Britisk blodbad og fransk revolution

Den britiske regering præsenterede i sidste uge den største sparepakke siden 2. Verdenskrig. Nedskæringerne kommer på baggrund af et rekordstort budgetunderskud på 155 milliarder pund – 1.300 milliarder danske kroner. Målet med sparepakken er at mindske de offentlige udgifter med 113 milliarder pund over de næste fem år.

I gennemsnit vil offentlige myndigheder skulle skære 19 pct. af deres udgifter i løbet af de næste fire år.

Med den gigantiske sparepakke bliver Storbritannien et globalt eksperiment i en helt ufattelig skala. Alle andre lande fokuserer først og fremmest på at holde gang i væksten, bl.a.  ved kun gradvist at nedbringe de offentlige underskud. Men den britiske regering har valgt et brat skifte fra stimulus til besparelser.

Oppositionen frygter, at det vil få det begyndende opsving til at gå i stå. Den bekymring deler flere andre lande – herunder USA, som er en vægtig samhandelspartner.

Den britiske sparepakke er til gengæld blevet godt modtaget på det internationale finansmarked. Den britiske regering frygtede, at fortsat gældsætning ville bringe Storbritannien i samme situation som Grækenland og Spanien, hvor markedet ville kræve meget høje renter på britiske statsobligationer. Foreløbig har markedet vist tillid til finansminister George Osbornes evne til at gennemføre pakken.

I Frankrig kæmpede regeringen hele sidste uge for at få gennemført en reform af landets pensionssystem. Den franske regering ville hæve pensionsalderen med to år. Sammenlignet med de britiske besparelser er de franske tiltag beskedne. Alligevel blev de mødt med voldsomme protester, der bl.a. blokerede for store dele af den franske energiforsyning og krævede indsats fra politi og militær.

Til gengæld har den britiske befolkning foreløbig taget meddelelsen om besparelserne med ophøjet ro, selvom en halv million offentligt ansatte kan se frem til at miste deres arbejde.