svært at lande en parallelaftale med EU, synes nu definitivt at være banket godt og grundigt til jorden.

Må kæmpe alene

Løkke får formentlig også sværere ved at vinde gehør i Bruxelles for sine synspunkter om, at EU skal blande sig mindre i landenes velfærdsystemer og sikre større national selvbestemmelse. Han stod skulder ved skulder med David Cameron, da briterne fik forhandlet en aftale hjem i februar. En aftale, som bl.a. ville give Danmark mulighed for at indtægtsgraduere børnechecken, afhængig af om folk kommer fra Rumænien, Polen eller Italien.

I kroner og ører ville sådan en aftale blot betyde håndører for den danske statskasse. En besparelse på godt 20 millioner kr. på sigt ud af en samlet regning på over 16 milliarder kr. Men når Løkke dengang betegnede det som en stor sejr, skyldes det mere princippet end pengene.

Nu forsvinder denne aftale, da den var bundet op på, at briterne stemte Remain og ikke Leave. Så nu er det op til Løkke at kæmpe for at bevare denne indrømmelse – samtidig med at han skal have en parallelaftale om Europol. Det bliver ikke let.

Løkke må også forvente et mere anspændt forhold mellem partierne i blå blok efter briternes exit. Foreløbig er det kun Enhedslisten, som her og nu vil have en dansk EU-afstemning ligesom i Storbritannien. Partiet forslår en afstemning grundlovsdag næste år.

Når røgen har lagt sig, og Storbritannien har fået forhandlet sig frem til aftaler med EU, vil Dansk Folkeparti have en afstemning om, hvorvidt Danmark skal have den samme model som Storbritannien. Kravet om en EU-afstemning vil formentlig tiltrække endnu flere EU-skeptiske vælgere til det største borgerlige parti. Partiet kan også drage fordel, hvis den populære EU-modstander Geert Wilders vinder parlamentsvalget i Holland til marts, Marine le Pen bagefter vinder i Frankrig eller Angela Merkel taber det tyske valg til efteråret næste år.

Splittelse i blå blok

Regeringen har afvist alle tanker om en dansk EU-afstemning nu. Og sandsynligheden for, at danskernes nogen sinde bliver spurgt om den sag, når briterne har fået forhandlet en løsning på plads om nogle år, synes at være meget lille.

”Jeg spørger jo heller ikke min kone hver morgen, om hun vil skilles, når jeg ikke har nogen planer om at blive skilt,” som udenrigsminister Kristian Jensen har forklaret til Politiken.

Debatten om, hvordan den stigende EU-skepsis skal tackles, har dog længe været i gang. Med briternes afstemning blusser den nu for alvor op igen. Står det til Løkke, må det gerne blive et slankere EU, der koncentrerer sig om temaer som vækst, arbejdspladser, sikkerhed og kontrol med de ydre grænser.

Hele spørgsmålet om Danmarks fremtidige placering i EU – om vi skal være i kernen, som Venstres og Socialdemokraternes top ønsker det, eller i udkanten, som Dansk Folkeparti ønsker – kommer til at præge den i forvejen dramatiske politiske dagsorden til efteråret.

Det er svært at se Dansk Folkeparti i en V-ledet regering, så længe alle disse spørgsmål er uafklarede. Og sandsynligheden for et folketingsvalg til efteråret er ikke blevet mindre efter briternes Brexit.