Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris

Mens omkring 150.000 danskere i udlandet ikke kan stemme, har 1,7 millioner franskmænd verden over stemmeret til Nationalforsamlingen i Paris. De og deres netværk har stor værdi for Frankrig, siger Alexandre Holroyd, der er valgt af franskmænd bosiddende i Danmark og ni andre nordeuropæiske lande.

Stadigt flere lande verden over giver statsborgere bosat i udlandet ret til at stemme ved nationale parlaments- og præsidentvalg. På den måde knytter man egne statsborgere tættere til landet og gør dem til endnu stærkere ambassadører for deres eget land, hvilket både gavner erhvervslivet og giver inspiration til nationale politiske reformer.

Frankrig er et af de lande, der er gået længst i bestræbelserne på at aktivere de ressourcer, man ser i de statsborgere, der har bosat sig uden for landets grænser, og derfor havde flere end 1,7 millioner franskmænd i udlandet i 2017 mulighed for at afgive deres stemme, da Emmanuel Macron blev valgt som præsident i maj, og da Nationalforsamlingens 577 medlemmer blev valgt måneden efter.

Det nød den 30-årige Alexandre Holroyd fra Emmanuel Macrons bevægelse LRM godt af, da det i juni 2017 lykkedes ham at vinde valget i den af de 11 globale franske valgkredse, der dækker Nordeuropa fra Dublin i vest over København til Litauens hovedstad Vilnius i øst. Se figur 1.

Frankrigs globale valgkredse

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: Frankrigs udenrigsministerium.

Derfor repræsenterer Holroyd i dag franskmænd bosat i Danmark og ni andre nordeuropæiske lande i Nationalforsamlingen i Paris, hvor han er medlem af både Finansudvalget og Europaudvalget.

Holroyd afviser, at der skulle være noget demokratisk problem i, at franskmænd, der er bosat i udlandet og derfor ikke betaler skat i Frankrig, har stemmeret til det nationale parlament.

”Jeg vil snarere sige tværtimod. Jeg mener, at det demokratisk set er farligt, hvis en stemmeret er knyttet til ens skattebetaling. I Frankrig er det under halvdelen af befolkningen, der betaler indkomstskat. (I 2015 var det 45,6 pct. red.). Så hvis man skal følge logikken i Deres spørgsmål, så skal man fratage over halvdelen af franskmændene stemmeretten. Det er ikke ideelt,” siger Alexandre Holroyd under et besøg i København.

Macrons mand i Danmark

Holroyd er vokset op i London, og det er i den britiske hovedstad, man finder den største gruppe af vælgere i valgkredsen for franskmænd i Nordeuropa.

”Det er helt legitimt, at franskmænd i udlandet kan bidrage til deres land i kraft af deres ret til at stemme ved valget til Nationalforsamlingen. Det er godt for mobiliteten inden for Europa, og det er godt for Frankrig, fordi de franskmænd, der bor i udlandet, har lyst til at bidrage til deres lands ve og vel,” siger Holroyd.

”Det handler om at mobilisere de franskmænd, der bor i udlandet. Man fastholder relationen mellem dem og Frankrig, og Frankrig kan drage fordel af de erfaringer og netværk, som franskmænd i udlandet har. Et konkret eksempel er de erfaringer, man har gjort i Danmark med flexicurity. Dem er præsident Macron meget optaget af. På samme måde er han optaget af britiske erfaringer med iværksætteri og fintech og af Sveriges erfaringer med at fjerne formueskatten,” siger Holroyd, der under sit besøg i København har haft møder med både folketingspolitikere og embedsmænd i Finansministeriet.

Møderne i Finansministeriet har først og fremmest handlet om fraværet af en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Frankrig, efter at Danmark i 2008 opsagde den daværende aftale.

”Det er et særsyn i Europa, at Danmark og Frankrig ikke har en bilateral skatteaftale. Det er et problem for danske virksomheder i Frankrig og for franske virksomheder i Danmark. Det er kompliceret, men det er, hvad jeg vil kalde et politisk uheld,” siger Holroyd.

Danmark har dobbeltbeskatningsaftaler med 75 lande i verden men altså ikke med Frankrig, hvilket en række af Danmarks største virksomheder flere gange har beklaget over for regeringen.

Danmark som partner i EU

Alexandre Holroyd føler sig privilegeret over at repræsentere franskmænd i Nordeuropa, fordi Frankrig under Emmanuel Macrons ledelse har sat gang i en massiv bølge af reformer, som i vid udstrækning søger inspiration i landene inden for hans valgkreds.

”Der er en helt særlig rigdom på ideer og inspiration at hente i min valgkreds i kraft af de lande, den består af. I Danmark har man flexicurity, og man har satset meget på den grønne økonomi. Det er også noget, vi kan lære af. Det beriger debatterne i Paris,” siger Holroyd og peger samtidig på, at også Frankrigs aktuelle reformplaner vedrørende boligsektoren kan finde inspiration i København.

