Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris

Mens omkring 150.000 danskere i udlandet ikke kan stemme, har 1,7 millioner franskmænd verden over stemmeret til Nationalforsamlingen i Paris. De og deres netværk har stor værdi for Frankrig, siger Alexandre Holroyd, der er valgt af franskmænd bosiddende i Danmark og ni andre nordeuropæiske lande.

Stadigt flere lande verden over giver statsborgere bosat i udlandet ret til at stemme ved nationale parlaments- og præsidentvalg. På den måde knytter man egne statsborgere tættere til landet og gør dem til endnu stærkere ambassadører for deres eget land, hvilket både gavner erhvervslivet og giver inspiration til nationale politiske reformer.

Frankrig er et af de lande, der er gået længst i bestræbelserne på at aktivere de ressourcer, man ser i de statsborgere, der har bosat sig uden for landets grænser, og derfor havde flere end 1,7 millioner franskmænd i udlandet i 2017 mulighed for at afgive deres stemme, da Emmanuel Macron blev valgt som præsident i maj, og da Nationalforsamlingens 577 medlemmer blev valgt måneden efter.

Det nød den 30-årige Alexandre Holroyd fra Emmanuel Macrons bevægelse LRM godt af, da det i juni 2017 lykkedes ham at vinde valget i den af de 11 globale franske valgkredse, der dækker Nordeuropa fra Dublin i vest over København til Litauens hovedstad Vilnius i øst. Se figur 1.

Frankrigs globale valgkredse

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: Frankrigs udenrigsministerium.

Derfor repræsenterer Holroyd i dag franskmænd bosat i Danmark og ni andre nordeuropæiske lande i Nationalforsamlingen i Paris, hvor han er medlem af både Finansudvalget og Europaudvalget.

Holroyd afviser, at der skulle være noget demokratisk problem i, at franskmænd, der er bosat i udlandet og derfor ikke betaler skat i Frankrig, har stemmeret til det nationale parlament.

”Jeg vil snarere sige tværtimod. Jeg mener, at det demokratisk set er farligt, hvis en stemmeret er knyttet til ens skattebetaling. I Frankrig er det under halvdelen af befolkningen, der betaler indkomstskat. (I 2015 var det 45,6 pct. red.). Så hvis man skal følge logikken i Deres spørgsmål, så skal man fratage over halvdelen af franskmændene stemmeretten. Det er ikke ideelt,” siger Alexandre Holroyd under et besøg i København.

Macrons mand i Danmark

Holroyd er vokset op i London, og det er i den britiske hovedstad, man finder den største gruppe af vælgere i valgkredsen for franskmænd i Nordeuropa.

”Det er helt legitimt, at franskmænd i udlandet kan bidrage til deres land i kraft af deres ret til at stemme ved valget til Nationalforsamlingen. Det er godt for mobiliteten inden for Europa, og det er godt for Frankrig, fordi de franskmænd, der bor i udlandet, har lyst til at bidrage til deres lands ve og vel,” siger Holroyd.

”Det handler om at mobilisere de franskmænd, der bor i udlandet. Man fastholder relationen mellem dem og Frankrig, og Frankrig kan drage fordel af de erfaringer og netværk, som franskmænd i udlandet har. Et konkret eksempel er de erfaringer, man har gjort i Danmark med flexicurity. Dem er præsident Macron meget optaget af. På samme måde er han optaget af britiske erfaringer med iværksætteri og fintech og af Sveriges erfaringer med at fjerne formueskatten,” siger Holroyd, der under sit besøg i København har haft møder med både folketingspolitikere og embedsmænd i Finansministeriet.

Møderne i Finansministeriet har først og fremmest handlet om fraværet af en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Frankrig, efter at Danmark i 2008 opsagde den daværende aftale.

”Det er et særsyn i Europa, at Danmark og Frankrig ikke har en bilateral skatteaftale. Det er et problem for danske virksomheder i Frankrig og for franske virksomheder i Danmark. Det er kompliceret, men det er, hvad jeg vil kalde et politisk uheld,” siger Holroyd.

Danmark har dobbeltbeskatningsaftaler med 75 lande i verden men altså ikke med Frankrig, hvilket en række af Danmarks største virksomheder flere gange har beklaget over for regeringen.

Danmark som partner i EU

Alexandre Holroyd føler sig privilegeret over at repræsentere franskmænd i Nordeuropa, fordi Frankrig under Emmanuel Macrons ledelse har sat gang i en massiv bølge af reformer, som i vid udstrækning søger inspiration i landene inden for hans valgkreds.

”Der er en helt særlig rigdom på ideer og inspiration at hente i min valgkreds i kraft af de lande, den består af. I Danmark har man flexicurity, og man har satset meget på den grønne økonomi. Det er også noget, vi kan lære af. Det beriger debatterne i Paris,” siger Holroyd og peger samtidig på, at også Frankrigs aktuelle reformplaner vedrørende boligsektoren kan finde inspiration i København.

