Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris

Mens omkring 150.000 danskere i udlandet ikke kan stemme, har 1,7 millioner franskmænd verden over stemmeret til Nationalforsamlingen i Paris. De og deres netværk har stor værdi for Frankrig, siger Alexandre Holroyd, der er valgt af franskmænd bosiddende i Danmark og ni andre nordeuropæiske lande.

Stadigt flere lande verden over giver statsborgere bosat i udlandet ret til at stemme ved nationale parlaments- og præsidentvalg. På den måde knytter man egne statsborgere tættere til landet og gør dem til endnu stærkere ambassadører for deres eget land, hvilket både gavner erhvervslivet og giver inspiration til nationale politiske reformer.

Frankrig er et af de lande, der er gået længst i bestræbelserne på at aktivere de ressourcer, man ser i de statsborgere, der har bosat sig uden for landets grænser, og derfor havde flere end 1,7 millioner franskmænd i udlandet i 2017 mulighed for at afgive deres stemme, da Emmanuel Macron blev valgt som præsident i maj, og da Nationalforsamlingens 577 medlemmer blev valgt måneden efter.

Det nød den 30-årige Alexandre Holroyd fra Emmanuel Macrons bevægelse LRM godt af, da det i juni 2017 lykkedes ham at vinde valget i den af de 11 globale franske valgkredse, der dækker Nordeuropa fra Dublin i vest over København til Litauens hovedstad Vilnius i øst. Se figur 1.

Frankrigs globale valgkredse

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: Frankrigs udenrigsministerium.

Derfor repræsenterer Holroyd i dag franskmænd bosat i Danmark og ni andre nordeuropæiske lande i Nationalforsamlingen i Paris, hvor han er medlem af både Finansudvalget og Europaudvalget.

Holroyd afviser, at der skulle være noget demokratisk problem i, at franskmænd, der er bosat i udlandet og derfor ikke betaler skat i Frankrig, har stemmeret til det nationale parlament.

”Jeg vil snarere sige tværtimod. Jeg mener, at det demokratisk set er farligt, hvis en stemmeret er knyttet til ens skattebetaling. I Frankrig er det under halvdelen af befolkningen, der betaler indkomstskat. (I 2015 var det 45,6 pct. red.). Så hvis man skal følge logikken i Deres spørgsmål, så skal man fratage over halvdelen af franskmændene stemmeretten. Det er ikke ideelt,” siger Alexandre Holroyd under et besøg i København.

Macrons mand i Danmark

Holroyd er vokset op i London, og det er i den britiske hovedstad, man finder den største gruppe af vælgere i valgkredsen for franskmænd i Nordeuropa.

”Det er helt legitimt, at franskmænd i udlandet kan bidrage til deres land i kraft af deres ret til at stemme ved valget til Nationalforsamlingen. Det er godt for mobiliteten inden for Europa, og det er godt for Frankrig, fordi de franskmænd, der bor i udlandet, har lyst til at bidrage til deres lands ve og vel,” siger Holroyd.

”Det handler om at mobilisere de franskmænd, der bor i udlandet. Man fastholder relationen mellem dem og Frankrig, og Frankrig kan drage fordel af de erfaringer og netværk, som franskmænd i udlandet har. Et konkret eksempel er de erfaringer, man har gjort i Danmark med flexicurity. Dem er præsident Macron meget optaget af. På samme måde er han optaget af britiske erfaringer med iværksætteri og fintech og af Sveriges erfaringer med at fjerne formueskatten,” siger Holroyd, der under sit besøg i København har haft møder med både folketingspolitikere og embedsmænd i Finansministeriet.

Møderne i Finansministeriet har først og fremmest handlet om fraværet af en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Frankrig, efter at Danmark i 2008 opsagde den daværende aftale.

”Det er et særsyn i Europa, at Danmark og Frankrig ikke har en bilateral skatteaftale. Det er et problem for danske virksomheder i Frankrig og for franske virksomheder i Danmark. Det er kompliceret, men det er, hvad jeg vil kalde et politisk uheld,” siger Holroyd.

Danmark har dobbeltbeskatningsaftaler med 75 lande i verden men altså ikke med Frankrig, hvilket en række af Danmarks største virksomheder flere gange har beklaget over for regeringen.

Danmark som partner i EU

Alexandre Holroyd føler sig privilegeret over at repræsentere franskmænd i Nordeuropa, fordi Frankrig under Emmanuel Macrons ledelse har sat gang i en massiv bølge af reformer, som i vid udstrækning søger inspiration i landene inden for hans valgkreds.

”Der er en helt særlig rigdom på ideer og inspiration at hente i min valgkreds i kraft af de lande, den består af. I Danmark har man flexicurity, og man har satset meget på den grønne økonomi. Det er også noget, vi kan lære af. Det beriger debatterne i Paris,” siger Holroyd og peger samtidig på, at også Frankrigs aktuelle reformplaner vedrørende boligsektoren kan finde inspiration i København.

