Det kan få langsigtede negative konsekvenser for Danmarks engagement i EU, at regeringen i sidste uge opgav to års intense bestræbelser på at skabe et bredt fundament under Danmarks europapolitik. Ønsket om en bred aftale bundede i, at både regeringen og Venstre er af den opfattelse, at EU’s strategiske betydning for Danmark er stærkt voksende i disse år. Se tekstboks længere nede.

[quote align="right" author="Marlene Wind professor i europæisk politik, Københavns Universitet"]Man nationaliserer europapolitikken i det daglige spil på Christiansborg. Europapolitikken bliver et område, hvor nationale politikere kan stille sig op og være den stærke dreng i klassen og råbe højt ad Bruxelles. Og hvem vil ikke gerne benytte sig af det?[/quote]

Ikke desto mindre nøjedes regeringen med en smal aftale med Venstre, Konservative og SF om, at Danmark senest i første kvartal 2016 skal have en folkeafstemning om at ændre Danmarks forbehold for det retlige samarbejde til en såkaldt tilvalgsordning efter britisk forbillede. En model, som halvdelen af danskerne bakker op om. Se figur 1.

Et ja ved den afstemning vil gøre det muligt for Danmark at være med i det overstatslige politisamarbejde, Europol, mens den samtidig sikrer, at Danmark fortsat kan føre den stramme udlændingepolitik, som både Socialdemokraterne og Venstre ønsker sig i bestræbelserne på at dæmme op for Dansk Folkepartis fortsatte fremmarch i meningsmålingerne.

Konsekvenserne af den manglende håndfæstning mellem blokkene om europapolitikken bliver, at partierne i det traditionelle europapolitiske flertal i Folketinget fremover vil stå langt friere i EU-spørgsmål. Dermed bliver Danmarks europapolitik i højere grad del af den daglige politiske kamp på Christiansborg. Og det indebærer ifølge Marlene Wind, professor i europæisk politik ved Københavns Universitet, en risiko for, at man får britiske tilstande i dansk europapolitik

[graph title="Flertal vil udskifte retsforbeholdet med en tilvalgsordning" caption=" " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/6e3a9-ckr_fig01_flertal-vil-udskifte-retsforbeholdet-med-en-tilvalgsordni.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/b282e-ckr_fig01_flertal-vil-udskifte-retsforbeholdet-med-en-tilvalgsordni.png" text="Alt tyder på, at det vil lykkes S, R, V, K og SF at skaffe et flertal for en udskiftning af det over 20 år gamle retsforbehold med en såkaldt tilvalgsordning, som gør det muligt for Danmark selv at vælge, hvilke dele af det retlige og politimæssige samarbejde i EU man ønsker at tilslutte sig. En model, mere end halvdelen af danskerne bakker op om."]Kilde: A&B Analyse for Altinget, oktober 2014. [/graph]

”Realiteten er jo, at partierne er uenige om temaer som børnechecks og velfærdsturisme. Derfor har man nu opgivet at have en fælles strategi for, hvordan man tackler disse debatter og hele debatten om, hvordan vi får indflydelse i Europa,” siger Marlene Wind.

”Vi får en mindre stærk forankring af europapolitikken. Man kan sige, at man nationaliserer europapolitikken i det daglige spil på Christiansborg. Europapolitikken bliver et område, hvor nationale politikere kan stille sig op og være den stærke dreng i klassen og råbe højt ad Bruxelles. Og hvem vil ikke gerne benytte sig af det,” siger Marlene Wind og tilføjer:

”Det bliver som i Storbritannien, hvor der er meget stor forskel på, hvad man siger hjemme, og hvad man gør i Bruxelles.”

Både regeringen og Venstre har for nylig understreget EU’s voksende strategiske betydning for Danmark. I regeringens udenrigspolitiske visionspapir ”Mere Danmark i verden” hedder det eksempelvis: ”EU vil fortsat være afgørende for den økonomiske vækst i Danmark og på afgørende vis påvirke vilkårene for danske borgere og virksomheder. Et stærkt og velfungerende EU er og vil fortsat være en forudsætning for Danmarks velstand.”

I Venstres EU-program, ”Løsningernes Europa”, fremhæves det, at selv de største europæiske lande i 2014 får svært ved at klare sig i den globale konkurrence, og at Danmark uden EU vil risikere at være henvist til en rolle som tilskuer på den globale scene.

”Det er derfor kun ved at samarbejde og dele den nationale suverænitet med hinanden, at staterne vil kunne få tilstrækkelig tyngde og styrke til at opnå løsninger, som ikke længere kan opnås nationalt,” hedder det i Venstres EU-program for perioden 2014-2019.

K advarer mod EU-blokpolitik

Både i Venstre og Konservative anerkender man, at den tværpolitiske konsensus om europapolitikken er blevet mindre efter sidste uges aftale. Men Venstres EU-ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, mener, at det er en åbenbar fordel, fordi europapolitikken således bliver sidestillet med al anden politik.

