Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Af Stine Kirstein Junge, Leder af SDG Accelerator, UNDP’s nordiske kontor

Mød to virksomheder. Den danske flyde­spærreproducent DESMI EnviRo-Clean og fiskemelsfabrikken TripleNine. Begge helt almindelige danske virksomheder, der vil tjene penge på at forretningsudvikle innovativt ved hjælp af verdensmålene.

TripleNine fra Esbjerg har indgået et samarbejde med partnere fra offentlige, private og forskningsba­serede organisationer for at udvikle en løsning, hvor de bruger muslinger til at opsamle kvælstof fra havet, som efterfølgende forarbejdes til foderingredienser. Ud over at reducere havforureningen vil det bidrage til at øge produktionen af proteiner og dermed til at løse nogle af verdens presserende fødevareudfordringer.

DESMI EnviRo-Clean har mere end 40 års erfaring med bekæmpelse af olieudslip. De er i gang med at ud­vikle en flydespærre til at bekæmpe en anden forure­ningssynder i verdenshavene. 90 procent af havenes plastik kommer fra verdens ti største floder, hvor største­delen af dem ligger i Asien. Den nye danske flydespærre vil forhindre plastaffald fra floderne i at strømme ud i ha­vet, hvor det er endnu vanskeligere at dæmme ind.

De to virksomheder har det til fælles, at de har brugt verdensmålene til at udvikle nye forretningsområder. De problemer, verdensmålene udpeger, identificerer samtidig en efterspørgsel på nye løsninger, og det har de forstået at omsætte til nye produkter.

Det kan være vanskeligt at omsætte verdensmålenes mange målsætninger til egentlige handlinger, som kan integreres i virksomhedernes forretningsudvikling. Udfordringen er især stor hos de små og mellemstore virksomheder, hvor alle medarbejdere ofte skal holde næsen i sporet for at levere på den næste ordre. Der er ikke altid kapacitet og ressourcer til at gå ombord i op­gaven. Verdensmålene er desuden formuleret sådan, at 60 procent af de mange delmål og indikatorer er om­råder, som verdens regeringer primært skal levere på.

Så hvordan har TripleNine og DESMI EnviRo-Clean ta­get målene til sig?

Operationalisering af verdensmålene i tre niveauer

Der er flere forskellige måder, hvorpå virksomheder kan arbejde med verdensmålene. Man kan opdele til­gangen til at arbejde med verdensmålene i tre forskel­lige niveauer. Se figur 1.

Virksomheder kan eksempelvis arbejde med ver­densmålene som et risikostyringsinstrument, hvor man sikrer, at man lever op til lovgivning og standar­der. Det kan være lovgivning, der eksempelvis forbyder bestikkelse og korruption, eller miljøstandarder, som skal overholdes for at undgå bøder.

På næste niveau kan man arbejde med verdensmå­lene via værdikæden og optimering af produktions­forhold. Virksomheder kan eksempelvis stille krav til deres underleverandører om, at de skal levere mere bæ­redygtige løsninger, de kan indføre grønnere indkøbs­politikker, eller de kan optimere deres energiforbrug. Dette niveau kan både give økonomiske besparelser og have en stor bæredygtig indflydelse på samfundet.

På det tredje niveau betragter virksomheder ver­densmålene (og delmålene) som nye markedsmulighe­der – med andre ord, som et innovationskatalog eller et ”eksportkatalog”, som finansminister Kristian Jensen kalder det. Virksomheder kan vælge at investere res­sourcer i at udvikle de bæredygtige produkter, services eller forretningsmodeller, som kan løse de presserende udfordringer, som verdensmålene italesætter.

Identificer forretningsmulighederne

SDG Accelerator for SMV’er placerer sig i dette tredje ni­veau, hvor vi lader innovationen hos virksomhederne fungere som en motor, der kan åbne dørene for den bre­dere bæredygtighedsdagsorden. Det sker med konkrete værktøjer og metoder, som virksomhederne kan bruge i deres innovationsarbejde med verdensmålene.

Som en del af projektet har vi eksempelvis oversat de 169 delmål til forretningsmuligheder i nogle kort, som vi kalder SDG Opportunity Cards. Kortene bruges i forløbet til at identificere de konkrete markedsmulig­heder og udfordringer, som virksomheder kan adresse­re og bruge som udgangspunkt for deres forretningsud­viklingsprocess. Kortene operationaliserer målene ved at fremhæve den underliggende udfordring, der ligger i delmålene, samt den potentielle rolle, som virksomhe­derne har i indfrielsen.

Det er vigtigt at undgå, at virksomhederne falder i greenwashing-grøften. Også kaldet SDG-washing. I SDG Accelerator har vi derfor udviklet en SDG Impact Forecasting Approach, der kan bruges til at forstå, måle og demonstrere effekten af virksomhedernes aftryk på verdensmålene.

Det kan godt være en lidt kompliceret affære, der ofte afhænger af den specifikke kontekst og kræver data, der skal indhentes uden for virksomheden. Det kan ofte være vanskeligere at forudse løsningens effekt på verdensmålene end at forudse selve produktionen af produk­tet.

Tag eksempelvis Bluetown, der arbejder med at øge antal­let af internetforbindelser i øde landdistrikter i blandt andet Afrika og Indien. De udvider antallet af personer, der har ad­gang til internettet i et bestemt afgrænset område, som et di­rekte resultat af forretningen. Løsningen leverer ind på det specifikke delmål 9.c, der hører under verdensmålet om indu­stri, innovation og infrastruk­tur. Og resultatet er let at måle.

Men så er der den effekt, som Bluetowns løsning har på menneskers adgang til bedre informationer om sundhed fra internettet. Det relaterer til verdensmål nummer tre. Men det øgede niveau af sundheds­informatiner kan være vanske­ligere at måle på. Det er derfor nødvendigt, at de indikatorer, som virksomhederne udvælger i accelerator-programmet, er så specifikke og konkrete som muligt.

SDG Accelerator

Ulemperne skal også regnes med

Ud over at der skabes tilsigtede positive resultater via innova­tion i programmet, så skal man have for øje, at alle løsninger potentielt set vil kunne med­føre utilsigtede negative kon­sekvenser, der berører sociale og miljømæssige forhold. I SDG Accelerator bruger vi derfor også vores SDG Impact Forecasting Approach til at synliggøre de utilsigtede, negative konsekvenser af en løsning, således at de på et tidligt tidspunkt kan undgås, eller så virksomhederne kan være forberedte på konsekvenserne.

Vi etablerer derfor et safe space, hvor virksomheder­ne eksempelvis møder udviklings- og bæredygtigheds­eksperter, så de kan komme godt rundt om nogle af de utilsigtede negative konsekvenser, som en løsning kan have. Således kommer problemerne frem i lyset og kan potentielt set adresseres.

Deltagelse fra den øverste ledelse

Et afgørende element i programmet er også, at den øver­ste ledelse er engageret og deltager i hele innovations­rejsen. Det faktum, at vi har haft ledelsen med til alle møder, har haft afgørende betydning for de produktud­viklinger, som virksomhederne er endt op med. At have beslutningstagerne helt tæt på, har givet forretningsud­viklingen fremdrift og gjort den effektiv og agil.

---

Stine Kirstein Junge er leder af SDG Accelerator, UNDP’s nordiske kontor. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Tag et opgør med de anonyme donationer Tag et opgør med de anonyme donationer Næste artikel Er demokratiet blevet for oldnordisk? Er demokratiet blevet for oldnordisk?

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.