Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Af Stine Kirstein Junge, Leder af SDG Accelerator, UNDP’s nordiske kontor

Mød to virksomheder. Den danske flyde­spærreproducent DESMI EnviRo-Clean og fiskemelsfabrikken TripleNine. Begge helt almindelige danske virksomheder, der vil tjene penge på at forretningsudvikle innovativt ved hjælp af verdensmålene.

TripleNine fra Esbjerg har indgået et samarbejde med partnere fra offentlige, private og forskningsba­serede organisationer for at udvikle en løsning, hvor de bruger muslinger til at opsamle kvælstof fra havet, som efterfølgende forarbejdes til foderingredienser. Ud over at reducere havforureningen vil det bidrage til at øge produktionen af proteiner og dermed til at løse nogle af verdens presserende fødevareudfordringer.

DESMI EnviRo-Clean har mere end 40 års erfaring med bekæmpelse af olieudslip. De er i gang med at ud­vikle en flydespærre til at bekæmpe en anden forure­ningssynder i verdenshavene. 90 procent af havenes plastik kommer fra verdens ti største floder, hvor største­delen af dem ligger i Asien. Den nye danske flydespærre vil forhindre plastaffald fra floderne i at strømme ud i ha­vet, hvor det er endnu vanskeligere at dæmme ind.

De to virksomheder har det til fælles, at de har brugt verdensmålene til at udvikle nye forretningsområder. De problemer, verdensmålene udpeger, identificerer samtidig en efterspørgsel på nye løsninger, og det har de forstået at omsætte til nye produkter.

Det kan være vanskeligt at omsætte verdensmålenes mange målsætninger til egentlige handlinger, som kan integreres i virksomhedernes forretningsudvikling. Udfordringen er især stor hos de små og mellemstore virksomheder, hvor alle medarbejdere ofte skal holde næsen i sporet for at levere på den næste ordre. Der er ikke altid kapacitet og ressourcer til at gå ombord i op­gaven. Verdensmålene er desuden formuleret sådan, at 60 procent af de mange delmål og indikatorer er om­råder, som verdens regeringer primært skal levere på.

Så hvordan har TripleNine og DESMI EnviRo-Clean ta­get målene til sig?

Operationalisering af verdensmålene i tre niveauer

Der er flere forskellige måder, hvorpå virksomheder kan arbejde med verdensmålene. Man kan opdele til­gangen til at arbejde med verdensmålene i tre forskel­lige niveauer. Se figur 1.

Virksomheder kan eksempelvis arbejde med ver­densmålene som et risikostyringsinstrument, hvor man sikrer, at man lever op til lovgivning og standar­der. Det kan være lovgivning, der eksempelvis forbyder bestikkelse og korruption, eller miljøstandarder, som skal overholdes for at undgå bøder.

På næste niveau kan man arbejde med verdensmå­lene via værdikæden og optimering af produktions­forhold. Virksomheder kan eksempelvis stille krav til deres underleverandører om, at de skal levere mere bæ­redygtige løsninger, de kan indføre grønnere indkøbs­politikker, eller de kan optimere deres energiforbrug. Dette niveau kan både give økonomiske besparelser og have en stor bæredygtig indflydelse på samfundet.

På det tredje niveau betragter virksomheder ver­densmålene (og delmålene) som nye markedsmulighe­der – med andre ord, som et innovationskatalog eller et ”eksportkatalog”, som finansminister Kristian Jensen kalder det. Virksomheder kan vælge at investere res­sourcer i at udvikle de bæredygtige produkter, services eller forretningsmodeller, som kan løse de presserende udfordringer, som verdensmålene italesætter.

Identificer forretningsmulighederne

SDG Accelerator for SMV’er placerer sig i dette tredje ni­veau, hvor vi lader innovationen hos virksomhederne fungere som en motor, der kan åbne dørene for den bre­dere bæredygtighedsdagsorden. Det sker med konkrete værktøjer og metoder, som virksomhederne kan bruge i deres innovationsarbejde med verdensmålene.

Som en del af projektet har vi eksempelvis oversat de 169 delmål til forretningsmuligheder i nogle kort, som vi kalder SDG Opportunity Cards. Kortene bruges i forløbet til at identificere de konkrete markedsmulig­heder og udfordringer, som virksomheder kan adresse­re og bruge som udgangspunkt for deres forretningsud­viklingsprocess. Kortene operationaliserer målene ved at fremhæve den underliggende udfordring, der ligger i delmålene, samt den potentielle rolle, som virksomhe­derne har i indfrielsen.

Det er vigtigt at undgå, at virksomhederne falder i greenwashing-grøften. Også kaldet SDG-washing. I SDG Accelerator har vi derfor udviklet en SDG Impact Forecasting Approach, der kan bruges til at forstå, måle og demonstrere effekten af virksomhedernes aftryk på verdensmålene.

Det kan godt være en lidt kompliceret affære, der ofte afhænger af den specifikke kontekst og kræver data, der skal indhentes uden for virksomheden. Det kan ofte være vanskeligere at forudse løsningens effekt på verdensmålene end at forudse selve produktionen af produk­tet.

Tag eksempelvis Bluetown, der arbejder med at øge antal­let af internetforbindelser i øde landdistrikter i blandt andet Afrika og Indien. De udvider antallet af personer, der har ad­gang til internettet i et bestemt afgrænset område, som et di­rekte resultat af forretningen. Løsningen leverer ind på det specifikke delmål 9.c, der hører under verdensmålet om indu­stri, innovation og infrastruk­tur. Og resultatet er let at måle.