”I forbindelse med mine møder her har jeg mødt en franskmand, der arbejder for Københavns Kommune. Vedkommendes erfaringer kan formentlig bruges i forbindelse med den boligreform, som vi er i gang med at gennemføre. Så nu vil jeg sætte ham i kontakt med de parlamentarikere i Paris, som arbejder med den reform.”

Den unge britisk-franske politiker understreger, at Frankrig ser Danmark som et vigtigt partnerland i EU.

”I Frankrig har vi en vilje til at give Europa en ny politisk sammenhængskraft. Det er rigtigt, at Danmark har mange EU-forbehold. Men når man ser ud over Europa, er der mange lande, der har forskellige ordninger. Nogle er med i nogle politikker og et land som Schweiz er helt ude. Storbritannien har sin rabat, og Danmark har sine forbehold. Den europæiske konstruktion er ikke monolitisk, og det behøver den ikke at være,” siger Holroyd.

”Det, vi ønsker os, er, at vore danske partnere og venner engagerer sig. Og at vi definerer, hvilke projekter vi kan arbejde sammen om. Emmanuel Macrons liste med ideer for Europa er ikke udtømmende eller afgjort på forhånd. Det handler om at sætte ideer i spil. Vi vil ikke presse vore partnere til at skulle acceptere en bestemt dagsorden. Vi vil bare gerne bidrage til, at der er en dagsorden. I 1990’erne og 2000’erne var der en meget prædefineret opfattelse af, hvordan Europa skulle udvikle sig. Sådan er det ikke i dag. Det, vi gerne vil, er, at alle europæere debatterer, hvad vi kan gøre sammen,” siger Holroyd og påpeger, at kodeordet er solidaritet, uanset om debatterne handler om indvandring, økonomi eller fælles forsvarspolitik.

”Vi konstaterer, at der er mangel på solidaritet i Europa. Der er nogle lande, der har brug for solidaritet på det økonomiske område. Der er nogle, der har brug for solidaritet vedrørende immigration og flygtninge. Der er nogle lande, der har brug for anden solidaritet i forhold til forsvar i relation til Rusland,” siger Holroyd og fortsætter:

”Vi er et stort kontinent med en stor geografi og økonomi. Det vil sige, at de chok, vi bliver udsat for, vil være asymmetriske. Alle lande vil aldrig blive ramt lige hårdt. Hvis vi vil være troværdige på den globale scene, bliver vi nødt til at sikre, at vi har nok solidaritet til, at vi sammen kan afbøde disse chok. Hvis alle landene spiller med, vil vi vinde kollektivt.”

Ifølge Holroyd har Danmark været en meget aktiv spiller i forhold til EU’s indre marked, ligesom når det gælder udviklingspolitik og det, han kalder ’den grønne økonomi’. På samme måde håber den franske parlamentariker også, at EU-landene kan finde sammen om at indføre en mere rimelig beskatning af de store digitale selskaber som Google, Apple, Facebook og Amazon.

”Vi har et skattesystem, der er skabt til at sikre beskatning i en fysisk verden. Systemet er ikke tilpasset produkter, som er rent digitale. Derfor har vi i dag aktører, som drager meget store fordele af det system, men som bidrager med meget lidt. Dette er ikke en kritik af disse selskaber. Vi kan ikke kræve andet af dem, end at de overholder reglerne. Så det er mig som lovgiver og os som samfund, der har et problem. Vi bliver nødt til at genopfinde vores skatteopkrævning, sådan at den er retfærdig og vækstskabende, og så aktørerne bidrager til infrastruktur og uddannelse osv. gennem en fair skat. Vores skat må ikke ødelægge dynamikken.”

Alexandre Holroyd er meget fortrøstningsfuld, når det gælder planerne for store reformer i EU-samarbejdet, selvom Tyskland endnu ikke har fået en ny regering efter valget i september.

”Uanset hvilken partner vi får i Tyskland, så vil den i Frankrig finde en præsident og et politisk system, der er interesseret i at sikre, at Tyskland og Frankrig sætter ny fart i Europa. Det handler ikke om at holde Sverige eller Danmark eller andre ude. Det handler om, at vi har konstateret, at systemet ikke har fungeret godt nok. Det så vi med finanskrisen og eurokrisen,” siger Holroyd.

I Danmark har foreningen Danes Worldwide i årtier kæmpet for at sikre danskere i udlandet stemmeret til Folketinget, men trods velvilje blandt en række partier i Folketinget er sagen igen og igen faldet på, at det i Grundloven er meget klart understreget, at man skal have bopæl i Danmark for at kunne stemme. Og grundlovsændringer er som bekendt meget svære at få igennem i Danmark. Derfor er der ikke udsigt til, at danskere i udlandet foreløbig får de samme rettigheder som franskmænd i udlandet.

Forrige artikel 2018 bliver afgørende for tre danske erhvervsikoner 2018 bliver afgørende for tre danske erhvervsikoner Næste artikel Universitetssamarbejde kan skabe industriel vækst Universitetssamarbejde kan skabe industriel vækst

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.