”I forbindelse med mine møder her har jeg mødt en franskmand, der arbejder for Københavns Kommune. Vedkommendes erfaringer kan formentlig bruges i forbindelse med den boligreform, som vi er i gang med at gennemføre. Så nu vil jeg sætte ham i kontakt med de parlamentarikere i Paris, som arbejder med den reform.”

Den unge britisk-franske politiker understreger, at Frankrig ser Danmark som et vigtigt partnerland i EU.

”I Frankrig har vi en vilje til at give Europa en ny politisk sammenhængskraft. Det er rigtigt, at Danmark har mange EU-forbehold. Men når man ser ud over Europa, er der mange lande, der har forskellige ordninger. Nogle er med i nogle politikker og et land som Schweiz er helt ude. Storbritannien har sin rabat, og Danmark har sine forbehold. Den europæiske konstruktion er ikke monolitisk, og det behøver den ikke at være,” siger Holroyd.

”Det, vi ønsker os, er, at vore danske partnere og venner engagerer sig. Og at vi definerer, hvilke projekter vi kan arbejde sammen om. Emmanuel Macrons liste med ideer for Europa er ikke udtømmende eller afgjort på forhånd. Det handler om at sætte ideer i spil. Vi vil ikke presse vore partnere til at skulle acceptere en bestemt dagsorden. Vi vil bare gerne bidrage til, at der er en dagsorden. I 1990’erne og 2000’erne var der en meget prædefineret opfattelse af, hvordan Europa skulle udvikle sig. Sådan er det ikke i dag. Det, vi gerne vil, er, at alle europæere debatterer, hvad vi kan gøre sammen,” siger Holroyd og påpeger, at kodeordet er solidaritet, uanset om debatterne handler om indvandring, økonomi eller fælles forsvarspolitik.

”Vi konstaterer, at der er mangel på solidaritet i Europa. Der er nogle lande, der har brug for solidaritet på det økonomiske område. Der er nogle, der har brug for solidaritet vedrørende immigration og flygtninge. Der er nogle lande, der har brug for anden solidaritet i forhold til forsvar i relation til Rusland,” siger Holroyd og fortsætter:

”Vi er et stort kontinent med en stor geografi og økonomi. Det vil sige, at de chok, vi bliver udsat for, vil være asymmetriske. Alle lande vil aldrig blive ramt lige hårdt. Hvis vi vil være troværdige på den globale scene, bliver vi nødt til at sikre, at vi har nok solidaritet til, at vi sammen kan afbøde disse chok. Hvis alle landene spiller med, vil vi vinde kollektivt.”

Ifølge Holroyd har Danmark været en meget aktiv spiller i forhold til EU’s indre marked, ligesom når det gælder udviklingspolitik og det, han kalder ’den grønne økonomi’. På samme måde håber den franske parlamentariker også, at EU-landene kan finde sammen om at indføre en mere rimelig beskatning af de store digitale selskaber som Google, Apple, Facebook og Amazon.

”Vi har et skattesystem, der er skabt til at sikre beskatning i en fysisk verden. Systemet er ikke tilpasset produkter, som er rent digitale. Derfor har vi i dag aktører, som drager meget store fordele af det system, men som bidrager med meget lidt. Dette er ikke en kritik af disse selskaber. Vi kan ikke kræve andet af dem, end at de overholder reglerne. Så det er mig som lovgiver og os som samfund, der har et problem. Vi bliver nødt til at genopfinde vores skatteopkrævning, sådan at den er retfærdig og vækstskabende, og så aktørerne bidrager til infrastruktur og uddannelse osv. gennem en fair skat. Vores skat må ikke ødelægge dynamikken.”

Alexandre Holroyd er meget fortrøstningsfuld, når det gælder planerne for store reformer i EU-samarbejdet, selvom Tyskland endnu ikke har fået en ny regering efter valget i september.

”Uanset hvilken partner vi får i Tyskland, så vil den i Frankrig finde en præsident og et politisk system, der er interesseret i at sikre, at Tyskland og Frankrig sætter ny fart i Europa. Det handler ikke om at holde Sverige eller Danmark eller andre ude. Det handler om, at vi har konstateret, at systemet ikke har fungeret godt nok. Det så vi med finanskrisen og eurokrisen,” siger Holroyd.

I Danmark har foreningen Danes Worldwide i årtier kæmpet for at sikre danskere i udlandet stemmeret til Folketinget, men trods velvilje blandt en række partier i Folketinget er sagen igen og igen faldet på, at det i Grundloven er meget klart understreget, at man skal have bopæl i Danmark for at kunne stemme. Og grundlovsændringer er som bekendt meget svære at få igennem i Danmark. Derfor er der ikke udsigt til, at danskere i udlandet foreløbig får de samme rettigheder som franskmænd i udlandet.

Forrige artikel 2018 bliver afgørende for tre danske erhvervsikoner 2018 bliver afgørende for tre danske erhvervsikoner Næste artikel Universitetssamarbejde kan skabe industriel vækst Universitetssamarbejde kan skabe industriel vækst

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.