Brug historien som ledelsesværktøj til forandring

Med afsæt i en virksomheds historie kan ledere minde de ansatte om tidligere glorværdige traditioner for iværksætteri, risikovillighed, sejr over modgang og vedholdenhed. Det kan mobilisere kampgejst i krisetider, viser forskning.

Med afsæt i fortiden kan en virksomheds topleder forvandle mat krisestemning til optimisme og vedholdenhed og få genoplivet selv træge mastodonters smidighed og iværksætterånd. Han skal bare gribe fat i virksomhedens historie.

Det mener i hvert fald de to forskere John T. Seaman Jr. og George David Smith, der i decemberudgaven af Harvard Business Review giver deres opskrift på, hvordan virksomheders fortid bliver et stærkt ledelsesredskab for fremtiden. Se tekstboks.

De to forfatteres har begge en ph.d.-grad i historie med i bagagen. I dag driver de konsulentvirksomheden Winthrop Group, som har speciale i at afdække virksomheders historie og bruge den som proaktivt ledelsesværktøj. Og det er på den baggrund, at de nu advarer mod at lade et selskabs historie sygne hen til en arv, der kun italesættes ved jubilæer.

Login