”I forbindelse med mine møder her har jeg mødt en franskmand, der arbejder for Københavns Kommune. Vedkommendes erfaringer kan formentlig bruges i forbindelse med den boligreform, som vi er i gang med at gennemføre. Så nu vil jeg sætte ham i kontakt med de parlamentarikere i Paris, som arbejder med den reform.”

Den unge britisk-franske politiker understreger, at Frankrig ser Danmark som et vigtigt partnerland i EU.

”I Frankrig har vi en vilje til at give Europa en ny politisk sammenhængskraft. Det er rigtigt, at Danmark har mange EU-forbehold. Men når man ser ud over Europa, er der mange lande, der har forskellige ordninger. Nogle er med i nogle politikker og et land som Schweiz er helt ude. Storbritannien har sin rabat, og Danmark har sine forbehold. Den europæiske konstruktion er ikke monolitisk, og det behøver den ikke at være,” siger Holroyd.

”Det, vi ønsker os, er, at vore danske partnere og venner engagerer sig. Og at vi definerer, hvilke projekter vi kan arbejde sammen om. Emmanuel Macrons liste med ideer for Europa er ikke udtømmende eller afgjort på forhånd. Det handler om at sætte ideer i spil. Vi vil ikke presse vore partnere til at skulle acceptere en bestemt dagsorden. Vi vil bare gerne bidrage til, at der er en dagsorden. I 1990’erne og 2000’erne var der en meget prædefineret opfattelse af, hvordan Europa skulle udvikle sig. Sådan er det ikke i dag. Det, vi gerne vil, er, at alle europæere debatterer, hvad vi kan gøre sammen,” siger Holroyd og påpeger, at kodeordet er solidaritet, uanset om debatterne handler om indvandring, økonomi eller fælles forsvarspolitik.

”Vi konstaterer, at der er mangel på solidaritet i Europa. Der er nogle lande, der har brug for solidaritet på det økonomiske område. Der er nogle, der har brug for solidaritet vedrørende immigration og flygtninge. Der er nogle lande, der har brug for anden solidaritet i forhold til forsvar i relation til Rusland,” siger Holroyd og fortsætter:

”Vi er et stort kontinent med en stor geografi og økonomi. Det vil sige, at de chok, vi bliver udsat for, vil være asymmetriske. Alle lande vil aldrig blive ramt lige hårdt. Hvis vi vil være troværdige på den globale scene, bliver vi nødt til at sikre, at vi har nok solidaritet til, at vi sammen kan afbøde disse chok. Hvis alle landene spiller med, vil vi vinde kollektivt.”

Ifølge Holroyd har Danmark været en meget aktiv spiller i forhold til EU’s indre marked, ligesom når det gælder udviklingspolitik og det, han kalder ’den grønne økonomi’. På samme måde håber den franske parlamentariker også, at EU-landene kan finde sammen om at indføre en mere rimelig beskatning af de store digitale selskaber som Google, Apple, Facebook og Amazon.

”Vi har et skattesystem, der er skabt til at sikre beskatning i en fysisk verden. Systemet er ikke tilpasset produkter, som er rent digitale. Derfor har vi i dag aktører, som drager meget store fordele af det system, men som bidrager med meget lidt. Dette er ikke en kritik af disse selskaber. Vi kan ikke kræve andet af dem, end at de overholder reglerne. Så det er mig som lovgiver og os som samfund, der har et problem. Vi bliver nødt til at genopfinde vores skatteopkrævning, sådan at den er retfærdig og vækstskabende, og så aktørerne bidrager til infrastruktur og uddannelse osv. gennem en fair skat. Vores skat må ikke ødelægge dynamikken.”

Alexandre Holroyd er meget fortrøstningsfuld, når det gælder planerne for store reformer i EU-samarbejdet, selvom Tyskland endnu ikke har fået en ny regering efter valget i september.

”Uanset hvilken partner vi får i Tyskland, så vil den i Frankrig finde en præsident og et politisk system, der er interesseret i at sikre, at Tyskland og Frankrig sætter ny fart i Europa. Det handler ikke om at holde Sverige eller Danmark eller andre ude. Det handler om, at vi har konstateret, at systemet ikke har fungeret godt nok. Det så vi med finanskrisen og eurokrisen,” siger Holroyd.

I Danmark har foreningen Danes Worldwide i årtier kæmpet for at sikre danskere i udlandet stemmeret til Folketinget, men trods velvilje blandt en række partier i Folketinget er sagen igen og igen faldet på, at det i Grundloven er meget klart understreget, at man skal have bopæl i Danmark for at kunne stemme. Og grundlovsændringer er som bekendt meget svære at få igennem i Danmark. Derfor er der ikke udsigt til, at danskere i udlandet foreløbig får de samme rettigheder som franskmænd i udlandet.

Forrige artikel 2018 bliver afgørende for tre danske erhvervsikoner 2018 bliver afgørende for tre danske erhvervsikoner Næste artikel Universitetssamarbejde kan skabe industriel vækst Universitetssamarbejde kan skabe industriel vækst

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.