Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Af Stine Kirstein Junge, Leder af SDG Accelerator, UNDP’s nordiske kontor

Mød to virksomheder. Den danske flyde­spærreproducent DESMI EnviRo-Clean og fiskemelsfabrikken TripleNine. Begge helt almindelige danske virksomheder, der vil tjene penge på at forretningsudvikle innovativt ved hjælp af verdensmålene.

TripleNine fra Esbjerg har indgået et samarbejde med partnere fra offentlige, private og forskningsba­serede organisationer for at udvikle en løsning, hvor de bruger muslinger til at opsamle kvælstof fra havet, som efterfølgende forarbejdes til foderingredienser. Ud over at reducere havforureningen vil det bidrage til at øge produktionen af proteiner og dermed til at løse nogle af verdens presserende fødevareudfordringer.

DESMI EnviRo-Clean har mere end 40 års erfaring med bekæmpelse af olieudslip. De er i gang med at ud­vikle en flydespærre til at bekæmpe en anden forure­ningssynder i verdenshavene. 90 procent af havenes plastik kommer fra verdens ti største floder, hvor største­delen af dem ligger i Asien. Den nye danske flydespærre vil forhindre plastaffald fra floderne i at strømme ud i ha­vet, hvor det er endnu vanskeligere at dæmme ind.

De to virksomheder har det til fælles, at de har brugt verdensmålene til at udvikle nye forretningsområder. De problemer, verdensmålene udpeger, identificerer samtidig en efterspørgsel på nye løsninger, og det har de forstået at omsætte til nye produkter.

Det kan være vanskeligt at omsætte verdensmålenes mange målsætninger til egentlige handlinger, som kan integreres i virksomhedernes forretningsudvikling. Udfordringen er især stor hos de små og mellemstore virksomheder, hvor alle medarbejdere ofte skal holde næsen i sporet for at levere på den næste ordre. Der er ikke altid kapacitet og ressourcer til at gå ombord i op­gaven. Verdensmålene er desuden formuleret sådan, at 60 procent af de mange delmål og indikatorer er om­råder, som verdens regeringer primært skal levere på.

Så hvordan har TripleNine og DESMI EnviRo-Clean ta­get målene til sig?

Operationalisering af verdensmålene i tre niveauer

Der er flere forskellige måder, hvorpå virksomheder kan arbejde med verdensmålene. Man kan opdele til­gangen til at arbejde med verdensmålene i tre forskel­lige niveauer. Se figur 1.

Virksomheder kan eksempelvis arbejde med ver­densmålene som et risikostyringsinstrument, hvor man sikrer, at man lever op til lovgivning og standar­der. Det kan være lovgivning, der eksempelvis forbyder bestikkelse og korruption, eller miljøstandarder, som skal overholdes for at undgå bøder.

På næste niveau kan man arbejde med verdensmå­lene via værdikæden og optimering af produktions­forhold. Virksomheder kan eksempelvis stille krav til deres underleverandører om, at de skal levere mere bæ­redygtige løsninger, de kan indføre grønnere indkøbs­politikker, eller de kan optimere deres energiforbrug. Dette niveau kan både give økonomiske besparelser og have en stor bæredygtig indflydelse på samfundet.

På det tredje niveau betragter virksomheder ver­densmålene (og delmålene) som nye markedsmulighe­der – med andre ord, som et innovationskatalog eller et ”eksportkatalog”, som finansminister Kristian Jensen kalder det. Virksomheder kan vælge at investere res­sourcer i at udvikle de bæredygtige produkter, services eller forretningsmodeller, som kan løse de presserende udfordringer, som verdensmålene italesætter.

Identificer forretningsmulighederne

SDG Accelerator for SMV’er placerer sig i dette tredje ni­veau, hvor vi lader innovationen hos virksomhederne fungere som en motor, der kan åbne dørene for den bre­dere bæredygtighedsdagsorden. Det sker med konkrete værktøjer og metoder, som virksomhederne kan bruge i deres innovationsarbejde med verdensmålene.

Som en del af projektet har vi eksempelvis oversat de 169 delmål til forretningsmuligheder i nogle kort, som vi kalder SDG Opportunity Cards. Kortene bruges i forløbet til at identificere de konkrete markedsmulig­heder og udfordringer, som virksomheder kan adresse­re og bruge som udgangspunkt for deres forretningsud­viklingsprocess. Kortene operationaliserer målene ved at fremhæve den underliggende udfordring, der ligger i delmålene, samt den potentielle rolle, som virksomhe­derne har i indfrielsen.

Det er vigtigt at undgå, at virksomhederne falder i greenwashing-grøften. Også kaldet SDG-washing. I SDG Accelerator har vi derfor udviklet en SDG Impact Forecasting Approach, der kan bruges til at forstå, måle og demonstrere effekten af virksomhedernes aftryk på verdensmålene.

Det kan godt være en lidt kompliceret affære, der ofte afhænger af den specifikke kontekst og kræver data, der skal indhentes uden for virksomheden. Det kan ofte være vanskeligere at forudse løsningens effekt på verdensmålene end at forudse selve produktionen af produk­tet.

Tag eksempelvis Bluetown, der arbejder med at øge antal­let af internetforbindelser i øde landdistrikter i blandt andet Afrika og Indien. De udvider antallet af personer, der har ad­gang til internettet i et bestemt afgrænset område, som et di­rekte resultat af forretningen. Løsningen leverer ind på det specifikke delmål 9.c, der hører under verdensmålet om indu­stri, innovation og infrastruk­tur. Og resultatet er let at måle.

Men så er der den effekt, som Bluetowns løsning har på menneskers adgang til bedre informationer om sundhed fra internettet. Det relaterer til verdensmål nummer tre. Men det øgede niveau af sundheds­informatiner kan være vanske­ligere at måle på. Det er derfor nødvendigt, at de indikatorer, som virksomhederne udvælger i accelerator-programmet, er så specifikke og konkrete som muligt.

SDG Accelerator

Ulemperne skal også regnes med

Ud over at der skabes tilsigtede positive resultater via innova­tion i programmet, så skal man have for øje, at alle løsninger potentielt set vil kunne med­føre utilsigtede negative kon­sekvenser, der berører sociale og miljømæssige forhold. I SDG Accelerator bruger vi derfor også vores SDG Impact Forecasting Approach til at synliggøre de utilsigtede, negative konsekvenser af en løsning, således at de på et tidligt tidspunkt kan undgås, eller så virksomhederne kan være forberedte på konsekvenserne.

Vi etablerer derfor et safe space, hvor virksomheder­ne eksempelvis møder udviklings- og bæredygtigheds­eksperter, så de kan komme godt rundt om nogle af de utilsigtede negative konsekvenser, som en løsning kan have. Således kommer problemerne frem i lyset og kan potentielt set adresseres.

Deltagelse fra den øverste ledelse

Et afgørende element i programmet er også, at den øver­ste ledelse er engageret og deltager i hele innovations­rejsen. Det faktum, at vi har haft ledelsen med til alle møder, har haft afgørende betydning for de produktud­viklinger, som virksomhederne er endt op med. At have beslutningstagerne helt tæt på, har givet forretningsud­viklingen fremdrift og gjort den effektiv og agil.

---

Stine Kirstein Junge er leder af SDG Accelerator, UNDP’s nordiske kontor. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Tag et opgør med de anonyme donationer Tag et opgør med de anonyme donationer Næste artikel Er demokratiet blevet for oldnordisk? Er demokratiet blevet for oldnordisk?

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist