Syv skarpe idéer til den næste regerings fødevarepolitik

Valget er afgjort. Festtalerne er forstummet, og hverdagen kalder på Christiansborg. Den nye regering står over for en helt afgørende opgave: Vi skal dække bordet for næste generation. Et bord, hvor maden er sund, hvor jorden, den er dyrket i, er fuld af liv, og hvor landmanden tjener sine penge på at arbejde med naturen frem for imod den.

Grisenes dyrevelfærd og rent drikkevand har fyldt i valgkampen, og det bliver en bunden opgave, hvordan end regeringen kommer til at se ud, at løse begge udfordringer. Det følger vi tæt.

Men udviklingen af dansk landbrugsproduktion og fødevareforbrug stopper ikke der.

I Tænketanken Frej ser vi ikke fremtidens fødevareudfordringer som en uoverstigelig mur, men som en historisk mulighed for at skabe et system, der løser flere kriser på én gang. Vi har i Danmark alle forudsætninger for at skabe en grøn og sund fødevaresektor, der inspirerer resten af verden. Det kræver blot, at vi skifter skyttegravskrigen ud med samarbejde.

I dette indlæg giver vi syv konkrete bud på, hvordan en ny regering kan gribe opgaven an.

Det nære: Et opgør med ulighed i sundhed

I dag spiser danskerne kun halvt så meget frugt som for ti år siden, mens de 11-17-åriges indtag af slik og sukker er steget med over 50 procent. Og mindre end hver tiende af os følger kostrådene for frugt og grønt. Det er en folkesundhedsmæssig krise, men løsningen ligger lige for: Gør det sunde valg til det billige valg.

Den nye regering bør fjerne momsen helt fra frugt og grønt. Det vil ifølge forskning fra KU potentielt redde op mod 3.200 liv om året ved at sænke risikoen for livsstilssygdomme. Tiltaget vil koste fire milliarder kroner ud af de seks milliarder kroner, der allerede er politisk afsat til momslempelser. Samtidig vil det gøre det billigere for os alle, når en familie med to børn vil spare cirka 4.000 kroner om året.

De resterende to milliarder kroner i momspuljen skal øremærkes en national skolemadsordning. Red Barnet og Mødrehjælpen slår alarm over familier uden råd til nærende madpakker, og Egmont Fonden har dokumenteret, at hvert sjette barn i udsatte familier har sprunget måltider over af økonomiske årsager.

Vi skal over i et paradigme, hvor vi ikke blot udnytter jorden, men aktivt opbygger den.

Fra 2029 skal vi have en permanent, national ordning med gratis skolemad. Og det er ikke bare en udgift, det er en velfærdsinvestering, viser erfaringerne. I Sverige har man haft gratis skolemad siden 1960'erne, og her viser forskningen, at man får investeringen mellem fire og syv gange igen. Mætte børn har stabilt blodsukker og bedre koncentration, og det skaber ro i klassen. Forældrene får mere tid og bruger færre penge på at indkøbe frokosten til skolebørnene.

Jorden, vi står på: Det regenerative landskab

Vi skal også ændre den måde, vi forvalter vores jord på. Svaret ligger i en større omstilling til regenerativt landbrug. Vi skal over i et paradigme, hvor vi ikke blot udnytter jorden, men aktivt opbygger den.

EU-Kommissionen estimerer, at omkring 60 procent af jorden i EU er i dårlig tilstand. Den har vedtaget et jordsundhedsdirektiv, der skal sikre, at vi måler jordens sundhed, da det er afgørende for vores fremtidige fødevareproduktion. Selvom vi aldrig kommer til at forstå jordens mekanismer 100 procent, så må det ikke være en sovepude, der gør, at vi undlader at gøre meget af det, vi ved kan forbedre jordens frugtbarhed: Mindre bearbejdning af jorden, afgrødediversitet, efterafgrøder, mindre brug af kunstgødning og pesticider.

Det er helt afgørende, at den danske stat er med til at lave en certificeringsordning for regenerativt landbrug, så det kan blive en ordning, som løbende kan forbedres, alt imens viden opbygges.

Mange landmænd er allerede så småt gået i gang, men nye måder at dyrke på har altid en dyr opstartsfase, og det bremser udviklingen. Højere oppe i værdikæden er efterspørgslen efter produkter, der er dyrket regenerativt, eksploderet, men de savner en valid certificeringsordning, der viser, at produkterne er dyrket regenerativt.

Man kan lade sig inspirere af Arlas model, der fungerer sådan, at landmanden ikke blot bliver betalt for de liter mælk, han producerer, men også en merpris for lavt klimaaftryk. Det skal kunne betale sig at producere mere skånsomt over for klima, miljø og natur.

Det globale: Sikkerhed og klimaretfærdighed

Danmark er en landbrugsmæssig stormagt i et lille format. Vi producerer mad svarende til tre gange vores eget behov. Men vores system hviler på en farlig sårbarhed. Vi er nemlig koblet til russisk gas gennem kunstgødning og importerer årligt 1,5-2 millioner ton soja fra rydningsplagede områder i Sydamerika. Det er et klimaproblem, men i høj grad også en sikkerhedsrisiko.

Regeringen bør udarbejde en bindende udfasningsplan for russisk gas i gødningsværdikæden. Samtidig skal vi erstatte den importerede soja med lokalt produceret protein.

Vi skal investere i forskning og i Plantefonden, så vi i langt højere grad producerer frugt, grønt, bælgfrugter og brødkorn til konsummarkedet, som forventes at vokse markant i EU.

Vi står med enestående muligheder. Investeringerne i vores mad, vores jord og vores børn er den mest fornuftige samfundsøkonomiske forretning, vi kan drive.

Endelig skal den nye regering tage et opgør med den asymmetriske klimakamp. I dag underlægges den danske landmand stramme reguleringer, mens vi forbrugere frit kan købe klimabelastende importvarer. Ifølge WWF koster danskernes forbrug hvert år over 4.000 hektar skov globalt – 75 procent af dette naturtab skyldes vores madforbrug. Vi spiser os til global afskovning, mens vi freder vores egen natur.

Den nye regering må derfor – som Klimarådet også anbefaler – sætte ambitiøse og bindende mål for danskernes forbrugsbaserede udledninger. Målet skal følges op af konkrete initiativer som for eksempel forbud mod reklamer for usunde fødevarer målrettet børn og unge; forbud mod energidrikke til børn og regulering af placeringen af de usunde fødevarer i supermarkedet. Læs eventuelt vores anbefalinger her om, hvordan man bruger dagligvarehandlen som løftestang for sund og klimavenlig kost.

Vi skal gøre det nemt og attraktivt for danskerne at vælge de sunde og bæredygtige fødevarer.

Vi står med enestående muligheder. Investeringerne i vores mad, vores jord og vores børn er den mest fornuftige samfundsøkonomiske forretning, vi kan drive. Lad os sætte os til forhandlingsbordet og dække op til en fremtid, hvor vi skaber sundhed for både mennesker og klode.