Men så er der den effekt, som Bluetowns løsning har på menneskers adgang til bedre informationer om sundhed fra internettet. Det relaterer til verdensmål nummer tre. Men det øgede niveau af sundheds­informatiner kan være vanske­ligere at måle på. Det er derfor nødvendigt, at de indikatorer, som virksomhederne udvælger i accelerator-programmet, er så specifikke og konkrete som muligt.

SDG Accelerator

Ulemperne skal også regnes med

Ud over at der skabes tilsigtede positive resultater via innova­tion i programmet, så skal man have for øje, at alle løsninger potentielt set vil kunne med­føre utilsigtede negative kon­sekvenser, der berører sociale og miljømæssige forhold. I SDG Accelerator bruger vi derfor også vores SDG Impact Forecasting Approach til at synliggøre de utilsigtede, negative konsekvenser af en løsning, således at de på et tidligt tidspunkt kan undgås, eller så virksomhederne kan være forberedte på konsekvenserne.

Vi etablerer derfor et safe space, hvor virksomheder­ne eksempelvis møder udviklings- og bæredygtigheds­eksperter, så de kan komme godt rundt om nogle af de utilsigtede negative konsekvenser, som en løsning kan have. Således kommer problemerne frem i lyset og kan potentielt set adresseres.

Deltagelse fra den øverste ledelse

Et afgørende element i programmet er også, at den øver­ste ledelse er engageret og deltager i hele innovations­rejsen. Det faktum, at vi har haft ledelsen med til alle møder, har haft afgørende betydning for de produktud­viklinger, som virksomhederne er endt op med. At have beslutningstagerne helt tæt på, har givet forretningsud­viklingen fremdrift og gjort den effektiv og agil.

---

Stine Kirstein Junge er leder af SDG Accelerator, UNDP’s nordiske kontor. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Tag et opgør med de anonyme donationer Tag et opgør med de anonyme donationer Næste artikel Er demokratiet blevet for oldnordisk? Er demokratiet blevet for oldnordisk?
Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Det ser skidt ud for klodens økosystemer. Vi har brug for at slutte fred med naturen, ellers bliver det værst for os selv, siger Inger Andersen, øverste chef for FN’s miljøbeskyttelsesorganisation, der står bag ny rapport med de seneste miljø-data.

Ingeborg Gade anbefaler

Ingeborg Gade anbefaler

I sin fritid giver Ingeborg Gade slip på den rationelle logik, der kendetegner hendes fag, og fordyber sig i magisk-realistiske fortællinger. Og så anbefaler hun en udstilling, der går tæt på en af de helt nære relationer, vi mennesker har.

Her er det nye Mandag Morgen

Her er det nye Mandag Morgen

OM OS På det nye mm.dk kan du hurtigt finde frem til det, du har brug for at gå i dybden med. Vores løfte til dig er, at du altid bliver lidt klogere, når du bruger tid med Mandag Morgen. Det kan siges ganske kort: Her kan du læse mindre og forstå mere.

Byens formål forandres

Byens formål forandres

Metropolerne vokser vildt, og derfor bliver de globale udfordringer i det 21. århundrede også urbane udfordringer. Men det betyder også, at løsningerne i vid udstrækning findes i den måde, vi styrer byerne på, påpeger Instituttet for Fremtidsforskning, der i en ny rapport udpeger byernes nye formål.

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

BOGANMELDELSE I sin seneste bog viser World Economic Forum-formand Klaus Schwab os vejen fra shareholder capitalism med profit i fokus til stakeholder capitalism med planeten i fokus. En vigtig dagsorden, der kalder på flere konkrete eksempler, skriver Tina Moe, der har nærlæst bogens pointer.

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Investorer har gennem tiden sig kastet sig over alt fra eksotiske blomsterløg til aktier i tvivlsomme internetvirksomheder. Historien viser, at opfindsomhed i et hjørne af finanssektoren kan udvikle sig til en spekulativ mani, der tiltrækker fupmagere og ruinerer investorer.

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

POLITIK OG VELFÆRD Efter pres fra erhvervslivet har Japans regering nu annonceret planer for et japansk vaccinepas. Men bekymringer om falsk tryghed, registrering af borgerne og risiko for diskrimination lægger en dæmper på begejstringen.

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

DIGITAL OMSTILLING Indien og Danmark samarbejder om at bringe danske kompetencer til Indien, og om at skabe et gunstigt miljø for både entreprenørskab og innovative løsninger til at tackle nogle af de mest presserende udfordringer i den indiske vandsektor, skriver det danske innovationscenter i Bangalore.

Forbered dig på livet som nomadeleder

Forbered dig på livet som nomadeleder

Nedlukningen satte turbo på en udvikling af arbejdslivet, som har været længe undervejs. Ledere vil møde større krav om fleksibilitet, forståelse og frihed, mens autoriteten bliver noget, de skal arbejde for, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Den fossile gas er tvunget i defensiven

Den fossile gas er tvunget i defensiven

GRØN OMSTILLING EU-Kommissionen har ikke medlemslandenes opbakning til at droppe idéen om fossil gas som en bæredygtig aktivitet. Til gengæld er nogle af verdens største investorer begyndt at frygte, at gas simpelthen er en dårlig investering. Og det kan være rigtig gode nyheder for klimaet. 

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.