Brøler risikerer at koste 350 mio. kr. om året til dansk vækst

Danmark risikerer at gå glip af et årligt beløb i størrelsesordenen 350 mio. kr. til erhvervsfremme fra EU’s strukturfonde, hvis udmøntningen af midlerne kommer til at foregå fra en national bestyrelse, som et forenklingsudvalg har foreslået. Det viser et svar fra EU-Kommissionen. Regeringen har endnu ikke henvendt sig med detaljerne i den nye model, så det er uvist, om EU vil godkende den.

Anders Rostgaard Birkmann

(Opdateret klokken 17:20 med skriftlige kommentarer fra erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og klokken 19:20 med kommentar fra Benny Engelbrecht (S)).

Regeringens planer om et forenklet og reformeret erhvervsfremmesystem ramler nu ind i nye vanskeligheder, som formentlig kunne have været undgået.

Ifølge nye oplysninger har de danske myndigheder nemlig ikke afstemt væsentlige dele af forslaget til et forenklet system med EU-Kommissionen, før erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) på vegne af regeringen i slutningen af april tog hul på forhandlingerne om et nyt erhvervsfremmesystem med Folketingets øvrige partier.

Det kan komme til at koste Danmark dyrt i form af mistede milliontilskud fra unionens strukturfondsmidler, der er en vigtig hjørnesten i finansieringen af erhvervsudviklingen i Danmark, hvis regeringen gennemfører forenklingsudvalgets anbefaling.  

Bevillingssystem vil gå i stå

EU-Kommissionen fastslår i et svarbrev til Danske Regioner, at regeringen ikke, som det ellers er blevet foreslået af Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme, uden videre kan omlægge udmøntningen af strukturfondsmidlerne – i størrelsesordenen 350 mio. kr. årligt – til en national bestyrelse. Det betyder med andre ord, at hvis regeringen vælger at gennemtrumfe den nye model, så risikerer man at sætte bevillingssystemet helt i stå.

”I øjeblikket er systemet med regionale vækstfora det niveau, hvor partnerskabet er organiseret i den danske model. Det setup er tydeligt specificeret i Partnerskabsaftalen med Danmark,” står der i brevet, der er underskrevet af den svenske kontorchef Lena Andersson Pench fra EU-Kommissionens generaldirektorat for støtte til regioner og byer, DG Regio.

Hun henviser til den model for udmøntning af EU-midler, som har fungeret siden strukturreformen i 2007. Her har det været Danmarks seks regionale vækstfora, der populært sagt har siddet med nøglen til EU's pengekasse uden national indblanding.

I og med at forenklingsudvalget lægger op til, at regionerne helt skal pilles ud af den fremtidige erhvervsfremmeligning i bestræbelserne på at få et mere enkelt system, har udvalget foreslået, at millionerne fra EU i stedet skal udmøntes af et nationalt forankret statsligt organ kaldet Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. 

S: Foruroligende oplysninger

De nye oplysninger er foruroligende, mener Socialdemokratiets Benny Engelbrecht, der lige nu deltager i de politiske forhandlinger.

”Når EU-Kommissionen svarer, så hurtigt som de gør, er det udtryk for, at de tager det meget alvorligt og næppe vil se positivt på en centralisering af den opgaveløsning. Det er vi også skeptiske over for,” siger han.

”Og hvis det ligefrem er sådan, at de ikke engang vil godkende det, så er arbejdet jo skønne spildte kræfter. Det er bekymrende, at man har gjort forarbejdet så dårligt,” siger Benny Engelbrecht og fortsætter:

”Uden at fortælle om detaljer fra forhandlingsbordet er jeg blevet efterladt med et indtryk af, at man har haft dialog med EU. Men når jeg læser svaret fra EU, så har jeg svært ved at genkende, at det er tilfældet. Derfor bliver jeg ikke bare bekymret, men også lidt harm. Og derfor kan vi ikke fortsætte ned ad det spor, før vi er sikre på, hvad Kommissionen kan acceptere.”

Utilfreds regionsformand

Lena Andersson Pench fastslår i brevet, at en ny organisering af den danske erhvervsfremme alt andet lige vil kræve, at de danske myndigheder retter henvendelse til EU-Kommissionen og her redegør for, hvordan det nye system lever op til principperne for udmøntningen.

De principper handler bl.a. om, at udmøntningen af strukturfondsmidlerne skal ske i 'partnerskab med de kompetente regionale og lokale myndigheder', som det formuleres i svarbrevet fra EU. I de fleste andre lande tolkes det på den måde, at midlerne udmøntes lokalt og regionalt. I Sverige, Finland og Frankrig har man således netop taget initiativer til at styrke det regionale niveau i deres respektive nationale erhvervsfremmepolitikker.

Svaret fra EU-Kommissionen kommer, efter at Danske Regioners formand, Stephanie Lose, for et par uger siden sendte en forespørgsel om netop legaliteten i det nye setup, der er foreslået af forenklingsudvalget.

”Det her handler ikke kun om jura. Det er også en måde fra vores side at gøre opmærksom på, hvor omfattende og alvorlig den ændring, der lægges op til, er. Hele ideen er jo, at det (strukturfondsmidlerne, red.) udmøntes i regionale partnerskaber. Derfor strider det helt imod selve konstruktionen af strukturfondsmidlerne, der skal skabe regional udvikling, at man centraliserer dem i en pengetank,” sagde Stephanie Lose dengang til Mandag Morgen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Stephanie Lose. 