”Vi har kridtet den bane op, som vi er enige om at spille på. Og inden for den kan man så være uenige om det politiske indhold. Det er en klar fordel, at jeg ikke behøver at være enig med Socialdemokraterne, som jeg jo ikke er enig med hverken i København eller i Bruxelles,” siger Jakob Ellemann-Jensen.

Lars Barfoed, de konservatives EU-ordfører, ærgrer sig over, at det ikke lykkedes at få landet en bred europapolitisk aftale, fordi det, som han siger, ”er vigtigt, at europapolitikken ikke bliver deponeret i den ene lejr eller anden lejr, alt efter hvem der vinder valget”. Han vil ikke udelukke, at den nye udvikling kan føre til en mere skeptisk europadebat i Folketinget.

”Jeg kan bestemt ikke udelukke, at der vil være nogen, som vil forsøge at blæse sådan en negativ stemning op omkring det europæiske samarbejde og benytte sig af det. Men de fleste af os holder nu engang fast i EU-samarbejdet,” siger Lars Barfoed, der placerer ansvaret for den manglende aftale hos regeringen.

Det afviser udenrigsminister Martin Lidegaard (R) dog kategorisk.

”Vi har arbejdet meget hårdt på at få en bred aftale. Men for nu at sætte navn på elefanten i rummet, så var det uenigheden om den såkaldte velfærdsturisme, der gjorde, at det ikke kunne lade sig gøre. Venstre og Konservative ville ikke indgå en aftale om håndteringen af den problematik, selvom vi på substansen står tæt på hinanden. Så de må have deres taktiske grunde,” siger Martin Lidegaard, som understreger, at han er tilfreds med sidste uges aftale.

”Folkeafstemningen, som nu kommer, er det mest offensive europapolitiske træk i mange år, og når vi samtidig markerer, at Danmark vil være så tæt på kernen i Europa, og at vi vil have færre forbehold, så mener jeg, at det er en aftale, vi kan være meget tilfredse med,” siger Lidegaard.

Han deler ikke professor Marlene Winds forudsigelse om, at der skulle være britiske tilstande på vej i dansk europapolitik som følge af den manglende enighed henover midten. Til gengæld erkender den radikale udenrigsminister, at der ligger en politisk risiko i, at man ikke har en bred aftale om EU-aspekterne i velfærdspolitikken.

”Jeg frygter lidt, at det, at vi ikke har en aftale på dette område, kan udnyttes af Dansk Folkeparti.

Og jeg vil derfor kraftigt opfordre Venstre og Konservative til ikke at lade sig styre af Dansk Folkeparti på dette område. Det vil ikke tjene Danmarks interesser og slet ikke erhvervslivets interesser,” siger Martin Lidegaard.

DF glæder sig over udviklingen

Mens Dansk Folkeparti har gjort det klart, at man agter at stemme imod udskiftningen af det danske retsforbehold med en tilvalgsordning, der gør det muligt at sige ja til Europol og nej til fælles udlændingepolitik, glæder formand Kristian Thulesen Dahl sig over sammenbruddet i det europapolitiske flertal i Folketinget.

DF-formanden har tidligere over for Berlingske gjort det klart, at man under en kommende Venstre-ledet regering ikke agter at ’være ligeså nøjsomme’ i EU-politikken, som man var under VK-regeringerne 2001-2011. Og den seneste udvikling åbner efter hans opfattelse lige præcis mulighed for at føre den blokpolitik om EU, som Lars Barfoed advarer imod.

”På alle andre områder end retsforbeholdet kan vi sige til befolkningen, at hvis man vil have en mere kritisk indstilling til EU, så kan det også sættes igennem efter et valg. Andre partier vil ikke være bundet på en bestemt EU-politik. Det vil i stedet være bundet op på en forhandling. Det vil sige, at den styrke, Dansk Folkeparti får, vil vi kunne bruge til at sikre en mere kritisk dansk EU-politik,” siger Thulesen Dahl til Politiken.

Thulesen Dahl har flere gange gjort det klart, at Dansk Folkepartis mål er at gå den britiske vej i europapolitikken og altså at få hele Danmarks europæiske engagement taget op til revision. Men det er De Konservative absolut ikke enige i.

”Den britiske vej er jo, at briterne vil genforhandle hele deres forhold til EU, og det har vi ikke noget ønske om at gøre. Vi er sådan set meget tilfredse med den måde tingene har udviklet sig på,” siger Barfoed.

Professor Marlene Wind vurderer på baggrund af sammenbruddet i det europapolitiske flertal, at EU-skeptiske synspunkter vil komme til at fylde en hel del under kampagnen forud for det kommende valg.

”Vi kommer til at se en gentagelse af debatten forud for valget til Europa-Parlamentet, hvor der var rigtig megen fokus på såkaldt velfærdsturisme, østarbejdere og grænseoverskridende kriminalitet. Til gengæld kommer vi ikke til at høre meget om EU’s bankunion og andre vigtige danske europapolitiske udfordringer,” siger hun.