Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris

Mens omkring 150.000 danskere i udlandet ikke kan stemme, har 1,7 millioner franskmænd verden over stemmeret til Nationalforsamlingen i Paris. De og deres netværk har stor værdi for Frankrig, siger Alexandre Holroyd, der er valgt af franskmænd bosiddende i Danmark og ni andre nordeuropæiske lande.

Stadigt flere lande verden over giver statsborgere bosat i udlandet ret til at stemme ved nationale parlaments- og præsidentvalg. På den måde knytter man egne statsborgere tættere til landet og gør dem til endnu stærkere ambassadører for deres eget land, hvilket både gavner erhvervslivet og giver inspiration til nationale politiske reformer.

Frankrig er et af de lande, der er gået længst i bestræbelserne på at aktivere de ressourcer, man ser i de statsborgere, der har bosat sig uden for landets grænser, og derfor havde flere end 1,7 millioner franskmænd i udlandet i 2017 mulighed for at afgive deres stemme, da Emmanuel Macron blev valgt som præsident i maj, og da Nationalforsamlingens 577 medlemmer blev valgt måneden efter.

Det nød den 30-årige Alexandre Holroyd fra Emmanuel Macrons bevægelse LRM godt af, da det i juni 2017 lykkedes ham at vinde valget i den af de 11 globale franske valgkredse, der dækker Nordeuropa fra Dublin i vest over København til Litauens hovedstad Vilnius i øst. Se figur 1.

Frankrigs globale valgkredse

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: Frankrigs udenrigsministerium.

Derfor repræsenterer Holroyd i dag franskmænd bosat i Danmark og ni andre nordeuropæiske lande i Nationalforsamlingen i Paris, hvor han er medlem af både Finansudvalget og Europaudvalget.

Holroyd afviser, at der skulle være noget demokratisk problem i, at franskmænd, der er bosat i udlandet og derfor ikke betaler skat i Frankrig, har stemmeret til det nationale parlament.

”Jeg vil snarere sige tværtimod. Jeg mener, at det demokratisk set er farligt, hvis en stemmeret er knyttet til ens skattebetaling. I Frankrig er det under halvdelen af befolkningen, der betaler indkomstskat. (I 2015 var det 45,6 pct. red.). Så hvis man skal følge logikken i Deres spørgsmål, så skal man fratage over halvdelen af franskmændene stemmeretten. Det er ikke ideelt,” siger Alexandre Holroyd under et besøg i København.

Macrons mand i Danmark

Holroyd er vokset op i London, og det er i den britiske hovedstad, man finder den største gruppe af vælgere i valgkredsen for franskmænd i Nordeuropa.

”Det er helt legitimt, at franskmænd i udlandet kan bidrage til deres land i kraft af deres ret til at stemme ved valget til Nationalforsamlingen. Det er godt for mobiliteten inden for Europa, og det er godt for Frankrig, fordi de franskmænd, der bor i udlandet, har lyst til at bidrage til deres lands ve og vel,” siger Holroyd.

”Det handler om at mobilisere de franskmænd, der bor i udlandet. Man fastholder relationen mellem dem og Frankrig, og Frankrig kan drage fordel af de erfaringer og netværk, som franskmænd i udlandet har. Et konkret eksempel er de erfaringer, man har gjort i Danmark med flexicurity. Dem er præsident Macron meget optaget af. På samme måde er han optaget af britiske erfaringer med iværksætteri og fintech og af Sveriges erfaringer med at fjerne formueskatten,” siger Holroyd, der under sit besøg i København har haft møder med både folketingspolitikere og embedsmænd i Finansministeriet.

Møderne i Finansministeriet har først og fremmest handlet om fraværet af en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Frankrig, efter at Danmark i 2008 opsagde den daværende aftale.

”Det er et særsyn i Europa, at Danmark og Frankrig ikke har en bilateral skatteaftale. Det er et problem for danske virksomheder i Frankrig og for franske virksomheder i Danmark. Det er kompliceret, men det er, hvad jeg vil kalde et politisk uheld,” siger Holroyd.

Danmark har dobbeltbeskatningsaftaler med 75 lande i verden men altså ikke med Frankrig, hvilket en række af Danmarks største virksomheder flere gange har beklaget over for regeringen.

Danmark som partner i EU

Alexandre Holroyd føler sig privilegeret over at repræsentere franskmænd i Nordeuropa, fordi Frankrig under Emmanuel Macrons ledelse har sat gang i en massiv bølge af reformer, som i vid udstrækning søger inspiration i landene inden for hans valgkreds.

”Der er en helt særlig rigdom på ideer og inspiration at hente i min valgkreds i kraft af de lande, den består af. I Danmark har man flexicurity, og man har satset meget på den grønne økonomi. Det er også noget, vi kan lære af. Det beriger debatterne i Paris,” siger Holroyd og peger samtidig på, at også Frankrigs aktuelle reformplaner vedrørende boligsektoren kan finde inspiration i København.

”I forbindelse med mine møder her har jeg mødt en franskmand, der arbejder for Københavns Kommune. Vedkommendes erfaringer kan formentlig bruges i forbindelse med den boligreform, som vi er i gang med at gennemføre. Så nu vil jeg sætte ham i kontakt med de parlamentarikere i Paris, som arbejder med den reform.”

Den unge britisk-franske politiker understreger, at Frankrig ser Danmark som et vigtigt partnerland i EU.

”I Frankrig har vi en vilje til at give Europa en ny politisk sammenhængskraft. Det er rigtigt, at Danmark har mange EU-forbehold. Men når man ser ud over Europa, er der mange lande, der har forskellige ordninger. Nogle er med i nogle politikker og et land som Schweiz er helt ude. Storbritannien har sin rabat, og Danmark har sine forbehold. Den europæiske konstruktion er ikke monolitisk, og det behøver den ikke at være,” siger Holroyd.

”Det, vi ønsker os, er, at vore danske partnere og venner engagerer sig. Og at vi definerer, hvilke projekter vi kan arbejde sammen om. Emmanuel Macrons liste med ideer for Europa er ikke udtømmende eller afgjort på forhånd. Det handler om at sætte ideer i spil. Vi vil ikke presse vore partnere til at skulle acceptere en bestemt dagsorden. Vi vil bare gerne bidrage til, at der er en dagsorden. I 1990’erne og 2000’erne var der en meget prædefineret opfattelse af, hvordan Europa skulle udvikle sig. Sådan er det ikke i dag. Det, vi gerne vil, er, at alle europæere debatterer, hvad vi kan gøre sammen,” siger Holroyd og påpeger, at kodeordet er solidaritet, uanset om debatterne handler om indvandring, økonomi eller fælles forsvarspolitik.

”Vi konstaterer, at der er mangel på solidaritet i Europa. Der er nogle lande, der har brug for solidaritet på det økonomiske område. Der er nogle, der har brug for solidaritet vedrørende immigration og flygtninge. Der er nogle lande, der har brug for anden solidaritet i forhold til forsvar i relation til Rusland,” siger Holroyd og fortsætter:

”Vi er et stort kontinent med en stor geografi og økonomi. Det vil sige, at de chok, vi bliver udsat for, vil være asymmetriske. Alle lande vil aldrig blive ramt lige hårdt. Hvis vi vil være troværdige på den globale scene, bliver vi nødt til at sikre, at vi har nok solidaritet til, at vi sammen kan afbøde disse chok. Hvis alle landene spiller med, vil vi vinde kollektivt.”

Ifølge Holroyd har Danmark været en meget aktiv spiller i forhold til EU’s indre marked, ligesom når det gælder udviklingspolitik og det, han kalder ’den grønne økonomi’. På samme måde håber den franske parlamentariker også, at EU-landene kan finde sammen om at indføre en mere rimelig beskatning af de store digitale selskaber som Google, Apple, Facebook og Amazon.

”Vi har et skattesystem, der er skabt til at sikre beskatning i en fysisk verden. Systemet er ikke tilpasset produkter, som er rent digitale. Derfor har vi i dag aktører, som drager meget store fordele af det system, men som bidrager med meget lidt. Dette er ikke en kritik af disse selskaber. Vi kan ikke kræve andet af dem, end at de overholder reglerne. Så det er mig som lovgiver og os som samfund, der har et problem. Vi bliver nødt til at genopfinde vores skatteopkrævning, sådan at den er retfærdig og vækstskabende, og så aktørerne bidrager til infrastruktur og uddannelse osv. gennem en fair skat. Vores skat må ikke ødelægge dynamikken.”

Alexandre Holroyd er meget fortrøstningsfuld, når det gælder planerne for store reformer i EU-samarbejdet, selvom Tyskland endnu ikke har fået en ny regering efter valget i september.

”Uanset hvilken partner vi får i Tyskland, så vil den i Frankrig finde en præsident og et politisk system, der er interesseret i at sikre, at Tyskland og Frankrig sætter ny fart i Europa. Det handler ikke om at holde Sverige eller Danmark eller andre ude. Det handler om, at vi har konstateret, at systemet ikke har fungeret godt nok. Det så vi med finanskrisen og eurokrisen,” siger Holroyd.

I Danmark har foreningen Danes Worldwide i årtier kæmpet for at sikre danskere i udlandet stemmeret til Folketinget, men trods velvilje blandt en række partier i Folketinget er sagen igen og igen faldet på, at det i Grundloven er meget klart understreget, at man skal have bopæl i Danmark for at kunne stemme. Og grundlovsændringer er som bekendt meget svære at få igennem i Danmark. Derfor er der ikke udsigt til, at danskere i udlandet foreløbig får de samme rettigheder som franskmænd i udlandet.

Forrige artikel 2018 bliver afgørende for tre danske erhvervsikoner 2018 bliver afgørende for tre danske erhvervsikoner Næste artikel Universitetssamarbejde kan skabe industriel vækst Universitetssamarbejde kan skabe industriel vækst

Kære politikere, fortæl nu sandheden om hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.