Udvalgsformand: Erhvervsministeriets ansvar

Formanden for Forenklingsudvalget, Claus Juhl, siger, at en flytning af udmøntningen af midlerne er blevet undersøgt.

”Det har vi undersøgt og forholdt os til. Og det har sekretariatet i Erhvervsministeriet sagt god for, at man godt kan. Men det skal selvfølgelig altid aftales med Kommissionen i sidste ende,” siger han.

Men Kommissionen skal jo sikre, at jeres forslag lever op til retningslinjerne, så gør det det?

”Ja, det har Erhvervsministeriet vurderet,” siger han og henviser til ministeriet.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) afviser Mandag Morgens udlægning af sagen og har sendt to skriftlige citater: 

”Jeg har også læst Kommissionens svar, hvor det står klart, at det er op til medlemsstaten selv at indrette sin strukturfondsadministration, så den overholder reglerne. Der er ikke noget nyt i det brev: Der står, at administrationen i dag er lovlig, og at hvis vi ændrer den, skal det godkendes af Kommissionen. Sådan er det for alle medlemsstater.” 

”Der er ikke hold i Mandag Morgens historie. Vi har hele vejen været opmærksomme på reglerne, og det har Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme også. Mandag Morgens vurdering ville jo i yderste konsekvens indebære, at hvis vi i Danmark valgte at nedlægge regionerne, ville vi ikke kunne modtage EU-midler. Det er naturligvis ikke tilfældet.”

Det har ikke været muligt at få uddybet, hvordan ministeren mener, at konstruktionen med udmøntning af midlerne fra en national bestyrelse lever op EU's retningslinjer om, at det skal ske i partnerskab med de 'kompetente regionale og lokale myndigheder'.

Socialdemokratiets Benny Engelbrecht siger i en kommentar til ministerens svar:

"Jeg hæfter mig ved, at erhvervsministeren slår fast, at en ændret konstruktion forudsætter en godkendelse af EU-kommissionen."

Det er med udgangspunkt i forenklingsudvalgets katalog af i alt 26 anbefalinger, at politikerne på Christiansborg lige nu forhandler om rammerne for fremtidens erhvervsfremmesystem. Præcis hvilken model regeringen arbejder med, er ukendt, fordi erhvervsministeren har valgt ikke at lægge sit udspil frem i offentligheden. Men intet tyder på, at der rokkes ved punktet om en national bestyrelse.

Den seneste melding er en ny bombe under de politiske forhandlinger. Det, der fra Brian Mikkelsens side fra starten var tænkt som en ren ekspeditionssag, har, siden Forenklingsudvalget fremlagde sine anbefalinger den 6. april, været igennem et tumultarisk forløb, som flere politikere også har taget bestik af.

Virksomheder kritiserer anbefalinger

At der ville komme kritik, var ventet, ikke mindst fordi Forenklingsudvalget med sine anbefalinger rokker ved et system med mange interessenter. Men en del af kritikken har alligevel været overraskende. Forenklingsudvalget, der primært har bestået af repræsentanter for virksomhederne, har villet skabe et system til og for virksomhederne.

Alligevel har flere tunge spillere som Danfoss, Grundfos og Linak udtrykt bekymring for den nye model og bl.a. givet udtryk for, at der ikke er brug for en ’centralistisk oven-fra-og-ned-model’, som ’ikke vil være i stand til at udnytte de lokale og regionale styrkepositioner’, og som bygger på ’en misforstået opfattelse af, hvad der er enkelt og effektivt’.

Flemming Paasch, adm. direktør for Easyfood i Kolding, har tidligere i Mandag Morgen givet udtryk for, at han frygter, at man – hvis reformen gennemføres, sådan som den er fremlagt – vil ’overse ting, der skaber langt mere værdi, end man egentlig er klar over’.

Han bakkes op af formanden for Maritime Network Frederikshavn, Lars Henrik Hejlesen, der til daglig er seniormanager hos MAN Diesel & Turbo. Han er også bekymret over fraværet af det regionale og lokale islæt.

“Jeg har en dyb forståelse for, at der skal effektiviseres. Danmark er geografisk et ufattelig lille land, men der er enorme mentalitetsskift undervejs på turen fra Frederikshavn til København,” sagde han til Mandag Morgen.

Også forsker løfter pegefingeren

Ifølge Mads Bruun Ingstrup, lektor og ph.d. ved Syddansk Universitet, der ud over at forske i erhvervsudvikling arbejder med konkrete erhvervsfremmeprojekter rundt i landet, er der store forskelle mellem landsdelene, som det er værd at tage højde for:

“Man hører tit, at Danmark er et lille land, og vi bliver ofte sammenlignet med Hamborg på grund af indbyggertallet. Det bruges som et argument for, at meget kunne styres mere centralt, men det er en problematisk sammenligning. Hamborg er en storby. I Danmark har vi yderområder, storbyområder og meget derimellem,” har han tidligere sagt til Ugebrevet.

Fortalerne for den nye model, som Forenklingsudvalget lægger op til, tæller bl.a. landets erhvervsorganisationer, der i en årrække har råbt op om et ineffektivt system med alt for mange knopskydninger.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu